Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Hjemme hos læserne. Lisbeth Axelsen til venstre, Mads Bendix Hermansen og Sarah Skarum
Foto: Emma Sejersen

Hjemme hos læserne. Lisbeth Axelsen til venstre, Mads Bendix Hermansen og Sarah Skarum

Danmark

Den glade læser: Jeg kan altid spejle mig i Politiken

Lisbeth Axelsen fik besøg under 'Hjem til dig'. Hun elsker menneskehistorierne, Lucia Odoom og madopskrifterne. Hårdt presset har hun dog lidt kritik.

Danmark

»Vil du ikke skrive en reportage om, hvordan det er at besøge en læser, sådan set med friske øjne på Politiken?«, spurgte chefredaktøren.

»Det kan jeg sagtens«, sagde jeg.

Men det var løgn, gik det op for mig.

For jeg har ingen friske øjne på Politikens læsere. Jeg er født af en læser, og jeg har selv været en, lige siden jeg lærte at læse. I hvert fald fra den sommer, hvor jeg var 10, ved jeg, for da læste jeg retssagen om mordet på Femøren. Jeg er vokset op i et hjem, hvor Politiken er avisen, mens de andre aviser hedder deres titel. Avisen, Berlingske, Børsen.

Så jeg var Politiken-læser, længe før jeg blev journalist, ja, før jeg kom i praktik her, og selv da jeg var ansat andre steder, var jeg stadig Politiken-læser. Jeg bliver stadig glad, hver gang jeg ser avisen, og jeg tager det ikke pænt, hvis andre taler grimt om den.

Sådan har Lisbeth Axelsen, 48, som jeg sammen med Mads Bendix Hermansen, besøger i forbindelsen med ’Hjem til dig’ det også. Hun sidder i sit køkken-alrum på Nørrebro, hvor hun bor med to sønner.

»Politiken, det er min avis. Jeg har abonneret på den, siden min ekskæreste introducerede mig til den, både på print og nu digitalt. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville abonnere på andet. Der er Politiken og DR, det er ligesom de rigtige, og så er der de andre. Jeg tegnede abonnement igen for halvandet års tid siden. Jeg tror, der var en låst artikel, jeg gerne ville læse færdig. Og så var jeg blevet træt af Facebook, som jeg havde fået nyheder fra«.

Lige nu har hun et abonnement med digital adgang. Hun tjekker avisen, når hun står op, men først efter Instagram, hvor hun særlig tæt følger flere af avisens journalister, især Lucia Odoom »hun er ALTSÅ fantastisk«, Poptillægget (podcast, red.) elsker jeg. Gid det kom oftere«. Om eftermiddagen, når hun kommer hjem fra arbejde, læser hun videre.


Lisbeth Axelsen læser udelukkende Politiken på sin mobil. Morgen og aften.
Foto: Emma Sejersen

Lisbeth Axelsen læser udelukkende Politiken på sin mobil. Morgen og aften.

»Det, jeg synes er allerbedst ved Politiken, er, at jeg kan spejle mig i den, uanset hvor jeg er i mit liv. Da jeg var i parforhold, kunne jeg læse om det, da jeg datede, læste jeg klummer om Tinder, og jeg har et alvorligt sygt familiemedlem, så jeg har læst meget om aktiv dødshjælp. Sidste år skulle min bror og jeg lave mad for første gang til jul. Jeg gik på pol.dk, fandt alle opskrifter og sagde til min bror »vi laver dem her, det er Politiken. Det må være godt«. Det var det også.«

Hun sætter især pris på menneskehistorierne, uanset hvordan de er fortalt. Om det er serien ’Første dag. Sidste dag’ eller podcast som ’Min energi er et andet sted’ og ’Alt er nu’. Ja, Lisbeth Axelsen har masser af positivt at sige, og hun tager straks mod råd om at høre Politikens nye historiepodcast om det antikke Rom, der passer smukt til hendes overvejelser om en ferie i byen.

Men da vi når frem til det kritiske spørgsmål og insisterer på at vide, hvad Politiken kunne gøre bedre, bliver det sværere.

»Altså ...« siger hun og glider lidt rundt på stolen.

»Men altså. Jeg synes bare ... jeg bliver nødt til at sige, at jeg synes, I skulle være lidt mere AOK-agtige. Politiken har været lidt støvet før, det er forsvundet, synes jeg, men nogle gange bliver det lidt for finkulturelt. Jeg kunne godt tænke mig, at man også kunne få at vide, hvor der skete noget mere lokalt. Loppemarkeder og måske et lille teaterstykke. Det savner jeg«, siger hun.

»Men ellers er der ikke andet. Jeg er måske en dårlig læser at besøge, I ville få mere ud af en, der var rigtig sur, men jeg ville ikke lave så meget om«.

»Jeg overvejede at sige mit abonnement op. Jeg synes ikke, jeg havde råd, men jeres kundeservice fandt et andet tilbud til mig. Og jeg VILLE jo gerne abonnere«.

Sådan er vi læsere nemlig. Bedst i selskab med avisen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce