Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Op mod 30-50 procent af flygtninge i Danmark lever med traumer, og mange opholder sig i landet i 10-15 år, før de bliver henvist til traumebehandling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykiske problemer hos flygtninge bliver overset

Oplysninger om flygtninges helbred når ikke frem til kommunerne, og det spænder ben for, at flygtninge kommer hurtigt i arbejde. Statsrevisorerne kritiserer ministeriet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udlændinge- og Integrationsministeriet har sammen med regionerne ikke formået at sikre en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle flygtninge med traumer. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport, der er lavet for at følge op på det politiske mål om en effektiv integrationsindsats, som hurtigst muligt får flygtningene i beskæftigelse. For nyankomne flygtninge er målet, at de skal i beskæftigelse inden for et år.

Men kommunerne har kun fået oplysninger om psykiske problemer for 5 procent af de flygtninge, som de modtager, selv om halvdelen er registreret med psykiske problemer i asylcentrene.

»Der mangler en sammenhængende indsats for flygtningene med traumer. Det giver udfordringer med at tilrettelægge en effektiv integrationsindsats, som hurtigst muligt får flygtninge i beskæftigelse«, siger kontorchef i Rigsrevisionen, Michala Krakauer.

Det er Udlændinge-og Integrationsministeriet, som har ansvaret for, at relevante helbredsoplysninger bliver sendt videre fra asylcentrene. Men de politisk valgte statsrevisorer kritiserer ministeriet for ikke at sørge for at give informationerne videre.

»Det har den effekt, at der er nogle af de her flygtninge, som får traumebehandling alt for sent eller slet ikke får den«, siger næstformand for Statsrevisorerne, Klaus Frandsen (R).

Asylcentrene skal udfylde et såkaldt overgivelsesskema med informationer om flygtningebaggrund, kvalifikationer og helbred.

Får kommunerne ikke skemaerne, kan problemer blive overset.

»Når oplysninger om helbredsproblemer ikke bliver videregivet, kan det vildlede kommunerne til at tro, at flygtninge ikke har helbredsproblemer«, siger Michala Krakauer fra Rigsrevisionen.

Overholder ikke loven

I 2013 blev det i integrationsloven gjort obligatorisk for kommunerne at tilbyde flygtninge en helbredsundersøgelse blandt andet for at forhindre, at traumer udvikler sig og står i vejen for integration. Men i 2016 blev loven ændret, så kommunerne kun skal vurdere, om der er behov for en undersøgelse. Vurderingen skal de blandt andet lave på baggrund af overgivelsesskemaet. Derfor er skemaet afgørende for den hjælp, som flygtninge får.

Rigsrevisionens undersøgelse er en stikprøveundersøgelse, som dækker alle fem regioner og 68 af de 98 kommuner.

I følge den bliver en tredjedel af flygtningene ikke tilbudt en helbredsundersøgelse, selv om oplysningerne fra asylcentrene indikerer, der er behov for det i mange af sagerne. I yderligere en tredjedel af sagerne har kommunerne slet ikke vurderet, om der var behov for en undersøgelse. Dermed lever kommunerne ikke op til integrationsloven, konkluderer statsrevisorerne.

Når helbredsoplysningerne ikke kommer videre, skyldes det ifølge Rigsrevisionen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har stillet krav om, at helbredsoplysningerne i overgivelsesskemaet skal udfyldes af en sundhedsfaglig medarbejder.

Det betyder, at skemaerne bliver udfyldt af medarbejdere uden adgang til flygtningens sundhedsjournal, og som dermed ikke kan vurdere, om der er oplysninger, det ville være relevant at videregive.

Kommunernes Landsforening (KL) genkender »udfordringerne«, som Rigsrevisionen påpeger, skriver formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg i KL, Thomas Kastrup-Larsen (S), i en mail til Politiken:

»Integrationsministeriet arbejder på at gøre det bedre, men ikke desto mindre er der fortsat behov for at sikre bedre overgivelse af relevante og vigtige helbredsoplysninger, så kommunerne kan levere en dækkende og effektiv integrationsindsats, der svarer til intentionerne i lovgivningen«.

Annonce

Dansk Flygtningehjælp kender også til problemerne.

»Det er noget, vi har været klar over og problematiseret i flere år. Man bliver lidt frustreret. Hvorfor bliver det her ikke løst?«, siger Mette Blauenfeldt, sektionschef ved Dansk Flygtningehjælps Integrationsafdeling.

Statsrevisor Klaus Frandsen er ikke i tvivl om, hvem der skal løse problemet.

»Ministeriet bør simpelthen tage fat i det her område. Der skal nogle retningslinjer ud for, hvordan det her samarbejde skal fungere«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), men i en mail oplyser ministeriet, at »ministeren efter vanlig praksis sender en redegørelse til Statsrevisorerne med bemærkninger til beretningen. Redegørelsen forventes sendt senest 7. maj 2019«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden