Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Forsker: DSB har overhånden i konflikt med lokomotivførerne

Lokomotivførere har flere gange nedlagt arbejdet, men det er i strid med reglerne, vurderer forsker.

Danmark

En strid om arbejdstid har flere gange i november givet forsinkelser og aflysninger hos DSB.

Lokomotivførerne er utilfredse med DSB's udspil til, hvordan planlægningen af deres arbejdstid skal se ud i fremtiden og har derfor nedlagt arbejdet flere gange.

Men det er i princippet i strid med reglerne at nedlægge arbejdet, og derfor står lokomotivførerne svagere i forhandlingerne med DSB.

Det vurderer Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Problemet for de ansatte er, at de ikke kan lave lovlige strejker, fordi konfliktretten kun gælder ved overenskomstforhandlinger og ikke ved lokalaftaler, som der her er tale om«.

»Så der skal findes en løsning ved forhandlingsbordet. Hvis man kun kan det, står arbejdsgiverne med de bedste kort«, siger Laust Høgedahl.

DSB og Dansk Jernbaneforbund mødes torsdag i Arbejdsretten. Retten skal tage stilling til, om de seneste arbejdsnedlæggelser har været lovlig.

Det kan ifølge Laust Høgedahl ende med, at de lokomotivførere, der har forladt deres pind, får en bøde på 30-40 kroner per time.

Men Dansk Jernbaneforbund mener også, at DSB har overtrådt reglerne, fordi ansatte onsdag blev frataget adgangskort og bedt om at forlade arbejdspladsen, og det vil forbundet også have retten til at vurdere.

Spår flere forstyrrelser for passagererne

Konflikten hænger sammen med, at DSB har meldt sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.

Derfor er ansatte kommet over på en privat overenskomst. I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads.

Striden kredser især om, hvor stor indflydelse de ansatte fremover skal have på planlægningen af arbejdstiden.

Derudover er udspillet, at nogle af lokomotivførernes friweekender fremover kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag.

DSB vil desuden have, at de ansatte i første omgang bliver vagtsat i tidsintervaller og senest fem dage før får deres helt præcise arbejdstid at vide.

»Det virker det til, at det er kommet bag på Dansk Jernbaneforbund, at der set med lønmodtagernes øjne bliver lavet en række forringelser«, siger Laust Høgedahl.

Han spår, at der kan være flere forstyrrelser af togtrafikken i løbet af den kommende tid.

»Det er nogle svære og principielle ting, der bliver forhandlet om. Men det bliver næppe store strejker, fordi det er ulovligt, men nok nærmere spredte arbejdsnedlæggelser«, siger han.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce