Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
(arkivfoto)
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde

(arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De gamle danske husdyrarter er tæt på at uddø

Når gamle arter er væk, mister vi chancen for at fremavle nye arter, der kan klare fremtidens klima og miljø.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De gamle danske husdyr som den røde malkeko og bacongrisen er i alvorlig fare for helt at uddø.

Trods 30 års statsligt bevaringsarbejde er mange af de gamle husdyrracer udryddelsestruede. Antallet af dyr ligger milevidt under det mål, som FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anbefaler.

»Det, der er tilbage af de gamle husdyrracer, ser sløjt ud, hvis man ikke nu gør en aktiv indsats. Især når vi snakker de store dyr som grise og køer. Der er simpelthen for få især handyr.

»Desuden er der brug for flere avlere, for mange af dem er oppe i årene, siger lektor Bernt Guldbrandtsen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet,

Særligt skidt ser det ud for blandt andet det danske landracesvin, som er den traditionelle danske bacongris, og den danske ko af Rød Dansk Malkerace.

Den græssede der i 1950'erne omkring en million af på de danske marker. Nu er der anslået højst et par hundrede tilbage.

»Det understreger tilbagegangen blandt de gamle husdyr, at selv den mest bevaringsværdige race måske er nede på en femtedel af FAO's anbefaling på minimum 1000 dyr til en levedygtig population, siger Bernt Guldbrandtsen.

Når forskerne råber vagt i gevær, så er det ikke kun på grund af det kulturhistoriske tab af de oprindelige danske husdyrarter.

»Den fremtidige avl er især vigtig. Når racer uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø, siger han.

Den politiske opmærksomhed er dog vigende.

På finansloven for 2018 er afsat 6,7 millioner kroner til bevaringsarbejdet med husdyr og planter. For 2019 er rammen skåret ned med en tredjedel til 4,2 millioner kroner.

På en konference onsdag sætter Økologisk Landsforening spot på fremtidens bevaringsarbejde.

»Vi er ved at smide uerstattelige ressourcer væk. Populationerne af de gamle husdyrracer er kritisk lave og faldende. Derfor er det vigtigt, at vi får lavet en bedre organisering af bevaringsarbejdet end hidtil, siger Bent Rasmussen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden