Flere lande har trukket sig fra FN's migrantaftale, der har skabt politiske bølger på højresiden over hele Europa. I den forløbne uge var den belgiske statsminister Charles Michels koalitionsregering tæt på at bryde sammen.
Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP

Flere lande har trukket sig fra FN's migrantaftale, der har skabt politiske bølger på højresiden over hele Europa. I den forløbne uge var den belgiske statsminister Charles Michels koalitionsregering tæt på at bryde sammen.

Danmark

FN-aftale giver politiske dønninger over hele verden

Fem EU-lande er blandt dem, der har trukket sig fra migrationsaftale, der i denne uge nær kostede den belgiske regering livet.

Danmark

Der var ikke mange, der løftede øjenbrynene, da ideen om FN’s ’globale aftale om sikker, ordentlig og lovmæssig migration’ blev vedtaget ved FN’s generalforsamling i september 2016.

Men de 34 sider i udkastet til aftaletekst, der skal behandles ved topmødet i Marrakesh i Marokko, som begynder mandag, og vedtages før jul i New York, har skabt oprør på højrefløjen på de sociale medier over hele Europa.

I FN’s øjne er det første skridt til en international aftale for at forbedre forholdene for klodens anslået godt 250 millioner migranter – folk, der har flyttet sig over grænser i jagt på arbejde eller et bedre liv. Langt de fleste lever som lovlige gæstearbejdere, men mange som billig arbejdskraft under kummerlige forhold.

Aftalen er ikke juridisk forpligtende. Men teksten kan bruges som et politisk instrument til at dunke lande i hovedet, der ikke giver migranter tålelige forhold eller ikke tager ulovlige migranter tilbage, når de bliver udvist.

Men det hele er, mener kritikere, en glidebane mod et udsalg af nationalstaternes suverænitet over egne grænser. Hvis aftalen ikke er forpligtende, hvorfor så overhovedet underskrive den? Og mon ikke vi selv også kan blive dunket i hovedet på et tidspunkt for ikke at leve op til reglerne, siger kritikerne, der især befinder sig på den nationale højrefløj.

Donald Trump markerede fra sin indsættelse, at USA ikke ville være med til at underskrive det arbejde, hans forgænger, Barack Obama, var med til at igangsætte.

Siden har blandt andre fem EU-lande erklæret, at de ikke kan tiltræde aftalen: Ungarn, Østrig, Polen, Bulgarien og Slovakiet.

Men spørgsmålet har skabt politiske dønninger i næsten alle vestlige lande. I Danmark slås V-LA-K-regeringen med sit støtteparti Dansk Folkeparti om aftalen.

Presset har bragt flere centrum-højre-regeringer i tovene. Den italienske udenrigsminister Salvini er imod, men regeringen skriver muligvis under alligevel. Andre lande, for eksempel Estland, løser problemet ved at holde politikerne væk fra Marokko, men nok lade en ambassadør skrive under alligevel.

I Belgien overlevede den liberale ministerpræsident Charles Michels regering onsdag med nød og næppe et oprør fra koalitionspartneren, de flamske nationalister i N-VA-partiet.

I Tyskland har det regerende CDU/CSU været under pres fra højrepartiet AfD i sagen, og også Merkel kommer til Marrakesh. Indenrigsminister Horst Seehofer, der er en af regeringens strammere i udlændingepolitikken, har blankt afvist at give efter. »Jeg er tilhænger af denne aftale. Den vil hjælpe med at dæmme op for menneskesmugling og gøre tilbagesendelse til oprindelseslande nemmere«, siger Seehofer til Der Tagesspiegel. »Hvis vi i denne sag giver efter for trykket fra AfD, så vil det også ske næste gang«.







Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce