nye tider.  Lars Findsen blev  chef for Forsvarets Efterretningstjeneste  i 2015. Inden da var han chef i Politiets  Efterretningstjeneste.  Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

nye tider. Lars Findsen blev chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i 2015. Inden da var han chef i Politiets Efterretningstjeneste. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Danmark

Spionchef: Jeg nedskriver ikke terrortruslen her i telefonen

Danmark stak mere ud for 10 år siden, da karikatursag gjorde os til et efterstræbt terrormål, erkender leder af efterretningstjenesten. Men truslen er der endnu.

Danmark

På forsiden af risikovurderingen var der for tre år siden billedet af et blomsterhav i Paris og et sort klistermærke med teksten »Je suis Charlie«. Som det naturligste i verden placerede Forsvarets Efterretningstjeneste kapitlet om terror forrest i beretningen, hvor truslen fra Islamisk Stat mod Danmark og Vesten blev beskrevet.

Men hvis man slår op i spionvæsenets nye rapport for 2018, er emnet rykket tilbage i bussen efter risikoen for cyberangreb og Ruslands forsøg på at påvirke Vesten. I dag ligger IS i ruiner, og selv om afdøde Osama bin-Ladens al-Qaeda-bevægelse »ruster sig i stilhed«, er det længe siden, den har gjort væsen af sig i Europa.

På den baggrund må det vel snart være på tide at skrue lidt ned for temperaturen, så befolkningen ikke behøver høre om, at terrortruslen mod Danmark er uændret høj? Men så langt vil efterretningschef Lars Findsen ikke gå, selv om nogle kan tolke prioriteringen af cyberangreb og Rusland på den måde.

»Normalt rangordner vi ikke truslerne mod hinanden, og hvad der er størst. Men de to andre områder fylder meget for tiden. Men derfra og til at sige, at nu er terrortruslen ikke længere alvorlig, vil være misvisende«, siger Lars Findsen, der før har været leder af landets interne sikkerhedstjeneste PET og siden 2015 chef for FE med ansvaret for at bekæmpe udenlandske trusler mod Danmark.

Ifølge spionchefen tegner der sig et andet billede i dag, hvor magtbalancen mellem ærkerivalerne IS og al-Qaeda har flyttet sig. Selv om myndighederne er blevet bedre til at fjerne islamistisk propaganda fra nettet, dukker der stadig henvisninger til Jyllands-Postens omstridte Muhammedtegninger op. Også selv om det 10 år siden, de blev genoptrykt af danske aviser og udløste en lang række attentater.

»De er ikke glemt, men jeg kan eller vil ikke komme det nærmere«.

Så er Danmark lige så truet af terror som i årene efter genoptrykningen i 2008?

»Det er svært at sammenligne truslen med dengang. Men det, der står tilbage, er, at det er for tidligt at nedskrive den. Jeg vil ikke afvise, at man vil kunne gøre det på et tidspunkt. Vi er et sted lige nu, hvor det er komplekst med de mange fremmedkrigere, der har været og stadig er i Syrien. På europæisk plan drejer det sig om ca. 5000 mennesker«, siger Lars Findsen og tilføjer, at mange er slået ihjel, men en del er sivet tilbage til Europa:

»Hvor bevæger de sig hen, og hvilken trussel kommer de til at udgøre fremover? Det har der ikke tegnet sig noget klart billede af endnu«.

Et uklart billede

Det er Politiets Efterretningstjeneste, der en gang om året fastsætter trusselsniveauet i Danmark. Lige siden 2010 har det befundet sig på alvorligt – det næsthøjeste niveau. FE bidrager også til målingen, og udenrigstjenesten føler sig ikke tryg ved at skrue ned for truslen på nuværende tidspunkt.

Men derfor kan I vel godt sige, om Danmark er lige så akut truet af terror?

»Generelt er det nok en anden trussel, vi står overfor i de kommende år. Et mere komplekst trusselsbillede, som det kan være vanskeligere for myndighederne at bekæmpe. Det er mere fragmenteret og med en kortere planlægningstid og mindre netværksbaseret. Derfor er der ikke nødvendigvis de samme muligheder for at opdage, at noget er under udvikling«, forklarer Lars Findsen.

Da Islamisk Stat i 2015 stod bag det koordinerede angreb i Paris, var der mange involverede gerningsmænd i modsætning til året efter, da en lastbil kørte ind i en menneskemængde i Nice.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I et større og mere velorganiseret netværk er der mere kommunikation, som nemmere kan afdækkes. Det er sværere med enkeltpersoner, der kommer ud af det blå. Det har altså en anden karakter, men er ikke nødvendigvis mindre farligt. Men risikoen for at få et stort angreb med mange civile ofre stiger selvfølgelig, hvis det er velorganiseret netværk«.

Bekymrer IS eller al-Qaeda jer mest?

»Vores vurdering er, at angreb fra ensomme ulve og enkeltpersoner stadig i hovedsagen vil være inspireret af IS, selv om de pågældende ikke måtte have haft kontakt til gruppen. Men al-Qaeda har stadig vedvarende ambitioner om at ramme Vesten, og hvis der kommer et større og velkoordineret angreb, kan det meget vel blive fra den kant. De har haft mulighed for stille og roligt at konsolidere sig forskellige steder i verden, hvor de har kunnet planlægge angreb«.

Hjem til Danmark

Ifølge Lars Findsen er der særlig grund til at holde øje med de militante islamister, der rejste til Syrien og Irak for at slås. Selv om IS er stærkt svækket, og mange medlemmer er slået ihjel, vender andre af fremmedkrigerne tilbage til Europa, hvilket giver grund til bekymring.

»Hvis man ser tilbage i tiden til efter krigene på Balkan og i Afghanistan, var der også mange veteraner, der gjorde sig gældende efter konflikterne. De spillede en betydende rolle som inspiratorer og mentorer for en ny generation af militante islamister. Om fremmedkrigerne fra Syrien får samme rolle, er vigtigt at holde øje med«.

Flere forskere siger, at Danmark i 2010 var et helt andet særskilt mål. Har de ret i det?

»Det er rigtigt, at vi dengang stak mere ud og var i liga med USA, Israel og Storbritannien. Det er nok ikke tilfældet på samme måde længere. I dag er trusselsbilledet et andet, men altså som sagt stadig alvorligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Terrortruslen har især ført til, at spionvæsenets budgetter er vokset enormt og nærmer sig 1 milliard kroner. Og dybest set har FE vel ringe interesse i at tale truslen ned og tage brødet ud af munden på sig selv?

»Så kyniske er vi trods alt ikke. Truslen er anderledes kompleks og vanskeligere at håndtere, og derfor er bundlinjen stadigvæk, at den er alvorlig. Vi ser stadig trusselsstrømme, hvor tegningerne bliver nævnt. Så jeg kommer ikke til at nedskrive terrortruslen her i telefonen«, siger Lars Findsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce