0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere forsvarer tusindvis af forvirrende breve fra Gældsstyrelsen

Tusindvis af breve er sendt ud i løbet af de seneste par uger om gældseftergivelse til det offentlige. Det har vakt forvirring blandt flere af modtagerne, men skatteordførere forsvarer breve.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skattemyndighederne sender i disse uger breve ud til 485.000 borgere, med besked om, at de har fået eftergivet gæld til det offentlige.

Det har skabt forundring blandt flere af modtagerne. Det har nemlig ikke fremgået i flere af brevene, hvor gælden stammer fra, eller om der er anden udestående gæld til det offentlige.

Det kan godt være lidt forvirrende, indrømmer skatteordfører Julius Grantzau (Alt.)

»Jeg kan godt forstå, det ser mærkeligt ud at få et brev, hvor man ikke kan se, hvor gælden stammer fra, men det illustrerer netop hele problemstillingen«, forklarer han.

I juni blev et enigt Folketing klar på at eftergive gæld til det offentlige for en samlet værdi af 5,6 milliarder kroner. Det skete som led i et større oprydningsarbejde i Skat, for at få den offentlige inddrivelse af gæld tilbage på sporet, efter at det digitale inddrivelsessystem EFI måtte skrottes i 2015.

»Man havde overtaget nogle gældsposter, hvor data var for dårlig, eller hvor man ikke vidste, om gælden var forældet, uden at skulle bruge uforholdsmæssige store ressourcer«, forklarer Grantzau.

Det bakkes op af skatteordfører fra Venstre, Louise Schack Elholm, som forklarer, at skatteudvalget dengang fik forelagt et regnestykke, hvor det ville kræve mindst 12.000 nye medarbejdere i tre år, hvis man skulle afklare gyldigheden af de beløb, som Gældsstyrelsen på nuværende tidspunkt har afskrevet.

»Det er seks-syv timer, man ville skulle afsætte til hver post, for at finde ud af om den er gyldig, og det ville man slet ikke kunne håndtere oveni alle de andre. Det her er jo ikke de eneste gældsposter, som vi ikke ved om er gyldige, eller hvor de stammer fra. Der er et større detektivarbejde i gang«, siger hun.

På tre år er gælden til det offentlige vokset fra 78 til 116 milliarder kroner.

»For at kunne håndtere den store mængde gældsposter, som har været, har vi været nødt til at afskrive de allermindste af dem. Og derfor har man ikke kunne få flere oplysninger end dem som er der, for det er der ikke mandskab til at finde ud af«, siger hun.

Eftergivelse til folk med lav indkomst

I sommeren 2017 satte politikerne sig sammen og besluttede, hvilke kriterier som skulle være afgørende for gældseftergivelsen, som nu samlet løber op til 5,6 milliarder.

Det drejer sig om beløb under 1.000 kroner og beløb mellem 1.000 - 7.500 kroner, sidstnævnte hvis personen samtidig har en årlig skattepligtig indkomst på under 2.000.000 kroner. Modsat vi beløb på over 7.500 kroner ikke blive eftergivet, eller beløb, som er opstået på en måde, hvor gældseftergivelsen vil skade retsfølelsen. For eksempel en bøde som følge af en lovovertrædelse.

Julius Grantzau (Alt.) forklarer, at man dengang fik præsenteret flere modeller, da man diskuterede, hvor man skulle lægge »snittet« for den gæld man ville afskrive. Her blev politikerne enige om en model, hvor små beløbsposter og folk med lav indkomst fik afskrevet gælden først.

»Det var vigtigt for os, at det var ekstraordinært og for mennesker, som i forvejen havde ringe betalingsevne, som derfor måske fik frigivet nogle ressourcer, hvis de fik eftergivet deres gæld. Altså, at det ville betyde noget positivt for dem og dermed potentielt styrke deres betalingsevne fremadrettet«, fortæller Julius Grantzau.

Den samme holdning har skatteordfører Anders Johanssen (K), som også lægger vægt på, at bøder, der for eksempel er opstået på grund af kriminalitet, ikke bliver eftergivet.

»EFI-systemet er blevet skrottet, og vi er nødt til sætte en streg i sandet. Men det er vigtigt for os, at det ikke gælder bøder som følge af lovovertrædelser«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden