0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uden filter Maleriet af kronprins Frederik er ikke et portræt for ægte royalister. Hvad skal de med en overklassecharmør, som ligner alle andre af slagsen?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Den 16. november afslørede kronprinsen og billedkunstneren Kasper Eistrups et nyt portræt af kronprinsen. Det skete i forbindelse med Eistrups første store retrospektive udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Osvald Helmuth var det jo, som i 1952 i revyen på ABC fremførte Arvid Müller og Kai Normann Andersens fremragende vise ’Familieportrættet’. Her optræder kone, fætter, fader, moder med flere i strålende karrierer og lyksalighed, indtil luften i slutningen af hvert vers går af ballonen. »To år for åger – portræt af min svoger«, etcetera. Familiens sammenbrud er holdt i en stram udtryksløs sandfærdig stemning – først lægger vi op til det strålende, så til det sande: »To silhuetter (i gang med hvad ...) – portræt af min fætter«.

Sådan går det i familier. De store ønskedrømme hører ungdommen til, men så går årene med fristelser og tilbud, der ikke kan afslås, man dumper gradvis fra det strålende til det gennemsnitlige, eller derunder. Hvordan skal man opretholde selvportrættet og få folk til at tro på det? Don Ø, den flinke mand, gik fra hæder og ære i Parken til en fængselsdom.