Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske reklamegiganter har ulovligt aftalt rabatter i årevis

To store leverandører af udendørsreklamer i Danmark har aftalt priser og er politianmeldt, skriver styrelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De to store udbydere af udendørs reklamer i Danmark Clear Channel Danmark og AFA JCDecaux har i årevis aftalt priser i strid med konkurrenceloven. Det er sket ved at koordinere rabatter.

Det skriver Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor de også skriver, at sagen kan blive meldt til Bagmandspolitiet.

»At aftale rabatter er lige så skadeligt og ulovligt som at aftale priser. Aftaler om ens rabatter betyder, at aftaleparterne ikke konkurrerer om at give deres kunder de bedste rabatter«.

»I sagen har den ulovlige adfærd stået på i mange år, og det kan have skadet mediebureauer og annoncører, der køber reklameplads i outdoor-medier«, skriver formand for Konkurrencerådet Christian Schultz i meddelelsen.

Mens de to selskabers navne ikke nødvendigvis er bredt kendt, så er deres produkter synlige overalt.

De to selskaber udbyder reklameplads i form af eksempelvis billboards og reklamer ved busstoppesteder, supermarkeder, togstationer og lufthavne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver, at de to selskaber har aftalt fælles rabatter fra 2009 til tidligst 2015.

»Konkurrencerådet har påbudt Clear Channel Danmark og AFA JCDecaux at ophøre med den ulovlige adfærd og fremover at afstå fra lignende aftaler eller praksis«.

»Samtidig har rådet besluttet at anmelde sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på en strafferetlig forfølgelse. Det vil dog først ske, efter at en eventuel ankesag er afgjort«, skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden