Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde

Plastbakker til kød og grøntsager optræder ofte i plastaffald indsamlet hos private. De kan godt genanvendes

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dine plastkødbakker kan godt genanvendes. Men det er dyrt

En række kommuner kan vise pæne genbrugsprocenter for den plastemballage, som borgerne sorterer fra deres affald. Det er mest et spørgsmål om, hvor meget man vil betale for at slippe for at brænde plast.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan godt lade sig gøre at få genanvendt langt det meste af det plastaffald, som bliver sorteret fra ude i husholdningerne. En stribe kommuner omkring København og Københavns Kommune har en genanvendelsesprocent på 78 for den slags plastaffald.

Siden behandling af hård og blød plast indsamlet fra private forbrugere i 2014 blev sendt i udbud, har kravet været mindst 75 procent genanvendelse, fortæller Vestforbrændings udviklingschef, Yvonne Amskov.

Det er langt over den gennemsnitlige genanvendelse for plastemballage fra husholdninger og virksomheder. Den vurderes ifølge regeringens plasthandlingsplan fra 5. december at være på blot 17 procent. Plast er baseret på olie. Derfor er der et ønske om at få plast væk fra forbrændingsanlæggene og dermed undgå CO2-udslip.

Bag udbuddet står de 19 kommuner bag Vestforbrænding. Og nu er genanvendelsesprocenten i praksis nået op på 78, altså højere end krævet, siger Yvonne Amskov. Den del, der ikke kan genanvendes, bliver brændt, og energien udnyttes ligesom i de danske forbrændingsanlæg.

Så høj en genanvendelsesprocent kan ingen danske virksomheder tilbyde. Det første udbud i 2014 blev vundet af en tysk virksomhed, nummer 2 gik til en svensk virksomhed, mens det nuværende 3-årige udbud blev vundet af den tyske koncern Alba.

Alba sorterer plastaffaldet på sit anlæg i Braunschweig i det centrale Tyskland og sender det til videre behandling.

Bliver det så faktisk genanvendt? Man hører, at plastaffald, der eksporteres, ender med at blive brændt?

»Vi har garanti for, at det bliver solgt til cirkulært certificerede virksomheder i Tyskland. Så det bliver genanvendt. Det bliver brugt til urtepotter, plastspande, poser, køreunderlag, paller og så videre. Vi besøger jævnligt anlægget, og otte gange om året er der en test, hvor det kun er vores affald, der bliver kørt igennem, og så får vi en statusrapport om sorteringen«, siger Yvonne Amskov.

Anlægget i Braunschweig kan håndtere 150.000 tons plastaffald om året. Yvonne Amskov regner med, at Vestforbrændings bidrag i år når op på ca. 7.000 tons.

Jo mere man betaler, des mere kan man få genanvendt

Et spørgsmål om penge

Det mekaniske sorteringsanlæg bruger forskellige typer ryste- og tromlesigter, blandt dem en såkaldt ballistisk separator. Dertil kommer NIR-skanning, hvor kameraer over transportbåndet skelner mellem plasttyperne PP, PE, PET og polystyren, hvorefter en luftstråle sender dem hver sin vej.

Det er de tre førstnævnte plasttyper, den hårde plast, som det er lettest og mest rentabelt at genanvende. De udgør omkring tre fjerdedele af plastemballagen fra husholdninger. Vestforbrænding ønsker ikke at oplyse, præcis hvad det koster at få plastaffaldet sorteret og genanvendt, men det er ikke billigt. »At sikre genanvendelse af plast er fortsat omkostningstungt«, siger Yvonne Amskov.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det nordjyske affaldsselskab Reno-Nord angiver en pris på »nogle tusinde kroner per ton« for at få håndteret plastaffald fra husholdninger.

Dansk Affaldsforening, de kommunale affaldsselskabers organisation, bekræfter, at det er et spørgsmål om penge, hvis man ønsker en høj genanvendelse af den plast, borgerne sorterer fra deres husholdningsaffald.

»Jo mere man betaler, des mere kan man få genanvendt, fordi det koster noget at få det finsorteret, så man får de rene fraktioner, som kan genanvendes«, siger Niels Toftegaard, kommunikationskonsulent i Dansk Affaldsforening.

Reno-Nord, som er et fælleskommunalt selskab, åbnede for to år siden selv et anlæg til sortering af borgernes plastaffald. Genanvendelsen er foreløbig nået op på 45 procent, oplyser Reno-Nords direktør, Thomas Lyngholm.

Andre 35 procent i form af plastfolie lægges foreløbig på lager, idet Reno-Nord har en forventning om, at i hvert fald noget af folien i løbet af 2019 kan blive anvendt til fremstilling af syntetisk diesel på en ny virksomhed i Skive. Thomas Lyngholm er usikker på, om det vil blive anset som genanvendelse, da den syntetiske diesel skal bruges i biler.

»Men vi ser det i hvert fald som et niveau højere end blot at få det brændt i forbrændingsanlægget«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I Vojens kan direktør Bjørn Stender fra firmaet Dansk Affald melde om en genanvendelsesprocent på 60-80 for den hårde plast, som firmaet koncentrerer sig om. Også plastfolie sælges til videre forarbejdning. Firmaet har vundet en række udbud og modtager plastaffald fra 10 kommuner, blandt dem Aarhus.

I Nordvestjylland har det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4S investeret i et robotanlæg til sortering af plast og metal fra husholdningerne. Der er tale om et forsøgsanlæg, som endnu ikke er færdigudviklet. Her sikres genanvendelse af 66-70 procent af den hårde plast fra husholdningerne. Det svarer til 15-20 procent af plastaffaldet, oplyser projektleder Carsten Zaar, da størstedelen af husholdningernes plastaffald ikke sorteres fra.

De danske sorteringsanlæg har ingen problemer med at komme af med den hårde plast, som sælges til genanvendelse i Tyskland, Holland og Sverige.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden