Søren Espersen (arkiv)
Foto: Jens Dresling

Søren Espersen (arkiv)

Danmark

Søren Espersen revser Løkkes nytårstale: Man vil skildre os som nogle hosekræmmere, der går ude på heden med vores tophuer og synger Mads Doss

Med sin tale har Lars Løkke (V) skabt en »dårlig start« for eventuel regering med Dansk Folkeparti og Venstre, siger DF-næstformand.

Danmark

Inden for få måneder venter det folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti har som mål at komme i regering med Venstre. Men flere passager med udenrigspolitisk schwung i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale falder DF’erne for brystet.

I Dansk Folkeparti opfatter næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen det som et angreb på sit parti, når Lars Løkke i forlængelse af briternes exit fra EU advarer mod en tendens til at »lukke af for en besværlig omverden, vende ryggen til« og »have nok i sig selv«. I den konkrete sag har Dansk Folkeparti støttet briternes ønske om en ny aftale med resten af EU og agiteret for, at også Danmark skal søge at få en lignende aftale. At udlægge det som et ønske om at vende verdenen ryggen, mener Søren Espersen er en af flere uheldige forsimplinger i talen.

»Den del er et utilstedeligt angreb på os, hvor man gerne vil skildre os som nogle hosekræmmere, der går ude på heden med vores tophuer og synger Mads Doss. Det gider jeg simpelthen ikke høre på mere«, siger Espersen med henvisning til Steen Steensen Blichers vers om en jysk fårevogter og fortsætter: »Det er ligesom den gamle stil med at smide mudder eller lort på folk. Og så sige, at de lugter. Det vil jeg simpelthen ikke være med til mere«.

Er det, hvad du opfatter, at Lars Løkke gør mod jer med den her tale?

»Ja«, siger Søren Espersen, der fremhæver, at hans parti ganske vist er imod et omfattende EU-samarbejde, men gerne ser et samarbejde om miljø og handel.

Parallel til Nyrup

Ikke kun vigtigheden af EU-samarbejdet fylder i nytårstalen. Her udtrykker Løkke også bekymring for, at man mister viljen til samarbejde og de menneskerettigheder, som kom i kølvandet på Anden Verdenskrig. I det hele taget understreger han behovet for internationale fællesskaber, der bygger på »ordentlighed«.

Også det opfattes som en stikpille af Søren Espersen, hvis parti ønsker, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skrives ud af dansk lov. Af egen kraft drager han en reference til 1999, hvor Poul Nyrup Rasmussen (S) udtalte, at DF aldrig ville blive »stuerene«.

»Ordentlighed og stueren. Jeg har svært ved at se forskellen. Jeg synes, det er et direkte angreb på os«, siger Søren Espersen, der kalder det »stærkt generende«.

»For jeg vil ikke finde mig i at blive kaldt uordentlig«.

Løkke siger intet sted i den her tale: Dansk Folkeparti er et uordentligt parti. Men du kan ikke læse det anderledes?

»Nej, det kan du jo heller ikke. Det er også de kommentarer, der har været rundt omkring«.

Løkke taler også om, at flygtninge- og integrationspolitik ikke alene løses med hård retspolitik og grænsekontrol. Hvad tænker du om den ytring?

»Det er da rigtigt nok«, siger Espersen, der dog fremhæver, at det er væsentlige elementer, og at regeringen har forlænget den midlertidige grænsekontrol gentagne gange: »Man skal ikke tro, at man kan løse det hele ved grænsekontrol. Hvem fanden har troet det? Jeg har i al fald ikke. Det er sådan en billig form for mudderkast mod os«.

Det er tidligere blevet udlagt sådan, at Lars Løkke har en meget international profil, når han holder tale i Europa-Parlamentet, og en anden mere national profil, når hans regering skal føre politik med støtte fra Dansk Folkeparti. Er du enig i den udlægning?

»Ikke længere. For jeg synes, at hans tale her lige så godt kunne være holdt nede i EU-Parlamentet«, siger Espersen.

DF-næstformanden undrer sig også over, at Løkke undlod at nævne de seneste stramninger i udlændingepolitikken. I det, som DF ynder at kalde et paradigmeskifte, har regeringen blandt andet erklæret sig klar til at udfordre menneskerettighederne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har han selv været med til sammen med os – ganske vist presset af os – men det kan han da ikke pludselig begynde at tage afstand fra«.

Dansk Folkeparti går efter at komme i regering efter folketingsvalget. Hvordan skal I nogensinde kunne sidde i regering med Venstre, når I er dybt uenige om selve Danmarks rolle i verdenen?

»Det ved jeg da ikke, om vi er uenig med Venstre om. Men vi er nok uenige lige med statsministerens nytårstale«.

Men det er vel et udtryk for Venstres holdning, eftersom han er formand for det parti?

»Ja, det skulle man da synes. Men jeg kender også Venstre-folk, som ikke kan forstå, hvad det er, der er under opsejling. Jeg ved det ikke«.

Trods uenigheden om talen fastholder DF, at de støtter Løkke som statsminister.

»Og så må vi se, hvor det bærer hen. Der skal laves et regeringsgrundlag, hvis vi skal med i regering, som vi skal være med til at forfatte, og der må vi så se, om det kan briste eller bære«.

Skal han æde nogle af de her ord igen, for at I kan støtte ham?

»Nej, jeg er ligeglad med, hvad han spiser«, siger Espersen, der igen henviser til det muliges kunst i regeringsgrundlaget, »men det her er da en dårlig start«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre: Det er bare vores bud

I Venstre afviser politisk ordfører Britt Bager, at talen er en slet skjult kritik af DF.

»For mig var statsministerens tale en opfordring til os alle«, siger hun og uddyber: »Statsministerens tale er et udtryk for, hvordan han mener, Danmark bør placere sig i verden, og hvilken politik vi skal føre i en usikker verden i opbrud. Dansk Folkeparti ønsker en anden placering, og det respekterer vi selvfølgelig, for der skal da være plads til at have forskellige holdninger som partier«.

De mulige udfordringer med fælles fodslag i en regering med både V og DF forholder ordføreren sig ikke til på nuværende tidspunkt, med den begrundelse at den slags bogstavleg må vente lidt endnu.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce