Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Vanedannende teknologi i vores lommer kan en tidsrøver, der giver stress. Det har fået PFA til at udvikle en test af digitale vaner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

PFA vil teste, om mobilen stresser medarbejdere

40 spørgsmål fra Danmarks største pensionsselskab skal afklare om en medarbejder bruger sin mobiltelefon på en måde, der forstyrrer og giver stress.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pensionsselskabet PFA tilbyder de virksomheder, der bruger PFA, et digitalt vanetjek. 40 spørgsmål om brug af mobiltelefon og skærme til firmaets medarbejder, skal afklare, om de elektroniske apparater stresser og stjæler tid og opmærksomhed. Det er lægen bag testen sikker på sker ofte – for sådan er den designet.

»Vi har fået en afhængighedsskabende ting i lommen, som giver os det vigtigste af alt. Nemlig let adgang til social anerkendelse på dåse. I starten er brugen af den et bevidst valg, men snart bliver det til en vane. Og den ubevidste forbruger er den bedste kunde, man kan få. For han stiller ingen spørgsmål«, siger læge og it-iværksætter Imran Rashid, der har lavet en lille version af testen her:


Han ser mobiltelefonen som dette århundredes svar på cigaretpakken. Et cool, vanedannende og følelsesstimulerende rusmiddel, der giver status og social kontakt, fjerner kedsomhed – og nemt kan ligge i lommen. Og hvor de skadelige virkninger først viser sig flere år efter.

»Bevidstgørelse er kodeordet«, siger Imran Rashid, der sidste år skrev ’Sluk - kunsten at overleve i den digital verden’ og som sammen med en medforfatter i denne måned udgiver ’Digital forurening’ på engelsk.

»Det er en teknologi, der giver følelser. Derfor skaber smartphonen vaner på en helt anden måde end en lommeregneren, der bare er et værktøj. Men hvis du går på mobilen for at finde et værktøj og tror, du er gået i Silvan, så ender du i stedet med at gå en tur i Tivoli, hvor der er alle mulige sjove tilbud, i stedet for at du løser den opgave, du startede med. Det betyder, vi har svært ved at koncentrere os. Pligter og langsigtede mål gider vi ikke, og vi kan over tid ikke længere håndtere kedsomhed«.


Kampen mod tidsrøveren

Vi vil prøve at få medarbejderne og virksomhederne til at reflektere over deres digitale vaner, og hvornår de spænder ben for fokus, nærvær, fordybelse og restitution

For PFA er målet at give medarbejderne i de firmaer, de forsikrer, muligheden for at skrue ned for de digitale forstyrrelser, der stjæler vores tid og mentale sundhed. Som koster kassen, 55 milliarder kroner årligt for stressrelateret sygefravær, udgifter til sundhedsvæsenet og tabt produktivitet ifølge skøn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Anmeldte stress-skader via helbredssikringen i PFA steget med 43 pct. fra 2014 til 2017. Og sidste år var psykiske sygdomme (herunder stress) årsag til hver tredje af de meget dyre sager om tabt erhvervsevne. Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed, siger:

»Folk taler om mangel på tid til restitution, nærvær og fordybelse. Hvis vi kigger på, hvad der har ændret sig de sidste 30 år, så er det jo blandt andet mobil, ipads og computere, som jo netop tager vores tid og vores fokus. Selv når folk sidder på en cafe med deres partner eller er sammen med deres børn, sidder de bøjet over mobilen«.


Rikke Bay Haaber ved godt, at stress har mange årsager og også ofte hænger sammen med ledelse, en vinkel PFA har arbejdet på i årevis.

»Men mange af os føler os stadig pressede. Så nu vil vi undersøge, om vi kan starte nedefra i pyramiden med et fokus på brugen af vores digitale værktøjer. Vi vil prøve at få medarbejderne og virksomhederne til at reflektere over deres digitale vaner, og hvornår de spænder ben for fokus, nærvær, fordybelse og restitution«, siger Rikke Bay Haaber.

Det nye digitalvanetjek består af 40 spørgsmål, hvor medarbejderen scorer grøn, gul eller rød, der betyder okay, vær opmærksom og problematisk. Og så er der ellers booklet og online-tips. Det samlede resultat bliver i anonymiseret form givet videre til ledelsen, som så kan reagere på generelle problemer.

»Vi vil ikke blande os. Det er et tilbud til firmaer forsikret af PFA, som vil lære deres medarbejdere at bruge de digitale værktøjer med omtanke. Og hvis en medarbejder har lyst til at ændre deres vaner, så får de et lille program til det«, siger Rikke Bay Haaber.

Digitalt truckcertifikat

I lægen Imran Rashids perspektiv er det helt indlysende arbejdspladsens ansvar.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Du ville jo heller ikke bare give en ny medarbejder nøglerne til en gaffeltruck og så sige, kom i gang. Som det er i dag, aner de fleste simpelthen ikke, hvor usund deres ’digitale rygning’ er«, siger Imran Rashid.


»Nye undersøgelser viser, 60 procent af de unge, ikke får den søvn, de skal have hovedsageligt på grund af deres digitale medieforbrug. 40 procent af de studerende på DTU har ifølge en undersøgelse afbrudt en nattesøvn for at modtage og sende beskeder. Hver anden gymnasiepige kan ikke koncentrere sig«.

Flere pensionsselskaber, fagforeninger og patientforeninger mærker konsekvenserne. Derfor er de gået sammen i Stressalliancen, der i fredags holdt topmøde på Christiansborg med ambitionen om at blive et ’foregangsland for mentalt overskud’.

Samtidig har regeringen nedsat et stresspanel, hvor Imran Rashid er et af medlemmerne, og han ser det som sin opgave at forklare, at vi sidder i en bil, hvor speederen har sat sig fast.

»Gør plads til mad og pauser. Vi ved det godt, men vi lever ikke efter det, vi godt ved, vi bør. I stedet kører vi på rutineadfærd, siger ja til chefen til en opgave, vi ikke har tid til. Og samtidig drysser minutterne væk, fordi vi sidder og spiser digitale popcorn«, siger Imran Rashid, der gerne så mere regulering ligesom i trafikken.

»Lige nu er det den ren vilde vesten. Men der er også eksempler på, at man begynder at sætte rammer. Se for eksempel på Frankrig, der har forbudt smartphones i skolen. Eller på Erhvervsakademi Aarhus, hvor de også har en ’no device’-politik ved undervisning«.

Siger altså lægen, der for seks år siden selv hoppede ud i tech-industrien som it-iværksætter, hvor han blandt andet har udviklet sundhedsapps og er konsulent for digitale sundhedsløsninger. HVHer blev han klar over sammenhængen mellem teknologi og dårlig mental trivsel. Og nu vil han give igen med samme mønt, eller måske rettere bitcoin.

»Hvis Facebook kan påvirke to milliarder mennesker om dagen til en bestemt vanedannende opførsel af kommercielle årsager, så bør det også være muligt at anvende teknologien til at hjælpe mennesker med at passe bedre på sig selv«.

»Din smartphone kender dig bedre end alle andre. Den ved, hvor du er, hvad du gør, og hvem du kommunikerer med. Så den skal kunne advare dig, hvis dine vaner og adfærd er på vej ud på et skråplan. På samme måde som man i moderne biler har en sensor, der kan mærke på små bevægelser i rattet, så den kan tænde en advarselslampe med en kaffekop, der betyder, at du skal holde pause nu«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Imran Rashids ønskedrøm er teknologi, der understøtter os i at blive sundere mennesker. I stedet for blot at få os til at stikke hånden dybt ned i lommen efter deres device, som vil stjæle vores tid og opmærksomhed.

»Danmark skal droppe disruption-iveren. Vi har foreningslivet. Vi kan indgå i rigtige relationer. Vi har et samfund med lav ulighed og psykologisk tryghed. Det burde bane vejen for selvkørende bevidste mennesker. Lige nu er vi faret vild i det digitale eventyrland. Og hvis vi ikke kan udvikle en sundere omgang med teknologien, hvem kan så?«


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden