Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landsret skærer 30 år af dom til tre unge for Skagen-drab

Landsret vil kun dømme for grov vold i en sag fra Skagen, hvor 20-årig blev tæsket og stukket ihjel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire mænds fremtid ser nu markant anderledes ud, fordi de for knap et år siden valgte at anke deres domme for drab i Skagen til landsretten.

I byretten fik tre af dem 12 års fængsel, mens den fjerde blev idømt forvaring.

Onsdag har Vestre Landsret så barberet straffen kraftigt ned. En af de tidligere dømte er blevet helt frifundet, mens de tre andre er dømt for grov vold eller medvirken hertil.

30 fængselsår kortere end i byretten

De tre dømte skal i fængsel i henholdsvis et år og tre måneder, et år og seks måneder og to år.

Dermed er den samlede dom 30 fængselsår og en forvaring kortere end i byretten.

I januar 2017 blev en 20-årig mand på brutal vis tæsket og stukket til døde i sin lejlighed i Skagen.

Efterfølgende blev fire mænd anholdt, og i januar i år blev de alle dømt for drab ved Retten i Hjørring. Men Vestre Landsret har altså valgt ikke at dømme de fire mænd for drab.

Den opsigtsvækkende afgørelse skyldes, at der er stor usikkerhed om hændelsesforløbet den 16. januar 2017.

To gange overfald

Sagen er nemlig den, at overfaldet fandt sted over to gange. Vestre Landsret finder det bevist, at tre af de tiltalte deltog i den første voldshandling, der fandt sted klokken cirka 19.30.

Omvendt er det uklart, hvem af de fire der cirka ti minutter senere indfandt sig i den 20-åriges bolig og fortsatte angrebet.

Under sagen har anklagemyndigheden hævdet, at motivet til volden var, at offeret havde givet ketamin til en af de tiltalte.

Ketamin bruges blandt andet til bedøvelse af dyr.

Da den unge mand indtog stoffet, blev han øjeblikkeligt lammet i benene. Det udløste ifølge anklagen den voldsomme straffeaktion.

Total frifindelse

Under sagen har den dengang 19-årige dog selv afvist, at han ønskede at straffe den dræbte. Som den eneste er han da også endt med en total frifindelse.

Han vil nu kræve erstatning for de mange måneder, han har tilbragt som varetægtsfængslet.

I byretten blev en 43-årig anset for så farlig, at han blev idømt forvaring. Han slipper nu med to års fængsel.

En 30-årig skal afsone et år og seks måneder bag tremmer, mens det for en 29-årig drejer sig om et år og tre måneder.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden