Arkivfoto.
Foto: Johannes Skov Andersen Pol

Arkivfoto.

Danmark

Rektor efter undersøgelse: »Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at ledelsen skal støtte medarbejderen«

Rektor på Aarhus Universitet vil give forskere nye muligheder for at indberette og søge råd, hvis de oplever, at deres forskningsfrihed er under pres.

Danmark

Det er særligt ministerier, private virksomheder og forskernes egen ledelse på universitetet, der står bag, når forskere på Aarhus Universitet oplever, at deres forskningsfrihed kommer under pres.

Det fremgår af en ny, uvildig rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), som Aarhus Universitet selv har bestilt for at få afdækket problemet.

I forbindelse med rapporten har de fuldtidsansatte forskerne skullet svaret på, hvorvidt de inden for de sidste fem år har oplevet pres for at ændre, udskyde eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Og i så fald, hvorfra presset kom.

Til det sidste svarer 36 procent af de forskere, der har oplevet pres for at ændre forskningsresultater, at presset kom fra en leder på universitetet. Og lidt flere – 37 procent – at det kom fra et ministerium eller anden offentlig myndighed. Når det gælder pres for ikke at offentliggøre forskningsresultater, er private virksomheder ofte kilde til pres.


På Aarhus Universitet erklærer rektor Brian Bech Nielsen sig overrasket over, hvor meget pres forskere oplever fra deres egne ledere på universitet.

»Her skal vi have en dialog med vores ledere om, hvordan man håndterer de her situationer. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at ledelsen skal støtte medarbejderen. Ledelsen skal ikke presse medarbejderen«, siger han.

Mindre overrasket er Brian Bech Nielsen over, at forskere oplever et pres, når de har at gøre med eksterne aktører såsom ministerier og private virksomheder.

»Når man indgår i en dialog med det omkringliggende samfund, vil der også være situationer, hvor nogle vil opleve et pres«, siger han, men understreger, at presset aldrig må blive »illegitimt«.

»Der er vi nødt til over for eksterne parter at insistere på, at det er ikke kun universitetet, der skal respektere forskningsfriheden. Det skal eksterne parter også«.

Ifølge Vive-rapporten, der ud over rundspørgen bygger på fortrolige interviews med forskere og institutledere, bunder konflikter med ministerier og andre offentlige myndigheder blandt andet i, at forskerne er kommet frem til resultater, der er ubekvemme for de eksterne aktører. Og det pres kan eksempelvis udøves ved trusler om konsekvenser for fremtidigt samarbejde, forhaling af processer eller kontakt til ledelsen på universitetet.

Internt på universiteterne handler konflikterne typisk om, at en forskers resultater ikke harmonerer med en mere erfaren forskers syn på et fagområde, eller om at resultaterne kan komme på tværs i forhold til andre forskeres eller ledelsens arbejde med at opbygge relationer til eksterne aktører.

For Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant for akademikerne på Aarhus Universitet, er omfanget af ledelsespresset »måske det mest foruroligende resultat«.

»Hvis der opleves pres internt, så er det et problem. Og det skal vi have adresseret«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På baggrund af rapporten arbejder ledelsen på Aarhus Universitet videre med en række initiativer, der skal styrke forskningsfriheden.

Det gælder blandt andet et forslag om, at de akademiske råd ved hvert fakultet skal udpege en uafhængig forskningsambassadør, hvor medarbejdere anonymt kan indberette pres og få rådgivning. Der er også en ide om at nedsætte et centralt udvalg ud over praksisudvalget, der med armslængde til ledelsen behandler sager om brud på forskningsfrihed med indstilling til rektor. I rapporten giver institutledere på universitetet nemlig udtryk for, at de ikke får henvendelser om pres på forskningsfriheden, fremhæver rektor Brian Bech Nielsen.

»Det viser, at vi har brug for at få en kanal, hvor medarbejderne trygt kan adressere de her problemstillinger, fordi det tyder på, at det ikke er nærmeste leder, man går til, når man oplever presset på sin forskningsfrihed«, siger han.

På universitet vil man også arbejde for, at alle nyansatte ledere og medarbejdere grundigt indføres i retningslinjerne, der skal gøres tydeligere.

Mener du, at det vil relevant for andre universiteter at lave en lignende undersøgelse og følge op med eventuelle nye tiltag?

»Jeg vil ikke kommentere på, hvad andre universiteter skal og ikke skal. Jeg kan sige, at vi er rigtig glade for, at vi har gjort det«, siger Brian Bech Nielsen.

Har I hidtil været for dårlige til at værne om forskningsfriheden?

»Det er svært at svare, at vi har gjort det efter alle kunstens regler, når der er så stort et mindretal, som udtrykker, at de føler sig presset. Så her må svaret være nej. Netop fordi der ikke er mange af de her ting, som kommer til ledelsens kendskab, så har vi nok heller ikke været klar over problemets reelle omfang«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I den brede offentlighed har det ikke mindst vakt opsigt, hvordan Berlingske har afdækket, at forskere på Aarhus Universitet var under pres, da de skulle levere en rapport om kvælstof i landbruget til Miljø- og Fødevareministeriet. Det er vel ét eksempel på, at I er blevet gjort opmærksom på, at der kunne være problemer?

»Nu vil jeg sige, at nu var det en lidt anden sag. Men vi var da bestemt opmærksomme på den«, siger Brian Bech Nielsen, der mener, at den sag er blevet adresseret.

»Det var også omkring det tidspunkt, hvor vi i øvrigt valgte at lave den her rapport for at få afdækket problemets omfang. Det var både det forløb og jeres undersøgelse (rundspørge foretaget af Politiken tidligere dette år, red.), som gjorde det«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce