Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix

Nicki Bille blev natten til 26. december skudt i armen i sin lejlighed i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mand og kvinde løslades i sag om skud mod Nicki Bille

Fodboldspilleren Nicki Bille blev tirsdag aften ramt af skud. Lørdag bliver to mistænkte sluppet fri.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 30-årig mand og en 23-årig kvinde, der er sigtet for drabsforsøg mod fodboldspilleren Nicki Bille, bliver lørdag løsladt.

Det oplyser Københavns Politi.

Det var tirsdag aften, at Nicki Bille blev ramt af skud fra et haglgevær i sin lejlighed på Sluseholmen i København. Ifølge politiet kom Bille alvorligt til skade, da han blev ramt i den ene underarm, men han er uden for livsfare.

Efter episoden anholdt politiet den 30-årige mand og den 23-årige kvinde. Manden er søn af en rocker, mens kvinden er model. Et navneforbud gør dog, at der ikke kan siges mere om deres identitet.

En dommer i Københavns Byret bestemte onsdag, at rockersønnen og modellens anholdelse skulle udstrækkes i tre døgn.

Men efter tre dages yderligere efterforskning er Københavns Politi altså nået frem til, at der ikke er grundlag for at holde de to yderligere indespærret.

»Vi opretholder sigtelsen, men vi synes ikke, at fængslingsgrundlaget er til stede. De bliver løsladt på baggrund af en samlet vurdering af vores sagsmateriale«, siger central efterforskningsleder René Jensen.

Leder stadig efter en 30-årig mand

Han påpeger, at løsladelsen også sker, da de to sigtede efter politiets opfattelse ikke vil kunne forpurre efterforskningen.

René Jensen ønsker ikke at sige, hvem der menes at have affyret våbnet, eller om det overhovedet er fundet. Men han understreger, at endnu en 30-årig mand mistænkes i sagen.

»Vi leder stadigvæk efter den sidste mand«, siger efterforskningslederen.

Endnu har der ikke været noget fremme om motivet til drabsforsøget.

Hvad rockersønnen og modellen har forklaret, står således indtil videre hen i det uvisse. For onsdagens retsmøde blev holdt for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning. Man ved kun, at de nægter sig skyldige.

Fire dage efter episoden er Nicki Bille fortsat så medtaget, at han opholder sig på hospitalet.

»Vi har talt med ham, og han har gennemgået nogle operationer«, siger René Jensen.

I slutningen af juli 2018 skrev Nicki Bille kontrakt med Lyngby fra 1. division, men allerede 26. oktober blev han fyret.

Det skete, fordi den 30-årige angriber nogle dage forinden var blevet anholdt på Strøget i København, angiveligt for at true en mand med en luftpistol.

Bille har optrådt tre gange for A-landsholdet. Han har tidligere spillet for klubber som norske Rosenborg og spanske Villarreal.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden