Udenrigsminister Anders Samuelsen overvejer om Danmark skal tage yderligere diplomatiske skridt over for saudi-Arabien. Her ses kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i forbindelse med et dansk erhvervsfremstød i oliestaten. (arkiv)
Foto: Niels Hougaard

Udenrigsminister Anders Samuelsen overvejer om Danmark skal tage yderligere diplomatiske skridt over for saudi-Arabien. Her ses kronprinsesse Mary og kronprins Frederik i forbindelse med et dansk erhvervsfremstød i oliestaten. (arkiv)

Danmark

Samuelsen indkalder saudiarabisk ambassadør efter drab på journalist

Den saudiarabiske ambassadør i Danmark skal mødes med udenrigsminister Anders Samuelsen.

Danmark

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil snarest indkalde Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark til en samtale i Udenrigsministeriet.

Det sker efter begivenhederne i Istanbul, hvor den saudiarabiske journalist og systemkritiker Jamal Ahmad Khashoggi blev dræbt under et besøg på sit lands ambassade.

Ministeren fortæller, at han forventer at blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring Khahoggis død.

»Efter at vi har hørt Erdogans tale, som konkluderer, at det er planlagt, og der stadig er mange uafklarede spørgsmål, mener jeg, at det er rimeligt at give den saudiarabiske ambassadør mulighed for at forklare sig, og vi får mulighed for at stille nogle spørgsmål«, siger Samuelsen.

Han vil endnu ikke sige, om Danmark eventuelt skal foretage sig yderligere over for Saudi-Arabien.

»Det er alt for tidligt at konkludere på. Der er noget, der tyder på, at det internationale pres, som Danmark også deltager i, virker«.

»Vi er gået fra en situation, hvor saudiaraberne fuldstændig benægter, hvad der er foregået, til at have erkendt, at han blev slået ihjel«, siger udenrigsministeren.

I en tale tirsdag sagde Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at saudiarabiske embedsmænd planlagde drabet på journalisten Jamal Khashoggi flere dage inden hans død.

Kom aldrig ud igen

Khashoggi forsvandt under et besøg på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul 2. oktober. Saudi-Arabien benægtede i første omgang, at der var sket ham noget.

Søndag meddelte Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, at landets eksport af våben til Saudi-Arabien bliver indstillet efter drabet på Khashoggi.

Den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, understregede efterfølgende, at det var vigtigt med en fælles position fra EU.

Den danske udenrigsminister holder dog fast i, at han foreløbig gør tre ting og senere vil se, om der skal gøres mere.

»Nu sender vi et signal om, at vi ikke kommer til investeringskonferencen, vi indkalder den saudiske ambassadør til en samtale, og så fortsætter vi det internationale pres«, siger han.

Det var mandag aften, at Udenrigsministeriet oplyste, at der ikke bliver deltagelse fra ministeriet eller den danske ambassade i Saudi-Arabien, når Future Investement Initiative-konferencen åbner tirsdag.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce