Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De afviste børn på kasernen. 90 afviste asylbørn bor på udrejsecenter Sjælsmark. Danmark vil sende dem ud. Deres forældre vil ikke rejse. Børn i Sjælsmarks børnehave.
Her spiser de tre søskende Amin på fireår, Margrethe på syv år og Dua på ti år på deres værelse.
Foto: Miriam Dalsgaard

De afviste børn på kasernen. 90 afviste asylbørn bor på udrejsecenter Sjælsmark. Danmark vil sende dem ud. Deres forældre vil ikke rejse. Børn i Sjælsmarks børnehave. Her spiser de tre søskende Amin på fireår, Margrethe på syv år og Dua på ti år på deres værelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Video med dreng på fem år, der nægtes mad på Sjælsmark forarger: Kun små børn må få broccoli og kogte kartofler

Socialdemokraten Mette Gjerskov mener, at der er skabt et monster på Sjælsmark, efter hun har set video fra Udrejsecentret. En far har filmet, at hans søn nægtet lidt broccoli og nogle kartofler.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tirsdag i denne uge omkring klokken seks forlod syriske, Mohammed Amin og hans søn Amin, deres værelse på Udrejsecenter Sjælsmark, hvor der bor omkring 250 afviste asylansøgere, heraf omkring 115 børn. De skulle til kantinen, da det er forbudt for familierne at lave mad på værelserne. Mohammed Amin skulle ikke selv have noget, men hans søn var sulten. Foran i køen stod en mor og hendes datter.

»Hun ville have mælk til sin datter, men Kriminalforsorgens medarbejdere, der serverer maden, siger, at hun har fået mælk, så det kan hun ikke få«.

Mohammed Amin besluttede sig herefter til at optage de næste par minutter med sin smartphone. Det fremgår, at drengen får en banan og noget salat, men han vil gerne have broccoli og kartofler.

»Jeg beder om noget broccoli og nogle kartofler. De siger nej. Det er kun til små børn«, fortæller Mohammed Amin. På den video, som han har lagt ud på YouTube, siger medarbejderen bag disken i kantinen henvendt til far og søn.

»Det er kun til de små børn, der ikke kan spise det der. De små børn, der ikke kan spise ordentligt. Og han har masser af tænder«.

Faren spørger gentagne gange: »Jeg siger, at det ikke kan være et problem med en lille kartoffel og lidt broccoli. Men de siger, at de ikke må give det til ham«.

Alt foregår afdæmpet. Mohammed Amin beder pænt, og medarbejderen svarer roligt, men konflikten er tydelig. Amin bliver ked af det, og scenen ender med, at han græder, mens faren tilkalder en vagt fra Kriminalforsorgen, der bekræfter, at medarbejderne ikke må give broccoli og kartofler til drengen. Herefter bliver faren vred og truer med at smide al maden på gulvet, uden at det dog sker.

På et tidspunkt siger medarbejderen, at der også skal være til de andre børn, men tilsyneladende er der tale om en regel, som medarbejderne på Sjælsmark skal følge. I den rapport, som Ombudsmanden kom med for nylig, har Kriminalforsorgen under punktet om kostens indhold oplyst, at »kartoflerne og broccolien er forbeholdt indkvarterede småbørn«.

Monsteret Sjælsmark

Politiken henvendte sig til institutionsleder Christian Høygaard fra Sjælsmark for at finde ud af, hvorfor reglen findes, men han henviste til Kriminalforsorgens presseafdeling. Her ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag.

Ifølge Marianne Haugaard, der er talsperson for organisationen Sjælsmarks Venner, er reglerne fastlagt af Udlændingestyrelsen, men håndhæves af Kriminalforsorgen.

»Det er Udlændingestyrelsen, der har defineret reglerne. Amin blev fem år før jul, og det betyder, at han nu er to år for gammel til at få broccoli og kartofler«.

I de 16 måneder, hvor Politiken har skrevet om Sjælsmark, har børnene uophørligt været kede af at spise i kantinen. Dels på grund af maden, men også fordi de ikke kan lide de skænderier, der opstår i kantinen.

Da det er forbudt for pressen at besøge kantinen, har det aldrig været muligt at undersøge forholdene, men videoen giver ifølge Marianne Haugaard et indblik i, hvad der ofte sker. Hun bebrejder ikke medarbejderne, men reglerne.

»Det er præcis den nidkærhed, der betyder, at der opstår alle de her konflikter omkring maden«, siger hun og kalder reglerne for »vanvittige og bizarre«.

Også Mette Gjerskov fra Socialdemokratiet har set videoen.

»Vi har skabt et monster, når en dreng på fem år nægtes en kogt kartoffel på Sjælsmark«, skrev hun i går på Twitter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I et interview med Ritzau efterlyser hun værdighed og medmenneskelighed.

»Hvis en cafeteriaordning betyder, at et barn kigger på udbuddet og beder om at få en kogt kartoffel og en kogt broccoli og bliver afvist, så synes jeg, at der bliver betalt en høj pris«, siger Mette Gjerskov.

Sofie Carsten Nielsen (R) mener, at man skal hæve sig over den enkelte kartoffel.

»Men det her viser med al tydelighed, at børn ikke skal bo på Sjælsmark i længere tid. Det er jo ren chikane. Det er for længst dokumenteret, at det ikke koster en krone ekstra at lade familierne lave deres egen mad. Det virker som om, vi på Sjælsmark har mistet enhver proportion for, hvordan vi behandler hinanden«.

Sofie Carsten Nielsen vil ikke klandre de ansatte på Sjælsmark, men lægger ansvaret »på dem, der har lavet reglerne, og på den minister og det brede flertal i folketinget, der har besluttet, at familierne skal bo på Sjælsmark år ud og år ind«.

Lyser af desperation

Det er nu 15 måneder siden, at direktør Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår her i avisen kaldte Sjælsmark en sort plet på Danmarkskortet.

Den nye video forstærker hans syn på forholdene.

»Et barn skal ikke stå i sådan en situation, hvor det nægtes mad og slet ikke af Kriminalforsorgen. Hvis forældre skal kunne yde nogen som helst omsorg, skal de da have mulighed for at bestemme, hvad barnet skal spise. Det er en video, der lyser af desperation. En meget ubehagelig situation for barnet og en fortvivlende situation for faren, der ikke kan opfylde barnets ønske«, siger han.

Næsten alle, der har set videoen, tager det forbehold, at det ikke er helt klart, hvad der foregår, men at den trods noget, der handler om så lidt som kartofler og broccoli, er udtryk for et større problem. Den konklusion vil Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti dog ikke drage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er svært endegyldigt at forholde sig til, hvad der foregår. Jeg er med på, at barnet gerne vil have broccoli, men jeg har lidt det indtryk, at det mest er faren, der synes, at han skal have det. Jeg forstår også på den vagt, der bliver tilkaldt, at de måske kan få det, hvis de henvender sig til lægen. Så det står ikke tindrende klart for mig, hvad der sker, og derfor vil jeg ikke konkludere noget på episoden«.

Martin Henriksen mener dog ikke, at det er en episode, der bør betyde nogen ændring i forholdene.

»Der bliver stillet værelser til rådighed, der er mad, der er drikkelse, der er adgang til lægehjælp, der er adgang til børneinstitutioner, det er alt sammen betalt af de danske statsborgere og de mennesker, der er der, har fået besked på at rejse. Så det er ikke noget, vi har tænkt os at gøre en større sag ud af«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden