0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmand kritiserer Sjælsmark: Børn har for hårde vilkår

Børnene på udrejsecenteret Sjælsmark lever under »svære forhold«. Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en ny redegørelse. Forholdene vanskeliggør børnenes opvækst og begrænser deres mulighed for udvikling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uro, ensomhed og uoverskuelighed. Sådan beskriver Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, børnenes hverdag på udrejsecenteret Sjælsmark.

På baggrund af en række uanmeldte besøg på Sjælsmark konkluderer han i en ny redegørelse, at forholdene »vanskeliggør børnenes opvækst og begrænser deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse«.

Han peger på konkrete forhold i centeret, der bør ændres for at styrke børnenes trivsel. For eksempel børnenes spiseforhold og fritidsaktiviteter.

Generelt er vurderingen dog, at forholdene ikke strider mod internationale konventioner som børnekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention. Men ombudsmanden fastslår, at der med tiden kan blive tale om vilkår i strid med konventionerne. Især for børn med meget langvarige ophold i centeret.

Den konklusion tager Socialdemokratiet integrationsordfører, Mattias Tesfaye, alvorligt. Han mener, at redegørelsen bør være en løftet pegefinger til politikerne i Folketinget.

»Det er selvfølgelig godt, at forholdene ikke er i strid med børnekonventionen. Men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen«, siger han.

»Jeg betragter ombudsmandens redegørelse som en løftet pegefinger over for os politikere. De afviste asylansøgere, som modarbejder deres egen hjemsendelse, er en kæmpe udfordring i hele Europa. Det er helt rimeligt, at disse udlændinge får klar besked om at forlade landet. Men vi har også ansvaret for børnene. Myndighederne skal føre tilsyn med forholdene, især af hensyn til børnene«.

Ombudsmandens konklusioner kommer ikke bag på direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl. Han mener, at politikerne bevidst sørger for, at forholdene på Sjælsmark går lige til grænsen.

»Rapporten fortæller egentlig det, jeg ville regne med«, siger han.

»Centeret er indrettet af myndighederne, så det lige præcis rammer det minimum, man kan slippe af sted med i forhold til konventionerne. Og vi har dygtige embedsmænd herhjemme, så jeg ville blive overrasket over andet. På den måde er Sjælsmark et godt eksempel på det, som nogle praler af: At man går lige til grænsen af det, som konventionerne tillader«.

Rasmus Kjeldahl bider desuden mærke i, at ombudsmanden ikke afviser, at forholdene på Sjælsmark på længere sigt kan føre til en overtrædelse af konventionerne.

»Derudover er det min fortolkning, at ombudsmanden ikke har en smoking gun, men at han, så stærkt som det er muligt inden for hans beføjelser, skriver, at de her børn har det rigtig skidt. Uden at konkludere siger han også, at det, at børn er der i lang tid, kan betyde, at vi overtræder konventionerne«.

Børn skal ikke bo på Sjælsmark

Af redegørelsen fremgår det, at 68 børn har boet på Sjælsmark i mere end 6 måneder. Det er for lang tid, vurderer ombudsmanden.

Det er Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Christian Friis Bach, enig i. Han mener slet ikke, at der skal bo børn på Sjælsmark.

»Langt hen ad vejen bekræfter rapporten mange af de ting, vi skrev i vores rapport fra tidligere i år. Nemlig at forholdene på Sjælsmark har en meget negativ indflydelse på børnenes trivsel. Derfor mener vi som udgangspunkt, at der ikke skal bo børn på Sjælsmark«, siger han.

»Mistrivslen er i høj grad skabt af, at de skal opholde sig på det her center i stedet for at være i de rammer, de plejer at være i, hvor de kan gå i almindelige skoler og være en del af et normalt familieliv. Det et selve det, at de bliver overført til det her center, som gør, at de mistrives«.

Den holdning deler formand for Radikale Venstre Morten Østergaard. Han mener, at redegørelsen understreger, at situationen på Sjælsmark er uholdbar. Og der skal handles.

»Uanset hvordan man vender og drejer ombudsmandens redegørelse, kan man ikke nå frem til andet, end at de her børn lider overlast. Det eneste, der fundamentalt kan ændre på det, er, at lade dem og deres familier bo et andet sted. Jo før det går op for politikerne på Christiansborg, jo bedre«, siger han.

Morten Østergaard peger desuden på, at der har været 51 indberetninger på Sjælsmark alene i år.

»Jeg spørger mig selv, om der er noget andet sted i Danmark, hvor vi ville acceptere, at en offentlig institution har 51 indberetninger på børn, uden at man fundamentalt lavede noget om?«

Annonce

Morten Østergaard pointerer, at redegørelsen ikke skal gå op i jura og internationale konventioner. Han mener, at den helt grundlæggende handler om barnets tarv.

»Ombudsmandens redegørelse forstærker kun min vilje til, at det her problem skal løses, og det skal løses nu«.

Forældrenes ansvar

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener imidlertid ikke, at ombudsmandens konklusioner fører noget nyt med sig. Eller at forholdene på Sjælsmark skal forbedres.

»Med det forbehold, at jeg ikke har læst hele rapporten, men kun kender konklusionen, er det umiddelbart min opfattelse, at det, som ombudsmanden udtaler, ikke bidrager til noget nyt. Derfor kan jeg ikke se, at det giver anledning til at ændre noget«, siger han.

»Vores holdning er, at de skal sendes hjem, og det skal der arbejdes benhårdt på. Det er forældrene, der træffer en beslutning om, at de ikke vil rejse, selv om de har fået besked på at rejse. Det er forældrenes ansvar, og det kan hverken ombudsmanden eller andre ændre på«.

Martin Henriksen mener, at forbedrede forhold vil gøre det sværere at sende folk hjem.

»Vi skal ikke begynde at forbedre de forhold, når vi ved, at det med stor sandsynlighed vil have den konsekvens, at det så bliver endnu sværere at få folk sendt hjem, og at Danmark kommer til at fremstå som et land, hvor det vil være mere attraktivt at opholde sig, selv om man har fået afslag på opholdstilladelse«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængsl