Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klædeskabsmorder vil på fri fod efter årtier i fængsel

Retten i Svendborg skal afgøre, om drabs- og voldsmand skal sættes fri efter mange år i fængsel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden Peter Kronholm tilbage i marts 1993 dræbte den 33-årige børsdealer Annette Enevoldsen og skjulte liget i et klædeskab i Laksegade i København, har størstedelen af hans liv foregået bag tremmer og tykke fængselsmure.

Nu gør den i dag 56-årige mand, som er kendt under tilnavne som 'Mr. Smiley' og 'Klædeskabsmorderen', endnu et forsøg på at blive lukket ud i friheden. 20. december er der retsmøde ved Retten i Svendborg om sagen.

»Det er korrekt, at min klient har indbragt sin forvaring for retten med en påstand om prøveudskrivning«, fortæller advokat Karoline Normann, som repræsenterer Peter Kronholm.

Prøveudskrivning er i realiteten det samme som en prøveløsladelse. Men da en dom til forvaring teknisk set ikke er en straf, men en såkaldt foranstaltning, kaldes det noget andet.

Forvaringsdommen fik Peter Kronholm tilbage i 2008. Det var Højesteret, som dengang ændrede en landsretsdom fra året før på halvandet års fængsel.

Kronholm havde tilbage i 2006 trukket en plastikpose ned over hovedet på en 26-årig telefonpasser på et bordel, som Kronholm drev.

Derefter iførte han hende håndjern og strammede et sjippetov om kvindens hals. Han blev først sigtet for drabsforsøg, men anklagemyndigheden valgte alene at rejse tiltale for grov vold.

Overfaldet skete, efter at Kronholm et par år tidligere var blevet prøveløsladt fra sin afsoning af dommen for drabet på Annette Enevoldsen. Den faldt i 1994 og lød på fængsel i 15 år.

Blandt andet set i lyset af, at Kronholm var dømt for drab, valgte anklagemyndigheden i 2006 at nedlægge påstand om dom til forvaring på ubestemt tid.

Men Østre Landsret valgte - til tilhørerne i retssalens store overraskelse - at sige nej til en forvaringsdom. I stedet slap Kronholm med en dom på halvandet års fængsel. Men det blev altså ændret af Højesteret.

En mentalundersøgelse af Kronholm fra dengang viste alvorlige personlighedsforstyrrelser, narcissistiske og paranoide træk, manglende evne til at indse konsekvensen af sine handlinger og en selvhævdende adfærd.

Brugen af sjippetovet mod den 26-årige vækkede også visse mindelser om drabet på Enevoldsen tilbage i 1993. Hun blev slået med en hammer og derefter stranguleret - ikke med et sjippetov, men med et bælte.

Herefter gemte han liget i et skab, gjorde lejligheden ren, forlod den og indtelefonerede senere på dagen en dagligdags besked på kvindens telefonsvarer.

Allerede under drabssagen gik anklagemyndigheden efter en forvaringsdom, men Østre Landsret mente dengang, at 15 års fængsel var passende.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden