Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

»Det har været en klar forudsætning, at alt, hvad jeg bidrog med, var til direkte citat, lyder det i retten fra tidligere PET-chef Jakob Scharf, der er tiltalt for at bryde sin tavshedspligt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jakob Scharf tvivlede ikke på egen dømmekraft ved bog

Kun direkte citater vil den tidligere chef for PET gøres ansvarlig for i straffesag om bogen 'Syv år for PET'.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er kun ordene omgivet af citationstegn i bogen 'Syv år for PET', som den tidligere chef for efterretningstjenesten vil stå på mål for.

Al den øvrige tekst i bogen er udelukkende forfatterens ansvar, forklarer Jakob Scharf under en afhøring i Københavns Byret onsdag.

Her anklages han for at have brudt sin tavshedspligt. Både om konkrete sager, om PET's arbejdsmetoder og om forholdet til andre landes efterretningstjenester.

Anklagemyndigheden kræver derfor Scharf idømt fængsel for udtalelserne til bogen, som er skrevet af Politiken-journalist Morten Skjoldager. Jakob Scharf nægter sig skyldig.

»Det har været en klar forudsætning, at alt, hvad jeg bidrog med, var til direkte citat, siger han.

Alle andre oplysninger står altså for journalistens regning, men en af anklagerne, vicestatsadvokat Jakob Berger, undrer sig.

For eksempel hæfter han sig ved en passage, hvor der står, at PET overvejede at sprænge nogle vandrør, så man på den måde kunne få en mistænkt ud af en lejlighed.

Det er ikke angivet som direkte citat fra Scharf, men vicestatsadvokaten vil gerne vide, hvor journalisten har oplysningen fra.

»Det er ikke mig«, siger Jakob Scharf.

»Jeg er ikke ansvarlig for konteksten, tilføjer han.

Har godkendt citater

Den tidligere chef for efterretningstjenesten forklarer, at han var sikker på, at han ikke røbede fortrolige oplysninger. Inden udgivelsen godkendte han kun citaterne.

»På det tidspunkt, hvor citaterne foreligger, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg befinder mig inden for rammerne. Havde jeg været i tvivl, ville jeg naturligvis have forelagt det for PET. Jeg følte mig meget komfortabel med, at det var inden for rammerne af min tavshedspligt«, forklarer han.

Anklageren vil vide, hvorfor han ikke kontaktede PET om bogprojektet.

»Jeg var klart vidende om, hvad der var fortroligt, og om, hvad der kunne siges, og hvad der ikke kunne siges«, svarer Jakob Scharf.

I et andet retsmøde har hans tidligere juridiske chef i PET, Lykke Sørensen, forklaret, at man ikke, når man har forladt PET, længere er i stand til at vurdere, om en oplysning skal holdes hemmelig eller ej.

Derfor spørger anklageren Scharf, hvordan han kunne vide, at der ikke var sket en forandring med hensyn til fortroligheden.

»Jeg har anvendt et forsigtighedsprincip«, svarer den tiltalte.

Har tjent knap 400.000 på bogen

I bogen - men ikke omgivet af citationstegn - berettes i øvrigt om en rejse, som han og Lykke Sørensen var på til Saudi-Arabien.

Sørensen var temmelig generet af at skulle optræde i en heldækkende dragt og havde besvær med at holde trit med følget. Om aftenen blev Sørensen placeret i en restaurants familieafsnit og holdt borte fra mændene, hedder det.

Disse oplysninger har Scharf imidlertid ikke givet, forsikrer han under afhøringen.

Han har tjent 397.625 kroner på bogen. Det var langt over forventningen fra forlaget People's Press, som havde stillet ham højst 100.000 i udsigt. Men hensigten var ikke at tjene penge.

»Formålet var at beskrive en periode, hvor terrortruslen udviklede sig meget alvorligt, og hvor vi havde et stort antal trusler«.

»Det, vi havde oplevet, følte jeg var historisk. Og jeg følte også, at jeg havde et vist ansvar for at viderebringe perspektiver. Hvad fungerede, og hvad fungerede mindre godt, og hvad betyder det for fremtiden«, forklarer han.

Afhøringen fortsætter 31. oktober.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden