0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

»Jeg håber, jeg kan lægge frygten bag mig med tiden«, siger 39-årige Conny. Hendes kæreste Brian har gået i psykologbehandling det seneste halvandet år, og voldelige skænderier er nu ikke længere en del af deres forhold.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke kun ofre for vold skal have hjælp: Minister vil have hjælp til gerningsmanden

De seneste 10 år har antallet af kvinder udsat for partnervold været stort set uændret. Derfor foreslår ligestillingsministeren nu, at der i højere grad gives behandling til voldsudøveren og ikke kun til offeret.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I lang tid har der været for stort fokus på krisecentre og hjælp til ofre for vold. Nu skal der sættes fokus på hjælp til voldsudøveren.

Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

»Efter min opfattelse har vi glemt at tænke på, om vi kunne få brudt den onde spiral ved at give et behandlingstilbud til voldsudøveren«, siger Eva Kjer Hansen.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed anslår, at omkring 38.000 kvinder blev udsat for fysisk partnervold i 2017. Det tal har været stort set uændret de seneste 10 år, og det trods adskillige handlingsplaner på området.

I undersøgelsen skønnes det, at halvt så mange mænd var udsat for partnervold sidste år – det tal har været støt stigende i samme periode, men i undersøgelsen slås det fast, at det kan skyldes større åbenhed omkring det hos mændene.

»Vi har en kæmpe udfordring i forhold til, hvor mange der bliver udsat for vold, og det er ikke på nogen måde lykkedes os at knække kurven«, siger Eva Kjer Hansen.

Mange kvinder vil ikke flytte

Der er ganske få tilbud om behandling målrettet voldsudøvere. Et af de få specialiserede behandlingstilbud til voldsudøvere er Dialog mod Vold, som årligt behandler omkring 200 voldsudøvere i deres afdelinger i Aarhus, Odense og København.

»Den eneste måde at beskytte børn på, der vokser op i en familie med vold, er at behandle den voldsudøvende forælder. Ellers skal de fortsætte med at omgås en voldelig person«, siger Susanne Nour Magnusson, der er direktør i Dialog mod Vold, som er en del af Askov Fonden.

Gennem psykologbehandling får mænd og kvinder, der er voldelige over for deres partner eller børn, hjælp til at lære at håndtere deres vrede.

»I Danmark er det eneste, voldsramte familier har ret til, hjælp på et kvindekrisecenter. Det er rigtig godt, at man har det, men mange kvinder vil ikke på krisecenter – en del ønsker at blive sammen med deres voldelige partner. Vi har brug for en flerstrenget indsats«, siger Susanne Nour Magnusson.

Den eneste måde at beskytte børn på, der vokser op i en familie med vold, er at behandle den voldsudøvende forælder

Ifølge Dialog mod Volds egne tal har 62 procent af stedets klienter, både ifølge dem selv og deres partnere, et år efter at de er stoppet i behandling ikke været voldelige. Opgørelsen viser også, at 74 procent af voldsudøverne selv er vokset op i et hjem med vold. Et behandlingsforløb varer typisk op til et år med samtaler med både voldsudøver, partner og børn.

Omkring halvdelen af de klienter, der årligt er i behandling hos Dialog mod Vold, får den betalt af Københavns Kommune og Kriminalforsorgen. Den anden halvdel henvender sig selv til organisationen, og deres behandling er frem til 2022 finansieret af satspuljemidler. For dem er der lige nu ventetid på helt op til to år på at komme i behandling.

»Mange giver op, når de hører, hvor lang vores venteliste er«, siger Susanne Nour Magnusson.

Finansiering ikke på plads

Eva Kjer Hansens ambition er ikke bare at bringe ventetiden ned, men at langt flere skal i behandling.

Hun foreslår, at behandling af mennesker, der udøver vold i nære relationer, bliver skrevet ind i serviceloven. Det vil forpligte kommunerne til at tilbyde hjælp til voldsudøvere – ligesom kommunerne har pligt til at hjælpe misbrugere. Som det er nu, gælder forpligtelsen kun hjælp til ofre for vold.

Hvad det vil komme til at koste, og hvordan det skal finansieres, ved ligestillingsministeren endnu ikke.

»Jeg melder ind til regeringen, at jeg synes, vi er nødt til at prioritere det her område, og det vil jeg anbefale, at man tager fat på i de kommende økonomiske forhandlinger«, siger Eva Kjer Hansen.

Hvad stiller du dig tilfreds med af forbedringer af denne indsats?

»Alt over det antal, der kan behandles om året nu«.

Det er jo en hensigtserklæring. Hvad vil du konkret gøre?

»Nu har jeg gjort opmærksom på det for at sætte gang i en politisk debat om, at vi skal ændre kurs, hvis vi har en ambition om at få mindsket partnervolden«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden