Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Knytnæve mod Papes forlovede koster 30 dages fængsel

Søren Pape Poulsens forlovede blev overfaldet i nattelivet i København. Nu er der faldet dom i landsretten.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En slovakisk ishockeyfan, der er dømt for at have overfaldet justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forlovede, får en lidt mildere straf i landsretten.

Østre Landsret idømmer tirsdag slovakken fængsel i 30 dage samt en udvisning med indrejseforbud i seks år.

I byretten blev manden idømt 40 dages fængsel sammen med udvisningen.

Den meget omtalte voldsepisode fandt sted natten til 17. maj ved beværtningen LA Bar på Gammel Mønt i det centrale København.

Her var den slovakiske mand i byen med en kammerat, og flere gange kom Papes forlovede, Josue Vasquez, over for at snakke.

Ifølge den nu dømte gjorde Vasquez flere tilnærmelser, men den nu 35-årige var efter eget udsagn ikke interesseret.

Da de to mænd senere på natten tilfældigvis mødtes ude foran baren, opstod der en episode, hvor det altså endte med, at Vasquez fik et slag i hovedet.

Josue Vasquez og anklagemyndigheden har hævdet, at slovakken slog Vasquez, fordi han ikke kan lide homoseksuelle.

Men det afviste retten, da sagen blev behandlet i Københavns Byret i sommer.

I anklageskriftet gik anklagen på, at slovakken havde sagt "I don't like homos", inden han slog ministerens forlovede.

Manden har for længst udstået sin straf, og han har heller ikke været til stede tirsdag, mens sagen er blevet behandlet i landsretten.

Heller ikke Josue Vasquez har været til stede.

Derfor blev de to mænds forklaringer i byretten læst højt.

Her kom det frem, at den slovakisk mand er fascineret af nordisk mytologi. Inden de rejse til Danmark, lod han og vennerne deres skæg gro og fik midlertidige tatoveringer for at virke "vikingeagtige"

Dagen op til hændelsen med ministerens forlovede, havde slovakken drukket tæt hele dagen og havde konsumeret mellem 20-30 genstande.

Han husker godt, at han diskuterede med en mand, men han hævder, at han blev slået først.

Ishockey-VM blev afholdt i Herning og København 4-20. maj i år.

Søren Pape Poulsen og Josue Vasquez, der kommer fra Den Dominikanske Republik, mødte hinanden i sommeren 2013 i Bruxelles, hvor sidstnævnte arbejdede.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden