Det er ikke bare det russiske gasselskab Gazprom og regeringerne i Berlin og Moskva, der i månedsvis har ventet på den danske tilladelse til at lade den gigantiske gasledning Nord Stream 2 passere nord eller syd om Bornholm på dens vej gennem Østersøen fra Rusland til Tyskland.
De fem store vestlige selskaber, der er finansielle investorer i den omdiskuterede gasledning, vil også gerne have en hurtig dansk beslutning, så rørledningen ikke bliver for meget forsinket, men der er gået international storpolitik i den danske godkendelse.
Som en lus mellem to negle er Danmark på den ene side presset af USA, der vil have Nord Stream stoppet for at undgå større europæisk afhængighed af russisk gas - og for at kunne sælge amerikansk flydende naturgas (LNG) til Europa. På den anden side presses Danmark af Tyskland og Rusland, der kalder projektet ren forretning og sund fornuft for hele Europa.
Krydspresset på Danmark har forsinket den danske sagsbehandling af ansøgningerne, og en hastevedtaget lov i folketinget har givet udenrigsministeriet ’vetoret’, hvis ministeriet vurderer, at en rute gennem dansk territorialfarvand stride mod Danmarks overordnede sikkerhedspolitiske interesser.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
