Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskolesang om ung blond pige førte til krænkelsessag på CBS

En underviser følte sig krænket over morgensang på Handelshøjskolen i København og har fået en undskyldning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da højskolesangen 'Den danske sang er en ung blond pige' blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde på handelshøjskolen CBS i København, følte en kvindelig, brun forsker sig ikke inkluderet.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Sagen har ført til diskussioner på instituttet og er siden endt på ledelsesplan, hvor den krænkede underviser har fået en undskyldning.

Episoden fandt sted for godt et år siden, men i dag er Mads Mordhorst, viceinstitutleder på CBS’ Department of Management, Politics and Philosophy, glad for, at den fandt sted.

»Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau«, siger Mads Mordhorst.

Ærgrer sig over sangvalget

Da episoden fandt sted var han gruppeleder og den person, der gav den ansatte en undskyldning. Han mener, at det var fint at synge morgensang, men ærgrer sig over sangvalget.

»Men nogen har så, uden bagtanke, udtaget en sang med et ordvalg, som en, der er dansker med en anden etnisk baggrund, føler sig stødt over«, siger han.

»Personligt tog jeg en samtale med hende, hvor jeg bakkede hende op og roste hende for det mod, hun viste ved som postdoc at reagere i en forsamling med professorer og andre, der var højere i hierarkiet«.

Han vurderer, at sangen ikke længere vil bliver sunget på instituttet, da det vil virke som en provokation.

»Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen«

Ikke alle deler dog viceinstitutlederens syn på sagen. Heriblandt Ole Thyssen, professor emeritus ved CBS, som også var til stede ved episoden.

»Den ansatte påtalte efterfølgende, at hun følte sig holdt udenfor. Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen«, siger han til Kristeligt Dagblad.

»Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden