0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgmester advarer mod københavnsk ø-kuller: »Var det ikke en idé at få de arbejdspladser ud, så folk ikke behøver at holde i kø?«

Hvorfor presse boliger og arbejdspladser ind i det tætbebyggede København, når man i stedet kunne løfte hele hovedstadsregionen, spørger flere borgmestre. De undrer sig over regeringens kraftige satsning på hovedstadskommunen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

De ni kunstige øer ved Avedøre Holme skal huse 12.000 arbejdspladser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er lidt ensidigt nu«.

John Schmidt Andersen er venstremand, borgmester i Frederikssund - og en mand, der undrer sig lidt: »Man satser udelukkende på Storkøbenhavn. Sådan kan det godt virke. Det er utroligt mange boliger og arbejdspladser, man snakker om efterhånden.«

Det, han undres over, er planerne om at udvide København væsentligt. Seneste illustreret af planerne om at bygge ni kunstige øer ved Avedøre Holme. De skal huse 12.000 arbejdspladser. Afsløringen af projektet kommer i kølvandet på meddelelsen om, at der også skal skabes en ny ø i havneindsejlingen, så der kan bygges boliger til 35.000 indbyggere.

Maud Lervik
Foto: Maud Lervik

John Schmidt Andersen.

»Man laver udflytning af statslige arbejdspladser for at sikre udkantsdanmark, men det æder man stille og roligt, når man hurtigt derefter igen planlægger så mange boliger og 12.000 arbejdspladser i København. Så kan det være lige meget«, mener borgmesteren.

»Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man vil skabe plads til det i København. Men var det ikke en idé at få de arbejdspladser ud, så folk ikke behøver at holde i kø?«, tilføjer han.

Forbindelser, ikke indflytning

I forvejen er der en betydelig pendling af Frederikssundborgere, der arbejder i København. Ifølge John Schmidt Andersen bør staten i det mindste følge op på beslutningen om at satse så stærkt på hovedstaden ved at sikre, at motorvejen til Frederikssund bliver bygget.

I øvrigt ville der efter hans mening være sund fornuft i at få spredt erhvervsinvesteringerne, netop for at hindre, at det hele går op i trængsel og køkørsel.

»Der er ingen grund til at putte alle nordsjællænderne ind i biler og lade dem køre til København for at arbejde«, mener John Schmidt Andersen.

Inden man laver faktuelle beregninger på de her fantasiprojekter, kunne man så ikke komme med fakta og se, hvad man kan lave af investeringer i hele hovedstadsregionen. Det er så vanvittigt.

Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

Anders Gerner Toft.

Det synspunkt deles af hans kollega i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost, der er valgt ind for lokallisten Nyt Gribskov.

»Vi skal selvfølgelig alle stå sammen om, at det er vigtigt, at København udvikler sig, og at vi har en hovedstad i vækst – at byen er et kæmpe vækstforum, der gavner hele hovedstadsområdet og hele Danmark. Men den her dagsorden undrer mig. Jeg forstår ikke logikken i strategien om at fortætte en lille hovedstad som København. Der er et kæmpe vækstpotentiale, når man bevæger sig ud af byen«.

I stedet kunne landspolitikerne efter hans mening se på, hvad der egentlig kan gøres for at finde hele regionen sammen i stedet for at fokusere på hovedstadskommunen.

»Lad os få set på det som en helhed og se, hvilke investeringer, der skal gøres for at få flere virksomheder til at placere sig omkring København og flere mennesker til at bosætte sig uden om hovedstaden. Inden man laver faktuelle beregninger på de her fantasiprojekter, kunne man så ikke komme med fakta og se, hvad man kan lave af investeringer i hele hovedstadsregionen. Det er så vanvittigt. Vi har allerede nu massive trængselsproblemer, hvor der virkelig er brug for at få prioriteret infrastrukturprojekter«, siger borgmesteren.

»I større samfundsmæssigt perspektiv - og særligt i et hovedstadsperspektiv - forstår jeg ikke, at politikerne bliver ved med at sætte den dagsorden«.

Det her kan modarbejde det øvrige Sjællands muligheder.

Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Marie Stærke.

Køges socialdemokratiske borgmester, Marie Stærke, er enig.

»Det strider mod regeringens udspil om bedre balance og udflytning af statslige arbejdspladser, når man satser på så stor, ny udvikling ved hovedstaden. Det undrer mig«.

Hun er ikke bekymret for sin egen kommune. Den ligger i et smørhul med gode forbindelser mod vest, mod København og med Fehmern-forbindelsen også mod Tyskland.

»Jeg kan til gengæld være bekymret for resten af Sjælland. Det her kan modarbejde det øvrige Sjællands muligheder«, advarer Marie Stærke.

Den regionale planlægning findes ikke mere

Lektor i byudvikling Lea Louise Holst Laursen fra Aalborg Universitet ser en risiko for den overordnede regionale planlægning i det, der sker: Regionerne har ikke længere øje for det, der er til fælles bedste i et større område. Det medfører en mangel på helhedsplanlægning, advarer hun.