Løkke sender diskret giftpil til Støjberg: Jeg er den bedst egnede til at sætte tingene på plads

Uden at nævne udlændingeminister Inger Støjberg (V) direkte ved navn valgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at sende en slags diskret giftpil i retning af sin ressortminister før sin tale på den globale migrationskonference i Marrakesh.

Statsministeren landede søndag aften i den marokkanske storby og begyndte ugen ved solopgang med et pressemøde på hotel Palmeraie Palace en halv times køretur uden for centrum. Her blev han spurgt, hvorfor han endte med at træffe beslutning om selv at rejse afsted - i stedet for at overlade opgaven til en anden minister.

»For at sige det lige ud: fordi jeg er den, der er bedst til at gøre det og få sat de her ting på plads. For det er et balanceret synspunkt«, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, som fortsatte:

»Danmark hører til i det internationale samarbejde, det skal der ikke være nogen tvivl om. Det problem vi står med, kan vi ikke løse alene. Det kræver et samarbejde. Vi står over for en befolkningseksplosion i Afrika. Hvis ikke vi får et samarbejde med Afrika op at stå, vil der komme et pres på Europa, som den største mur ikke kan holde til«.

Regeringen har her til morgen oversendt den meget omtalte stemmeforklaring til Folketinget, som Lars Løkke Rasmussen gennem de seneste uger har forhandlet frem med en række europæiske partnerlande om FN-erklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (GCM).

De første sætninger i stemmeforklaringen illustrerer regeringens bestræbelse på at balancere mellem på den ene side at hylde internationalt samarbejde og på den anden side at betone retten til at bevare udlændingepolitik som national selvbestemmelsesret.

»CMG kommer på et tidspunkt, hvor multilateralisme er under pres. I FN er det internationale samarbejde bygget på national suverænitet. GCM bekræfter den fundamentale præmis om, at det er staters suveræne ret selv at bestemme deres nationale udlændingepolitik inden for folkerettens rammer«, hedder det i stemmeforklaringen.

Foto: Mosa'ab Elshamy/AP

Her præciserer regeringen i otte punkter, hvordan den 34 sider lange FN-erklæring bliver forstået læst gennem danske briller. Det første punkt handler om en klar skelnen mellem legale og illegale migranter. Den danske stemmeforklaring går i rette med FN-papiret for at være uklart formuleret. Den del af stemmeforklaringen lyder sådan her:

»Denne ret til at skelne mellem regulære og irregulære migranter kunne have været klarere gennemgående integreret i GCM. Vi understreger, at en klar skelnen mellem regulære og irregulære migranter vil blive anvendt i vores læsning af GCM. Et eksempel er målsætning 16 vedr. inkludering af migranter, hvor spørgsmålet om integration udelukkende relaterer sig til regulære migranter. Derudover forbliver beslutninger om modtagelse af sociale ydelser og andre velfærdsrettigheder under national kompetence, herunder retten til medtagelse af sociale ydelser og andre optjente ydelser«.

På samme måde bliver det i punkt fem slået fast, at FN-erklæringen ikke indebærer indskrækninger i pressefriheden.

»GCM – som et ikke-bindende juridisk rammeværk – begrænser eller indskrænker på ingen måde veletablerede menneskerettigheder, herunder ytringsfriheden. Det understreges, at vi lægger stor vægt på mediernes udvidede frihed til at debattere alle emner af vigtighed for samfundet, herunder migrationsemnet i alle dets aspekter«, hedder det.

Og i punkt seks bliver det fastslået, at erklæringen ikke kan forstås som en smutvej for migranter til at opnå opholdstilladelse:

»Udstedelse af dokumenter til migranter er ikke ensbetydende med berettigelse til opholdstilladelse i det udstedende land, medmindre denne berettigelse klart fremgår«.

Teksten har indtil videre kun status som et udkast til en færdig stemmeforklaring. Det fremgår af papiret, at der kan blive tilføjet yderligere tekst, og at der kan blive tilført »mindre, ikke-væsensforandrende justeringer i teksten«.

Indtil videre har Danmark fået tre andre europæiske lande med. Men statsministeren forventer, at flere kommer med ombord inden FN-erklæringens formelle vedtagelse i New York 19. december.

»Det er også der, stemmeforklaringen formelt bliver afgivet. Men selvfølgelig vil jeg trække nogle hovedpunkter frem i den stemmeforklaring, som Danmark, Litauen, Norge og Holland for nærværende står bag. Jeg er helt sikker på, at der også kommer andre lande til. Men det er de lande, jeg i dag med sikkerhed kan sige, støtter den danske stemmeforklaring«, siger Løkke.

Ifølge Politikens oplysninger har regeringen bl.a. været i tæt kontakt med den britiske regering over de seneste uger.

Løkke kommenterede også de seneste dages rygtestrøm om, at falske robotter har genereret en systematisk modkampagne mod FN-erklæringen. Han peger på, at sagen indtil for få uger siden ikke eksisterede i danske medier, men har været en sag, der er vokset frem nedefra.

»Det gode ved det er, at det er en mulighed for folket til at løfte deres stemme. Der er mange, der er bekymrede for det, der sker i Europa i øjeblikket. Den mindre gode side er fænomenet med, at budskaber bare bliver slynget rundt med robotter og måske tegner et andet billede af bekymringen end det, der måske er basis for. For mig har det, da jeg opdagede det for nogle uger siden, været afgørende at tage det alvorligt«, siger Lars Løkke Rasmussen, som første gang adresserede problemstillingen på et møde med liberale kolleger på regeringschefniveau midt i november.

Løkke understreger dog, at man ikke kan fælde konklusioner om, at der skulle være tale om et koordineret angreb mod Danmark.

»Det har jeg ikke noget grundlag for at kunne konkludere. Jeg kan bare se, at der har været stor aktivitet derude. Men jeg kunne ikke drømme om at tage synspunkter fra folk, og jeg ved - og det kan jeg også se i folketingsdebatten - at der er mennesker, der har det synspunkt, at vi burde lade være med at tilslutte os den her erklæring. Det er fair nok. Jeg synes, det er afgørende, at hvis man har det synspunkt, skal det været taget på et oplyst grundlag«, siger statsministeren.