Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Antallet af sorte slagtere er faldet markant

Fødevarestyrelsens Rejsehold har været på halvt så mange besøg hos sorte slagtere i 2018 i forhold til 2008.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark har fået langt færre såkaldte sorte slagtere - fødevarevirksomheder, der ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen.

I hvert fald er er antallet af anmeldelser til Fødevarestyrelsen, som typisk udløser et kontrolbesøg fra styrelsens Rejsehold, faldet fra 77 i 2008 til 32 i 2018.

Det markante fald fremgår af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

»Jeg tror, det skyldes en kombination af vores indsats og mediernes opmærksomhed på kontrolbesøg, som har gjort folk mere påpasselige«, siger Rejseholdschef Michael Rosenmark.

Fra Rejseholdets side er man positive over udviklingen og glade for folks tip og anmeldelser, som man er dybt afhængig af.

Ifølge Rosenmark kan der være tale om en art dominoeffekt, hvor folk hører om en lukning af en sort slagter i deres område og så udviser mere sund skepsis.

Tilmed mener Rosenmark, at potentielle sorte slagtere tænker sig om en ekstra gang, grundet en frygt for at blive en overskrift i medierne.

I samme periode er udstedelsen af sanktioner faldet fra 52 til 19. Altså antallet af bøder, påbud, indskærpelser og lignende til slagtere, der har brudt loven.

Men tror man, at problemet med sorte slagtere og sundhedsfaren, de repræsenterer, er en saga blot, tager man fejl.

»Nogle steder er fejl og mangler bare et par finjusteringer, for at vi er tilfredse. Men vi kommer stadig ud til steder, hvor man tror det er løgn. Steder, hvor der ligger selvdøde dyr og render mus og rotter rundt«, siger Michael Rosenmark.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden