Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Person mister livet i voldsom brand på Bornholm

Et hus i Sorthat-Muleby på Bornholm var overtændt, da brandfolk nåede frem til stedet natten til lørdag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En person har mistet livet i en brand på Bornholm natten til lørdag.

En villa brød i brand efter midnat, og da brandfolk havde fået slukket ilden og kunne komme ind i huset, fandt de liget af en person.

Det skriver Bornholms Tidende.

Den voldsomme brand brød ud i et hus på Mulebyvej i landsbyen Sorthat-Muleby cirka fem kilometer nord for Rønne.

Alarmen om branden kom klokken 02.49. Da brandfolk kom frem til adressen og gjorde klar til at få bugt med ilden, var huset overtændt.

Selv om hele villaen stod i brand, lykkedes det at få ilden under kontrol.

Til Bornholms Tidende fortæller indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen, at man fik dæmpet flammerne forholdsvis hurtigt.

Da temperaturen var dalet lidt i huset, kunne brandfolkene komme ind. Der fandt de liget af en person. Den omkomnes identitet er lørdag morgen ikke endeligt fastslået.

Bornholms Politi kender ikke årsagen til branden men oplyser til Bornholms Tidende, at man efterforsker den. Teknikere skal fastslå, hvad der antændte huset.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden