Færre boliger skifter hænder end sidste år

Kun på Sjælland uden for hovedstaden skifter flere boliger hænder end sidste år.

Danmark

Selv om forholdsvis mange boliger stadig skifter hænder, er mængden af handler faldet siden sidste år. Det viser tal for tredje kvartal fra Danmarks Statistik.

Her kan man læse, at der bliver solgt færre boliger end samme periode sidste år.

Det er særligt et mærkbart fald i salg af ejerlejligheder i hovedstaden samt enfamiliehuse i Region Syddanmark og Midtjylland, som trækker udviklingen.

Mens ejendomsmæglere i det meste af landet har haft færre handler, har de i Region Sjælland, der dækker det vestlige og sydlige Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, haft bedre gang i salget i år end sidste år.

Samtidig noterer Danmarks Statistik små fald i boligpriserne. Tallene er dog hæftet med større usikkerhed end normalt.

Det skyldes, at hvor Danmarks Statistik plejer at have adgang til 90 procent af handlerne, har de i år kun haft adgang til 85 procent.

Danmarks Statistik sætter også tallene i en kontekst, der viser, at der fortsat er tale om et højt niveau for boligpriserne. Ser man 12 måneder tilbage er boligpriserne alle steder undtagen i Nordjylland også steget.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce