0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ekspertteam i hovedstaden holdes ude af kampen mod tvangsoverspisning

Region Hovedstaden har som eneste region erfaring med overset psykisk sygdom, men genoptager ikke behandlingen. Selv om der er penge fra staten. Overlæge: »Uforståeligt«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

BED er karakteriseret ved, at man gentagne gange har ukontrolleret indtag af store mængder mad, som efterfølges af skam- og skyldfølelse. Nogle mennesker med sygdommen må låse fristelserne inde for at styre madindtaget og lade andre have nøglerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En tvangsoverspiser er ikke bare en person, der spiser for meget for tit. Det er et menneske, der propper sig med mad, fordi hun eller han føler, at det dulmer sindet. Lidelsen kan udvikle sig til svær psykiatrisk sygdom.

Et behandlerteam i Region Hovedstaden høstede – som før omtalt i Politiken – for få år siden de første erfaringer her i landet med at behandle de hårdest ramte med diagnosen Binge Eating Disorder (BED) i et fireårigt satspuljeprojekt støttet af staten.

Men selv om Folketinget nu efter tre års stilstand på området for første gang har sat penge af til en fortsat og mere bred indsats, skal selvsamme team, der har til huse i Psykiatrisk Center i Ballerup, ikke i gang igen.

Region Hovedstaden har valgt ikke at søge midler til behandling af BED fra satspuljen i år. Leder af behandlingsteamet, afsnitsledende overlæge Mette Waaddegaard, kalder det »uforståeligt, at vores metodeudvikling ikke kommer i brug«.

»Så får borgerne i hovedstadsregionen ikke mulighed for en offentlig behandling af BED, selv om vi var først på feltet«. siger Mette Waaddegaard.

Direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund fastslår, at regionen skam gerne vil behandle patienter med BED, »men vi kan ikke åbne op for en ny stor patientgruppe i psykiatrien, uden at der følger tilstrækkelig økonomi med, og heller ikke uden at vide, om vi har penge til behandlingen om tre år, når bevillingen udløber«, skriver han til Politiken.

Satspuljen til bekæmpelse af spiseforstyrrelser er på godt 61 millioner kroner for de næste fire år, og for første gang er BED nævnt som en målgruppe. Det har blandt andet Region Midtjylland og Region Sydjylland og flere private søgt og fået penge til, mens Region Hovedstaden i stedet i stedet har søgt og fået midler til indsats mod anoreksi.

Martin Lund henviser til, at BED omfatter flere patienter end anoreksi og bulimi tilsammen, og at regionen i dag bruger 28 millioner kroner om året på at behandle de to sidstnævnte grupper.