Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V).
Foto: Jens Dresling

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V).

Danmark

Højesteretsdom giver udlændinge på tålt ophold friere rammer

En dom fra sidste år har stor betydning for folk på tålt ophold. 16 har fået opholdspligten ophævet, og ifølge Støjberg kan selv alvorlig kriminalitet som udgangspunkt ikke tale afgørende for at opretholde opholdspligt i mere end ca. 4 år.

Danmark

Siden januar sidste år har foreløbig 16 udlændinge på tålt ophold fået ophævet deres opholdspligt, så de ikke længere behøver overnatte i eksempelvis udrejsecentret Kærshovedgård. I stedet kan de nøjes med at melde sig med forskellige tidsintervaller enten telefonisk eller fysisk på centre eller hos politiet.

Samtidig har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et brev, Politiken har set, lagt op til en hyppigere revurdering af, om andre personer på tålt ophold skal have ophævet deres opholdspligt.

Begge dele er en direkte konsekvens af en højesteretsdom, der i januar 2017 fastslog, at en specifik person på tålt ophold ikke længere skulle være underlagt opholdspligt. Ganske enkelt fordi domstolen ud fra menneskerettighederne fandt det uproportionalt i forhold til bevægelsesfriheden at opretholde det for vedkommende – på trods af at han havde en fængselsdom på 8 år bag sig.

Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, ser forslaget om hyppigere revurdering af opholdspligt som en lempelse.

»Det er klart, at jo flere gange man vurderer, om man kan opretholde opholdspligten, jo større risiko er der for, at den bliver ophævet«, siger han, der mener, at det aspekt mangler i debatten om personer på tålt ophold.

Netop den gruppe har regeringen for nylig endnu en gang bebudet skærpelser over for, blandt andet ved at de skal placeres på øen Lindholm. Men, indskyder Tesfaye:

»Bundlinjen er jo, at hvis bare man venter længe nok, får man ophævet sin pligt til at være på disse centre. Bag hele denne kæmpe debat om øde øer er det stadig flere, der får ophævet deres opholdspligt«.

Regeringspartierne samt S og DF aftalte i 2016 en række stramninger for personer på tålt ophold. Men i september i år skrev Støjberg til partierne bag stramningerne, at det på baggrund af dommen fra januar 2017 må »antages, at selv alvorlig kriminalitet som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for, at man opretholder opholdspligten i mere end ca. 4 år«.

Dette er også årsagen til, at hun tidligere på året foreslog kredsen af partier, at der skulle være halvårlige revurderinger af de enkelte sager allerede efter 3 år med opholdspligt, selv om partierne i 2016 var blevet enige om, at det først skulle være efter 5 år med opholdspligt. Siden er forslaget justeret en smule, så hun har lagt op til, at det skal ske efter de omtalte 4 år.

Støjberg i 2017: Ingen ændringer for nogen

At højesteretsdommen overhovedet har haft indflydelse på yderligere 15 personers opholdspligt, og at Støjberg anerkender en generel effekt af dommen, kan måske synes overraskende, når man spoler tiden tilbage.

Da ministeren i januar 2017 kommenterede dommen fra Højesteret, understregede hun nemlig, at den efter hendes opfattelse ikke ville få betydning for andre.

»Der bliver ikke ændret på reglerne på grund af denne dom. Tværtimod understreger dommen, at vi har fuldstændig ret til at have det regime, som vi har nu: at man skal opholde sig og melde sig et bestemt sted«, sagde hun til TV 2 og tilføjede:

»Jeg forventer bestemt ikke, at der bliver ændrede forhold for nogen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men det er der altså siden blevet for en del af dem, og DF’s udlændingeordfører, Martin Henriksen, kalder derfor dommen fra januar 2017 »en ærgerlig dom«. Han er dog ikke overrasket over, at den har fået betydning for andre, så længe et flertal i Folketinget mener, at Danmark skal efterleve Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han så gerne perioden med opholdspligt så lang som muligt, men erkender, at det ikke er tilfældet.

»Det er jo konsekvensen af dommen. Og det er konsekvensen af, at alle andre partier end Dansk Folkeparti synes, at det er vigtigere at tage hensyn til de her dybt kriminelle udlændinge«, siger han.

Politiken har forgæves bedt om et interview med Støjberg, der i stedet har sendt en skriftlig kommentar.

»Som jeg sagde, dengang dommen faldt i januar 2017, så har dommen ikke betydning for, at vi fortsat kan opretholde det regime, vi har nu, hvor udlændinge på tålt ophold er underlagt forskellige kontrolforpligtelser, for at vi kan holde bedst muligt styr på, hvor de befinder sig«, lyder det blandt andet.

Hun forholder sig dog ikke til sine egne tidligere ord om, at »selv alvorlig kriminalitet som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for, at man opretholder opholdspligten i mere end ca. 4 år«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce