0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Originalfotos: Kacper Pempel, Lasse Kofod Illustration: Søren Arke
Foto: Originalfotos: Kacper Pempel, Lasse Kofod Illustration: Søren Arke

'Krigen' i cyberspace tvinger regeringen til at bruge radikale midler for at overvåge det digitale Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Staten vil overvåge firmaers data i de mest følsomme it-systemer med tvang

Regeringen vil tvinge samfundsvigtige private firmaer, hospitaler og myndigheder til at få overvåget deres data. Dansk Industri er bekymret for retssikkerheden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Private firmaer og myndigheder skal i fremtiden kunne tvinges til at lade Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste opstille overvågningsudstyr og sikkerhedssoftware helt ind i deres mest følsomme it-systemer. Overvågningen skal sikre samfundet mod cyberangreb og kan gå så langt som til at give efterretningstjenesten adgang til eksempelvis hospitalspatienters journaler og virksomheders børsfølsomme oplysninger for at afsløre skjulte cybervåben fra fremmede stater og kriminelle.

Det fremgår af et nyt lovforslag om den såkaldte netsikkerhedstjeneste, som regeringen fremsatte tirsdag. Lovforslaget kom samtidig med en række nye sikkerhedsinitiativer i seks følsomme samfundssektorer inden for sundhed, tele, finans, transport, energi og søfart, men ingen af de seks strategier indeholder så vidtgående skridt som tvungen overvågning.

»Hacking, fake news, cyberangreb og påvirkning af demokratiske valg er ikke længere noget ekstraordinært. Derfor er vi nødt til at forholde os til, at sådan er verden blevet«, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Lovændringerne er ifølge bemærkningerne nødvendige, fordi industrien og de offentlige myndigheder ikke har været interesserede i at bruge det nuværende frivillige overvågningstilbud, der koster 3-400.000 kroner om året. Med blot 26 tilsluttede har Netsikkerhedstjenesten i den nuværende form slet ikke levet op til forventningerne.

Et påbud fra ministeren om at tilslutte sig netsikkerhedstjenesten vil ifølge lovforslaget ikke kunne prøves i retssystemet.

»Vi taler om beskyttelse, ikke om at nogen skal retsforfølges. Det er helt uskyldige virksomheder og myndigheder, som bliver angrebet af hackere, kriminelle eller statslige organisationer. Det her er beskyttelse.«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Lovændringerne er nu sendt i høring frem til 4. februar og skal vedtages inden Folketingets sommerferie. De høringsberettigede organisationer har ikke nået at behandle det omfattende materiale, men forslaget vækker udbredt bekymring. Det gælder især muligheden for at bruge tvang, den manglende definition af, hvem lovforslaget omfatter, samt manglen på afgrænsninger af efterretningstjenestens adgang til informationer.

Dansk Industri vil se på balancen i forslaget

Dansk Industri er enig i behovet for at styrke mulighederne for at imødegå cyberangreb og anerkender, at det er ambitionen. »Vi er dog nødt til at se nærmere på, om der er den rette balance i lovforslaget. Det gælder for eksempel i forhold til, om de brede hjemler til adgang til virksomheders data uden retskendelser er nødvendige«, skriver chefkonsulent Morten Rosted Vang i en mail.

Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT, er også enig i behovet for en bedre beskyttelse af den digitale infrastruktur. Men han kalder lovforslaget for »for bredt og for vagt formuleret«. »Hvad betyder det, at man kan påbyde nogen at blive tilsluttet, hvem gælder det og i hvilken udstrækning? Det er den præcisering, der er brug for«, siger han.

Formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, er bekymret over den manglende information om, hvor virksomhedernes data går hen. »Til Center for Cybersikkerhed – ja, men derfra er det en sort boks. Efterretningstjenesterne er jo undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og databeskyttelsesloven«.

Claus Hjort Frederiksen kalder indvendingerne for »automatkritik. Vi er ikke interesserede i dine helbredsoplysninger eller virksomhedernes forretningsmæssige dispositioner – overhovedet ikke. Vi interesserer os for, at samfundet fungerer, lyset tænder, mobilen virker og dankortet virker«.






Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden