86-årig mand kørte i den forkerte retning på Storebæltsbroen

Patruljevogn bragte ældre spøgelsesbilist til standsning på motorvejen ved Nyborg.

Danmark

Politiet på Fyn rykkede hurtigt ud, da det klokken 22.35 torsdag aften modtog meldinger om, at en bilist kørte mod trafikretningen på lavbroen mellem Sprogø og Fyn.

En politibil bragte syv minutter senere spøgelsesbilisten til standsning, oplyser Milan Holck Nielsen, vagtchef ved Fyns Politi.

»Bilen, der blev ført af en 86-årig mand, havde på det tidspunkt forladt Vestbroen og var kommet ind på motorvejen på Fyn. Den havde passeret to afkørsler mod Nyborg, da en patruljevogn fik bragt den til standsning«, fortæller vagtchefen.

»Patruljevognen fik øje på spøgelsesbilisten nær afkørsel 46 og signalerede til føreren, at han skulle stoppe. Bilisten trak ud i siden og påkørte patruljevognen og et autoværn. Ingen personer er kommet til skade, men begge køretøjer har fået mindre skader«, siger vagtchefen.

Den hurtige indsats har ifølge politiet sandsynligvis forhindret mere alvorlige ulykker. Vagtchefen ved ikke, hvorfor den ældre mand begyndte at køre i modsat retning af trafikken.

»Måske er han blevet konfus, og så er han vendt om ude på lavbroen«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce