Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
GENSYN. Charlotte Falmer (th) til julefrokost hos Ulla Hybschmann, som hun mødte første gang for præcis et år siden via det sociale mødested Boblberg. Siden er de og deres tre andre 'bobler' blevet en  fast flok, der tit går ud og spiser eller oplever sammen.
Foto: Emma Sejersen

GENSYN. Charlotte Falmer (th) til julefrokost hos Ulla Hybschmann, som hun mødte første gang for præcis et år siden via det sociale mødested Boblberg. Siden er de og deres tre andre 'bobler' blevet en fast flok, der tit går ud og spiser eller oplever sammen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Charlotte fik fire gode veninder via digitalt mødested: »Jeg nærmede mig årsdagen for min mands død. Min hund var også lige død, og så stod jeg der, og der skulle ske noget«

110.000 mennesker bobler efter venskaber, løbemakker og reservebedste på websitet Boblberg. Over 25 kommuner ser det som en investering i livskvalitet, og 56-årige Charlotte er ikke i tvivl. Hendes ’bobler’ har gjort livet rigere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mine børn sagde, »det er godt, at du skal mødes med dem på en restaurant. Man ved aldrig«.

»Jeg tror på det bedste i folk«, svarede jeg.

»Men send os lige en smiley, når du kommer frem, så vi ved, at alt er okay«.

Charlotte Falmers to voksne børn havde nu ikke behøvet bekymre sig.

For den aften sidste år i december på Madklubben i Store Kongensgade i København var deres mor i overordentlig godt selskab. Her mødte hun fire voksne kvinder, hun havde fundet på det digitale mødested Boblberg, og som nu præcis et år senere kan holde julefrokost som en fasttømret flok.

»Fra vi satte os ned, var der en helt særlig stemning. Vi havde så meget til fælles. Flere af os havde adopteret eller var adopterede. Vi er til teater, brætspil og kunne lide den samme slags rejser, og i en storby ville vi alle vælge at se musical, gå på jazzklub og drikke bobler, yes, meganice«, fortæller hun.

»Vi havde samme humor, vi grinede rigtig godt sammen, og vi lavede sjov med tjeneren, som var ret sød, og som vi gerne ville præsentere for vores døtre. Han blev lidt panikslagen, den unge mand, da vi forklarede ham, at vi har dem i alle aldre, og nu tager vi dem med næste gang, så kan du bare vælge, duer ikke, næste«.

Da Charlotte Falmer var på vej ud ad døren og skulle betale, spurgte hun den hårdtprøvede tjener, om han troede på, at kvinderne aldrig havde mødt hinanden før i aften?

»Nej, det troede han i hvert fald ikke på«.

Et fleksibelt netværk

Boblberg er en dansk opfindelse, der har fem år på bagen.


To tvillinger og deres fætter, alle i trediverne og med chefjobs i healthcare, forsikring og bank, besluttede at lave et socialt sted, som er anderledes. Mere inviterende, intimt og trygt end Facebook og mindre forpligtende end foreningsliv i kommunale lokaler. Og med 100 procent anonymitet og uden videresalg af data.

»Der manglede noget, der bandt mennesker sammen i fællesskaber. Vi er inspireret af højskoler og foreningslivet, men ville bygge noget, der er mere fleksibelt og for udsatte grupper«, forklarer den ene af tvillingerne, Rasmus Stæhr, som gik fra et chefjob med 100+ medarbejdere i Falck til et startup, hvor der p.t. er en meget beskeden løn.


»Men også i mit arbejde i Falck kunne jeg jo se, at ensomheden og mental usundhed eksploderer. Og vi oplever, at folk faktisk ikke er bange for at tale om tabuer, når de kan gøre det på vores platform, hvor de selv bestemmer, hvor meget de vil fortælle«.

Hvis bare vi undgår en eller to borgere, der får en depression og langtidssygemelding, så er pengene givet godt ud« Trine Egetved

I dag har Boblberg 6 fuldtidsansatte, og hele platformen er udviklet efter brugernes ønsker.

»Det ligner overhovedet ikke det, der var vores udgangspunkt. Heldigvis. Det var vores brugere, der selv fandt på, at boblerne skulle være det centrale. Hvor man så kan lave sin egen eller reagere på andres. Og det var dem, der krævede, at man ikke skulle lave profiler, andre kan snage i, men bare skal have en bruger«, forklarer Rasmus Stæhr.

Nymodens mødested

Charlotte Falmer hørte om Boblberg på sit arbejde i en kirke på Frederiksberg, hvor hun ved et arrangement i ældreklubben skulle hjælpe de ældre med at oprette en bruger og komme på Boblberg på iPad, som mange af de ældre synes, er svært og ’nymodens’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så blev det efterår sidste år, og jeg nærmede mig årsdagen for min mands død. Min hund var også lige død, og så stod jeg der, og der skulle ske noget«.


Fortæller Charlotte Falmer, der begyndte at snuse på Boblberg, men aldrig nåede at oprette en boble selv. I stedet fandt hun en boble med Jette på 56 år, der søgte efter voksenveninder.

»Hun ser helt vildt sød ud. Så kunne jeg se, at der var tre andre, der havde svaret. De virkede så skidesøde, og så skrev jeg, »jeg hedder Charlotte, og jeg vil gerne være med««.

En sund investering

Alle kan melde sig gratis på Boblberg, men mere end 25 kommuner betaler til driften til det reklamefri mødested.

For eksempel Gribskov, der er den kommune med flest ’boblere’ i forhold til indbyggertallet. Fra 2016, hvor man startede pilotprojektet, er antallet vokset fra 875 til 3.200.

»Hvis bare vi undgår en eller to borgere, der får en depression og langtidssygemelding, så er pengene godt givet godt ud«, siger Trine Egetved, (K) formand for forebyggelse og idræt i Gribskov, om de 80. 000 kroner, det koster om året.

»Det giver mulighed for fællesskab mellem ligesindede og uden for de normale kommunale rammer. Det er et alternativ til Facebook og Instagram, hvor det mest er de positive historier, man deler, sjældent den almindelig hverdag, som indimellem er grå og trist for alle«.

Da Charlotte Falmer og de fire andre kvinder fandt hinanden i kælderen for et år siden, oprettede de deres egen gruppesamtale i Messenger.

»Vi har hele tiden tråden kørende på Messenger, og lige når jeg skal til at skrive, åh, hvor jeg savner jer, så gør en af de andre det. Vi har brug for at ses. Middage, teater, biffen, og nu, hvor Anne-Marie har fået job i Berlin som rejseleder, så skal vi da derned sammen og besøge hende«.

For Charlotte Falmer er det et ekstra netværk. Som ikke har kendt hende og manden og børnene igennem mange år, men som bare er hendes helt egne ’bobler’.

»Jeg inviterer altid familier og venner til Ladywalk ved Amager Strandpark og så i sommer inviterede jeg faktisk mine nye veninder. Og det, min svigerdatter, svigerinde, naboerne og min datter gik mest op i, det var at møde boblerne«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


I dag synes Charlotte Falmer, at det er mærkeligt at forstå, at alt det er udsprunget af Jettes boble på Boblberg.

Hvordan det gik med pensionister på Frederiksberg? De er desværre ikke rigtig kommet i gang, for det der med iPaden blev alligevel for bøvlet.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden