Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Miljø- og teknikborgmester: Vi skal have små, billige taglejligheder

Det almene byggeri har stort potentiale for at huse flere unge på loftet, siger miljø- og teknikborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvorfor lemper I kravene til at omdanne loftsarealer til boliger?

»Fordi København i forvejen er en tæt by, som mange gerne vil bo i. Vi har især behov for små, billige boliger. Derfor er det oplagt at udnytte eksisterende lofter frem for at inddrage grønne områder eller bygge i højden«.

Det har været meget svært at få tilladelse til tagboliger, siger kritikerne. Hvorfor?

»Der er altid modsatrettede hensyn at tage. Vi har regler, som skal sikre, at vi ikke bor for tæt, og at der er lys og luft. Der er krav om parkeringspladser, og hvor stort arealet i gården for eksempel skal være i forhold til beboertallet i en ejendom. Der er arkitektoniske krav.

Vi skal selvfølgelig ikke ende med slum, men nu går vi den anden vej og giver mere kompetence til, at byggesagsbehandlerne kan skønne i de enkelte sager og give dispensation. Vi skal ikke være så firkantede, at eksempelvis få manglende kvadratmeter grønt areal betyder afslag«.

Vi er nødt til at behandle alle lige i forhold til tilladelser. De regler, der kan give billige almene tagboliger, kan også bruges til at lave store penthouselejligheder

Hvor mange nye boliger vil de lempede krav så føre til?

»Det kommer an på, hvor mange der søger om tilladelse. Jeg håber meget, at den almene sektor vil søge, for den har et stort uudnyttet areal, og det vil batte noget. For eksempel kan man i ejendomme med store familieboliger bygge små, billige lejligheder på loftet, så man får en blandet beboersammensætning. Man fortætter på sin egen grund i stedet for at købe nye, dyre grunde«.

Den typiske måde at omdanne loftsarealer på er jo ellers, at en andels- eller ejerforening sælger sit loft til en developer – ofte mod at få nyt tag – og så bygges der dyre ejerlejligheder øverst.

»Det kan man risikere. Men vi er nødt til at behandle alle lige i forhold til tilladelser. De regler, der kan give billige almene tagboliger, kan også bruges til at lave store penthouselejligheder«.

Vil flere tagboliger løse boligmanglen i København?

»Nej, det er ikke et quickfix, der alene løser problemet. Og vi mangler ikke boliger, vi mangler billige boliger. Vi kan ikke bare bygge os ud af det, det handler også om regulering«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden