Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på vej med nyt lovforslag.
Foto: Jens Dresling

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er på vej med nyt lovforslag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil sno sig uden om bevægelsesfrihed på tålt ophold

Med et nyt lovforslag forsøger regeringen at bane vejen for, at den kan pålægge personer på tålt ophold opholdspligt på udrejsecentre i længere tid, end Højesteret har fastlagt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil med et nyt lovforslag forsøge at fastholde opholdspligten på udrejsecentre for kriminelle udlændinge på tålt ophold.

Det sker som konsekvens af en højesteretsdom fra januar 2017, der har medført, at foreløbigt 16 udlændinge på tålt ophold har fået ophævet deres pligt til at bo på Udrejsecenter Kærshovedgård.

»Når vi oplever, at det, vi gerne vil opnå med politikken, bliver underkendt ved en domstol, så må vi jo se på, hvad grundlaget er for det, og forsøge at udfordre det«, lyder det fra Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, om forslaget.

Sagen er juridisk en smule kompliceret.

Når 16 kriminelle udlændinge siden januar i fjor har fået ophævet deres pligt til at bo på Udrejsecenter Kærshovedgård, skyldes det, at Højesteret i januar 2017 i en sag med en af dem fastslog, at det ikke længere var proportionalt i forhold til vedkommendes bevægelsesfrihed at fastholde opholdspligten for ham.



Den principielle dom har - som beskrevet i Politiken torsdag - fået udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at konkludere, at det fremover må »antages, at selv alvorlig kriminalitet som udgangspunkt ikke kan tale afgørende for, at man opretholder opholdspligten i mere end ca. 4 år«.

15 andre har således efterfølgende fået deres opholdspligt ophævet.

Når vi oplever, at det, vi gerne vil opnå med politikken, bliver underkendt ved en domstol, så må vi jo se på, hvad grundlaget er for det, og forsøge at udfordre det


Regeringen vil derfor nu gennemføre en lov, som firkantet sagt gør det muligt at annullere effekten af Højesterets dom. Det kan man gøre ved at ændre reglerne, så personer på tålt ophold ikke længere vurderes at have ’lovligt ophold’ i Danmark. På den måde vil deres oprindelige ret til bevægelsesfrihed for personer på tålt ophold – som Højesteret har forholdt sig til - ikke være gældende. For at være omfattet af beskyttelsen af bevægelsesfrihed skal man nemlig have lovligt ophold i det pågældende land.

Ekspert: Velbegrundet

Den juridiske finte kan lade sig gøre, fordi en dom fra 2012 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør det muligt, vurderer regeringen.

Ifølge seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing er regeringen her umiddelbart på sikker grund.

»Der har de så ændret opfattelse og siger, at det ikke længere er lovligt ophold. Og jeg synes, at det er meget velbegrundet«, siger han med henvisning til 2012-dommen, der var mod Belgien.

Seniorforskeren tilføjer om personerne på tålt ophold:

»Det betyder, at de ikke længere vil være beskyttet af bevægelsesfriheden, og at den praksis, vi nu har fra blandt andet to højesteretsafgørelser, der har underkendt opholdspligter med henvisning til bevægelsesfriheden, den vil ikke længere være relevant«.


Det store spørgsmål er, om omdefineringen vil gøre, at udlændinge på tålt ophold kan være pålagt opholdspligt længere end de nuværende cirka fire år.

Adspurgt om dette svarer Venstres Mads Fuglede:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan jeg ikke gennemskue, om det gør. Men jeg kan sige noget om det ønske, vi har med det – og det er vel det. Men om det får den effekt, er jo noget, som til syvende og sidst bliver en domstolsafgørelse«.

Usikker effekt

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet vil effekten formentlig ikke være stor. Selv om de pågældende altså ikke længere vil være omfattet af retten til bevægelsesfrihed, skriver ministeriet nemlig i bemærkningerne, at de fortsat vil være omfattet af menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Denne ret omhandler nemlig ikke kun personer med lovligt ophold, og ifølge ministeriet vil den beskyttelse for de flestes vedkommende nok have samme effekt.

»Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle opfattelse, at en vurdering af opholds-, underretnings- og meldepligten i forhold til EMRK artikel 8 (om familieliv, red.) i de fleste tilfælde ikke vil føre til et andet resultat end den hidtidige vurdering af de nævnte forpligtelser i forhold til artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK (om bevægelsesfrihed, red.)«, lyder det i bemærkningerne, der dog fortsætter:

»Det kan imidlertid ikke afvises, at vurderingen efter EMRK artikel 8 i det konkrete tilfælde vil føre til et andet resultat, som følge af at der er tale om et indgreb i en anden rettighed (retten til respekt for familie- og privatliv i stedet for retten til fri bevægelighed)«.

For de 16, der allerede har fået ophævet deres opholdspligt af hensyn til deres bevægelsesfrihed, er spørgsmålet nu, om de igen vil blive pålagt opholdspligt. Det fremgår ikke af lovudkastet. Men ifølge Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder vil Udlændingestyrelsen godt kunne pålægge dem det igen, hvis lovforslaget vedtages.

»Principielt er der ikke noget til hinder for, at de 16 får opholdspligt igen. Så vil de efterfølgende kunne få vurderet af en domstol, om det er brud på deres privatlivsbeskyttelse, men principielt er der ikke noget til hinder for det, for så har vi en ny situation«, siger han.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden