0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Hos IDA, ingeniørernes fagforening, er det er slut med de store lønstigninger, når man er sidst i 40’erne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Din løn topper, når du er i slutningen af 40'erne

De fleste er ude af lønræset, når de fylder 50. Men der er stor lønforskel på fagene.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Har du nogensinde tænkt på, at du er ude af lønkapløbet som 50-årig?

Det tyder tal fra Danmarks Statistik på. De viser, at fremgangen i lønnen topper for privatansatte, når de er i slutningen af 40’erne.

»Når man træder ind på arbejdsmarkedet, får man i starten en lavere løn, og så stiger man i graderne, qua man får mere erfaring og flere kompetencer puttet på. Men på et tidspunkt flader det altså ud. Så stiger man af lønræset«, fortæller cheføkonom Anders Borup Christensen, DA, som beskæftiger sig med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Danmarks Statistiks tal tegner det samme billede, som en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også slog fast i 2012. Analysen viser, at danskerne i gennemsnit tjener mest fra slutningen af 40-års alderen til slutningen af 50’erne, men at der er store forskelle faggrupper imellem på, hvornår man topper lønmæssigt.

Hos IDA, ingeniørernes fagforening, er det er slut med de store lønstigninger, når man er sidst i 40’erne.

»Det er særligt i de første år på arbejdsmarkedet, man tager de store lønhop. Man går hurtigt fra at være forholdsvis grøn til at få flere kompetencer og erfaring, og det belønnes. De unge er ambitiøse og vil også gerne bevise deres værd over for chefen, hvorimod dem over 50 år mere har fundet ro på arbejdsmarkedet og hviler i deres kompetencer«, fortæller formand for Ansattes Råd i IDA Juliane Marie Niiendam.

»Der er selvfølgelig forskel på det offentlige og det private, men det er den samme udvikling, vi ser. De store lønhop ligger i starten af karrieren, og så flader det ud«, siger hun.

Når ingeniørerne har passeret midten af livet, begynder der ifølge IDA-formanden at være andre ting, som bliver vigtigere end de helt store lønstigninger. For eksempel ønsker en stor gruppe at fortsætte længe på arbejdsmarkedet, men de vil gerne gå ned i tid.

»Det er lysten, der driver værket. De vil gerne fortsætte, men på nedsat tid, så de også har tid til børnebørnene, rejse, spille golf og så videre«, siger Juliane Marie Niiendam:

»Der er rigtig mange steder, hvor de ikke kan få lov til at gå ned i tid, så i stedet går de på pension, og efterfølgende opretter de deres egen lille virksomhed og fortsætter så med at arbejde for samme virksomhed, men bare to-tre dage om ugen«.

På det offentlige arbejdsmarked er lønnen i højere grad bestemt af, hvad der er aftalt ved overenskomstaftaler, mens individuelle tillæg til lønnen spiller en større rolle på det private arbejdsmarked. Derfor har de fleste store offentlige faggrupper en anciennitetsmæssig stigning, hvor lønnen stiger de første 10-12 år, og så stopper det. Et eksempel er folkeskolelærerne. Lærerne slutter efter 12 års anciennitet.

»Det forventes, at man skal være flere år på arbejdsmarkedet. Lærerne topper faktisk tidligt nu, og derfor kunne vi godt tænke os, at der kom endnu en anciennitetsmæssig lønstigning, for eksempel efter 16 år«, forklarer Gordon Ørskov Madsen, som er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

»Til gengæld har lærerne en relativt høj startløn, hvis man sammenligner med andre grupper, også akademikergrupper. Det har nogle fordele, at man får nogle penge ind på kontoen fra starten og får sat noget ind på pensionsopsparingen. Der er mange udgifter i starten af karrieren. Der stiftes familie, købes hus. Derfor skal det være attraktivt at være ung lærer – også lønmæssigt«, siger formanden og peger på, at fleksibilitet med arbejdstiden spiller en større rolle for lærerne i takt med alderen.

»Det er faktisk vigtigere end lønnen«, siger han.

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige timeløn for ansatte er højest for de 45-50-årige på det private arbejdsmarked. Her topper indtjeningskurven nemlig med 342 kroner i timen, men herefter flader lønnen langsomt ud.

Cheføkonom hos DA Anders Boserup Christensen forklarer tallene med, at de fleste oplever et større økonomisk råderum i deres senere leveår, så der er ikke behov for at øge indkomsten.

Annonce

»På et tidspunkt vælger den enkelte – om det er på grund af manglende kræfter eller lyst – at fokusere mindre på karrieren. Man arbejder måske ikke så mange timer eller går den ekstra mil for chefen for at få den bonus. Børnene er blevet store, og huset er måske snart betalt«, siger cheføkonom.

Djøf oplever også, at der sker noget med livsstilen, når man er vel forbi 30’erne og 40’erne. Det fortæller Mette Knudsen, rådgivningschef i Djøf, som peger på, at man især ser tre tendenser blandt de ældre jurister og økonomer.

»Nogle giver den mere gas på arbejdet, andre prioriteter om, fordi de har en anden økonomisk situation«, fortæller hun og fortsætter:

»Nogle får for eksempel pludselig økonomisk frihed til at fokusere på den drøm, de har haft længe, og vælger for eksempel at starte deres egen virksomhed eller kaste sig over nye fagområder. Andre vælger at prioritere familien, børnebørn og fritiden højere. Og så er der dem, som tænker, at de gerne vil fortsætte med at arbejde meget, hvor de er, fordi de er glade for deres job«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden