0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

DFs Martin Henriksen vil have skrottet særaftale med Tyrkiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF vil skrotte Tyrkiet-aftale: »Det her har potentiale til at blive en bombe under dansk udlændingepolitik«

En kommende EU-dom vækker bekymring på Christiansborg. Dansk Folkeparti vil have opsagt 50 år gammel aftale med Tyrkiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I det nye år tager EU-domstolen stilling til, om danske tilknytningskrav, der fra 2003 til 2018 har været brugt til at afvise flere end 14.000 sager om familiesammenføring, er lovligt eller ej. Tidligere har det været fremme, at et nederlag kan føre til genoptagelse af flere tusindvis af sager vedrørende tyrkiske statsborgere. Men ifølge et nyt svar fra Udlændingeministeriet kan dommen have langt større konsekvenser, fordi det også kan gælde andre tredjelandsborgere. Sagen bliver fulgt tæt på Christiansborg, og DF vil have skrottet særaftale med Tyrkiet.

Martin Henriksen, hvad mener du om sagen?

»Det har potentiale til at blive en meget kedelig sag. Det er endnu et eksempel på, at der kommer nogen udefra – i dette tilfælde EU- og sætter spørgsmålstegn ved den danske udlændingepolitik. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, men det er vi jo ikke interesseret i i DF. Der er noget smukt og rigtigt ved, at vi selv bestemmer, hvem det er vi lukker ind i landet«, siger Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører.

I hvilket omfang skærper det situationen, at også andre tredjelandsborgere kan få genoptaget deres sag?

»Jeg vil meget nødig male fanden på væggen. Men det her har potentiale til at blive en bombe under dansk udlændingepolitik. Det kan gå grueligt galt, hvis man er tilhænger af den stramme udlændingepolitik. Det er slemt nok i forhold til tyrkerne, men at der også er mulighed for at der efterfølgende kan komme en ny sag, som får den konsekvens, at alle mulige fra alle mulige forskellige lande, så er det næsten ikke til at bære«.

Hvad kan I reelt gøre ved det?

»Det var oppe at vende under overenskomstforhandlingerne, og vi noterer os, at regeringen kæmper kampen. Men der bør som minimum være et ordentligt beredskab i tilfælde af, at Danmark taber sagen«.

Hvad skal det beredskab bestå af?

»Vi fisker efter et svar fra regeringens side i tilfælde af, at vi taber. Vores bud er, at vi opsiger associeringsaftalen med Tyrkiet (Den aftale, som er årsag til, at Danmark risikerer et nederlag ved EU-domstolen, red)«.

Men det skal vel være via EU?

»Nej, der må vi insistere på, at det alligevel er noget, vi gør. Og så må vi henvise til, at vi har et retsforbehold. Den danske befolkning har af et par omgange bekræftet, at man ønsker at bevare udlændingepolitikken på danske hænder. Så der har Danmark en god sag. Så kan man også kigge på, om man skal udvide det eksisterende forbehold eller lave et nyt forbehold«.

Bør vi bryde domstolens konklusion?

»Nu skal vi se en dom, men vi forbeholder os retten til at mene, at vi skal bryde domstolens afgørelse, når vi har læst den. Og det bør man være parat til, hvis det har meget negative konsekvenser«.

Regeringen understreger jo, at tilknytningskravet er fortid i dansk udlændingelov. Derfor er det begrænset, hvad et nederlag får af betydning. Så helt ærlig: hvad er problemet?

»Altså: problemet er, at man i yderste konsekvens kan man jo begynde at gennemgå gamle sager og se, om der er blevet afgørelser på et forkert grundlag. Så kan folk få opholdstilladelser med tilbagevirkende kraft. Det er vi bekymret for. Der må regeringen give os en sikkerhed for, at det kommer ikke til at ske. Derudover er det et principielt problem i, at danskerne på den ene side synes, at udlændingepolitikken bør være et dansk anliggende, men så kommer vi alligevel i en situation, hvor vi kan tabe et internationalt retsopgør. Det er demokratisk betænkeligt«.

Er det et principielt problem, at der sidder dommere i Luxembourg og bestemme over dansk lov?

»Ja«.

Hvordan handler I på den erkendelse?

»Det er det lange seje træk. Der er ikke så meget mere og sige om det. Det handler om at blive ved med at forklare vælgerne, at hvis man vil stå fast på, at dansk udlændingepolitik skal styres i Danmark, så skal EU-systemet holde fingrene for sig selv«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden