Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Anders Højmark Andersen blev afvist 15. juni 2012, da han forsøgte at løbe op på Kastellets voldkrone med et tibetflag. Nu

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tibetaktivist: »Der finder stadig hemmeligholdelse sted«

Kollektivt hukommelsestab i Kastellets ledelse undrer tibetaktivist Anders Højmark Andersen, som blev afvist fra at få adgang til Kastellets kronvold i 2012.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er mistænkeligt, at Forsvaret først sagde, at Kastellet ikke var lukket for civil adgang 15. juni 2012, når Forsvarets egne dokumenter nu viser, at det modsatte var tilfældet. Det mener politiske ordførere og formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark Andersen, som selv blev afvist fra Kastellet den dag.

»Jeg har ikke indsigt i, hvordan Forsvarets behandlinger af aktindsigter fungerer eller burde fungere. Men det undrer mig, at Forsvaret i første omgang svarer forkert. Instrukserne viser jo, at der var en klar grund til, at jeg blev afvist. Hvorfor kunne man ikke finde ud af at svare det, første gang Politiken spurgte?« siger Anders Højmark Andersen.


Da Forsvaret i første omgang afviste, at Kastellet var lukket 15. juni 2012, var det på baggrund af en gennemsøgning af Forsvarets elektroniske arkiver og samtaler med seks tidligere ledende ansatte, der gjorde tjeneste ved Kastellet i 2012.

Ingen af dem kunne huske at have haft arrangementer på Kastellet den dag, som kunne forklare, hvorfor Anders Højmark Andersen blev afvist. På baggrund af søgningerne og samtalerne blev det ifølge Forsvarets redegørelse godtgjort »at Forsvaret ikke havde officielle arrangementer på Kastellet 15. juni 2012 i forbindelse med det kinesiske statsbesøg«.

Det viser sig nu at være forkert. Det kollektive hukommelsestab i Kastellets tidligere ledelse får tibetaktivist Anders Højmark Andersen til at frygte, at en eller flere af de tidligere ansatte dækker over noget.

»For mig peger det her på, at der stadig finder en hemmeligholdelse sted. For det lyder underligt, at folk der har været indblandet i den første undersøgelse, ikke har vidst noget eller ikke selv har kunnet finde de dokumenter, Politiken har fået nu. Der må stadig være mange, som sidder inde med viden, de ikke er kommet ud med endnu«, siger Anders Højmark Andersen.


Alle alarmklokker ringer

De seneste måneder har Politiken kunne fortælle, at også Forsvaret var i højt beredskab under det kinesiske statsbesøg. Udover at gardere på Kastellet afviste civile, lå Frømandskorpset også i skjul bag Marinestation Holmen. Herfra skulle de hurtigt rykke ud og anholde civile til søs sammen med politiet, hvis det blev nødvendigt, kunne Politiken fortælle 7. oktober.

Oplysningerne om, at Forsvaret bistod politiet til søs og på Kastellet, får »alle alarmklokker til at ringe« hos Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofoed.

»Det tegner et helt nyt billede af, at Forsvaret har spillet en aktiv rolle i det, der sidenhen er blevet kendt som Tibetsagen. Hidtil har politiet, PET og ministerierne jo været der, vi troede, man skulle få svar. Det sætter sagen i et nyt lys og åbner et nyt kapitel i Tibetsagen«, siger Peter Kofod.

Ordføreren bider særligt mærke i, at Frømandskorpsets særlige hjælp til politiet efter daværende regler skulle godkendes af justitsministeren og forsvarsministeren.

»Forsvarets støtte forudsætter godkendelser højere oppe i systemet. Det er ikke en beslutning, man bare trækker på kasernen eller på mellemlederniveau. Det er op til Tibetkommissionen at afdække det. Men hvis ministre har været inde over, er det en stor afsløring al den stund, at man lige nu de facto har parkeret ansvaret i Tibetsagen på mellemlederniveau i Københavns Politi«, siger Peter Kofod.

Det tavse forsvar

Forsvaret og Forsvarsministeriet ønsker i dag ikke at udtale sig til Politiken, eftersom Tibetkommissionen 7. oktober inddrog Forsvaret i sin undersøgelse. Forsvaret bemærker dog generelt, at det er normalt at sikre Kastellet i forbindelse med VIP-besøg i området.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anders Højmark Andersen vil ikke afvise, at der kan være legitime sikkerhedshensyn, som forklarer, hvorfor han blev afvist den dag på Kastellet. Han håber dog, at afdækningen af Forsvarets indsats i 2012 kan være en brik i det puslespil, Tibetkommissionen forsøger at løse.

»Vi ved fra Tibetkommissionen, at der blev skabt en stemning i embedsværket af, at man skulle lytte til de kinesiske bekymringer om tibetdemonstranter. Men vi har kun fået ganske få indikationer af, hvordan den stemning opstod og forplantede sig gennem systemet. Det håber jeg, Forsvarets rolle kan være med til at klargøre«, siger Anders Højmark Andersen.

Samme holdning har Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen. I en sms skriver hun:

»Vi ønsker sagen fuldt belyst. Det er meget vigtigt. Nu skal kommissionen have lov til at arbejde og vende alle hjørner af sagen«.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden