Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester i København. 
Foto: Finn Frandsen

Niko Grünfeld, kultur- og fritidsborgmester i København. 

Danmark

Niko Grünfeld fanget i nyt rod med cv

Alternativets københavnske kulturborgmester, Niko Grünfeld, har flere gange oplyst forkerte ting i sit cv.

Danmark

Det viser sig nu, at Niko Grünfeld, Alternativets kulturborgmester i København, flere gange har rodet rundt i sit cv.

Grünfeld har ifølge Radio24syv i 2015 i forbindelse med folketingsvalget angivet i sit cv, at han har en kandidatuddannelse. Men det har han ikke.

Han har derimod en HD fra Handelshøjskolen i Aarhus, men det svarer til bachelorniveau. Det oplyser Handelshøjskolen i Aarhus til Radio24syv.

Grünfeld blev ikke valgt ind i Folketinget i 2015. Før valget bad netmediet Altinget alle kandidater om at udfylde deres cv og mærkesager.

Til Radio24syv har Altinget oplyst, at alle kandidater - deriblandt Grünfeld - selv indtastede deres data.

I sidste uge kom det frem, at Grünfeld i forbindelse med kommunalvalget sidste år i sit cv havde oplyst, at han havde en master i positiv psykologi.

Det passede heller ikke. Den fejl har han undskyldt, efter at Radio24syv bragte sagen op.

Op til kommunalvalget sidste år fremgik det specifikt af Grünfelds cv, at han havde en 'master i positiv psykologi' fra Aarhus Universitet. Uddannelsen var angiveligt taget i årene 2002-2004.

Men universitetets uddannelsesstrategiske sekretariat kan ikke bekræfte mastergraden.

»Vi kan bekræfte, at Niko Grünfeld har en HD fra Handelshøjskolen i Organisation og Ledelse, erhvervet fra 2000-2004«.

»Derimod kan vi ikke bekræfte, at han har en master i positiv psykologi fra Aarhus Universitet, stod der i en mail fra sekretariatet til Radio24syv i sidste uge«.

Alternativet blev ved kommunalvalget det tredjestørste parti i København. Partiet fik 31.553 stemmer ved valget i hovedstaden. Det svarer til 10,5 procent.

Dermed sikrede partiet sig en borgmesterpost. Grünfeld var partiets spidskandidat i København.

Grünfeld har ikke ønsket at stille op til interview med Radio24syv omkring sagen om kandidatuddannelsen.

/ritzau/

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce