Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Taste- og registreringsfejl i Skat har ført til, at et større antal boligejere er sluppet helt eller billigere i boligskat, har Vurderingsstyrelsen nu opdaget. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange flere kan være sluppet for boligskat ... Og så var der noget med en statsminister

Tastefejl eller registreringsfejl i Skat kan betyde, at et stort antal boligejere er sluppet for billigt i boligskat, mens andre har betalt for meget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af boligejere, der er sluppet for at betale boligskat, er efter alt at bedømme betydeligt højere end de 1.200, som ved en fejl er sluppet for at betale ejendomsværdiskat gennem en længere årrække.

Udover de 1.200, som ifølge Vurderingsstyrelsen ikke har betalt den korrekte ejendomsværdiskat, vil der være op mod 1.000 ejendomsejere, der slet ikke har betalt eller har betalt for lidt i grundskyld, oplyser Vurderingsstyrelsen, der endnu ikke har afsluttet undersøgelsen.

Fejlene er opstået, fordi ejendomsværdien eller grundværdien er registreret forkert i vurderingssystemet. For eksempel kan ejendoms- eller grundværdien være registreret til 0 kr., eller ejendommene kan være vurderet som ubebyggede, selv om der ligger et færdigbygget hus, har Vurderingsstyrelsen oplyst.

Fejlene er blevet opdaget i forbindelse med, at Vurderingsstyrelsen er ved at forberede sig på at tage et nyt ejendomsvurderingssystem i brug, som også skal kunne hente tal fra det gamle system.

For meget i skat

Det er nødvendigt, fordi der dels er boligejere, som har betalt for meget i skat, og fordi det er vedtaget, at de i 2021, hvor de nye regler indføres, ikke skal betale mere end efter de gamle regler. Det er således nødvendigt at vide, hvad de har betalt i det gamle system.

Ifølge Politikens oplysninger er der også konstateret et meget stort antal fejl, som kan være banale tastefejl, i de gamle registreringer. Der findes også eksempler på, at boligejere har betalt for meget i skat, fordi deres ejendoms- eller grundværdi er registreret eller indtastet forkert.

Fejlene har været kendt et stykke tid, oplyser Vurderingsstyrelsen i et notat, der svarer på en række spørgsmål fra Politiken.

Ejendommene er spredt ud over hele landet

»Fejlene er blandt blevet opdaget andet på grund af henvendelser fra borgere samt egen udsøgning. Det har krævet en række komplekse juridiske afklaringer, før oprydningsarbejdet har kunne igangsættes«, skriver Vurderingsstyrelsen.

Hvilken type ejendomme taler vi om?

»Der er tale om flere forskellige typer ejendomme, dog overvejende ejerboliger. Der er ikke foreløbigt identificeret nogen systematik i, hvilke typer ejendomme der er omfattet, da der er tale om ældre, individuelle sagsbehandlerfejl«.

Hvor i landet ligger ejendommene?

»Ejendommene er spredt ud over hele landet. Der er ikke nogen systematik i, hvor ejendommene ligger«.

Hvordan er fejlene opstået?

»Der er tale om individuelle sagsbehandlerfejl samt manuelle fejlregistreringer i det nuværende og forældede ejendomsvurderingssystem. Fejlene er opstået over en årrække«.

Hvor stort er det skattebeløb, som ikke er betalt, men som skulle være betalt, hvis fejlen ikke var begået?

»De skattemæssige konsekvenser er under afdækning af Skattestyrelsen. Det vil først være muligt at beregne et samlet beløb, når alle tilfælde af fejl er identificeret og de skattemæssige konsekvenser endeligt er beregnet«.

Statsminister var heldig

Det er ikke første gang, at der er sket den slags fejl i Skats vurderingssystem.

Efter at Helle Thorning-Schmidts S-SF-R-regering var trådt til i efteråret 2011, opskrev Skat grundværdierne i Hovedstadsområdet med 49 procent i gennemsnit, selv om ejendomspriserne havde været uændrede med tendens til fald siden 2009. Opskrivningen, der skete uden nogen dokumentation, betød, at grundskylden kunne fortsætte med at stige med et milliardbeløb om året i en årrække.

I Københavns Kommune blev grundværdierne skrevet op med 50 procent.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der var dog et område, hvor det ikke skete, og det var det område, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt boede. Der var, forklarede Skat, da det blev opdaget, tale om en beklagelig administrativ fejl. Fejlen betyder, at ejerne af boligerne slipper for den skattestigning, som andre boligejere i hovedstadsområdet har fået, og besparelsen vil vare ved lige så længe, boligejerne ejer deres huse, og kan løbe op i mere end 100.000 kr.

Kammeradvokaten på arbejde

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har orienteret Folketingets skatteudvalg om den nye fejl, som han mener »udstiller svagheden ved det hidtidige vurderingssystem«.

Skatteministeren oplyser, at Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten er i gang med at udarbejde en juridisk vurdering af, »hvad det her kan komme til at betyde for boligejerne«.

Skatteministeren vil på den baggrund drøfte med partierne bag boligskatteaftalen, hvordan man skal behandle de boligejere, der ved en fejl ikke har betalt den korrekte skat.

»Det er mit klare politiske udgangspunkt, at fejl begået af skattemyndighederne ikke skal medføre uforholdsmæssigt store skattesmæk til den enkelte skatteborger. Samtidig synes jeg heller ikke, at det er rimeligt, at ejere gennem en årrække helt slipper for at betale ejendomsskat i modsætning til dem, som ikke har været berørt af de konstaterede fejl«, skriver ministeren.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden