Med et nyt ledelsesudspil vil regeringen forbedre trivslen for 820.000 offentligt ansatte og velfærden for resten af danskerne. Innovationsminister Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede onsdag udspillet i Finansministeret.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Med et nyt ledelsesudspil vil regeringen forbedre trivslen for 820.000 offentligt ansatte og velfærden for resten af danskerne. Innovationsminister Sophie Løhde (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede onsdag udspillet i Finansministeret.

Danmark

Løhde og Lund om sygefravær i det offentlige: Vi har ikke puttet med noget

Regeringen vil sætte ind over for sygefravær og dårlige ledere i det offentlige. Nyt ledelsesudspil peger i mange retninger og kan få svært ved at gøre en forskel, mener ekspert.

Danmark

Mindre sygefravær blandt offentligt ansatte er et af mange mål og initiativer i det ledelsesudspil, regeringen onsdag fremlagde. Men det blev særligt det emne, Troels Lund Poulsen (V) og innovationsminister Sophie Løhde (V) måtte forholde sig til under præsentationen i rentekammeret i Finansministeret.

»Vi har ikke puttet med nogen som helst konklusioner«, lød det fra Sophie Løhde, da hun blev spurgt til kritikken af, at hun og regeringen forud for udspillet skulle have talt forskellen mellem offentlige og privat ansattes sygefravær op.

Kritikken udspringer af et interview med Berlingske, hvor netop beskæftigelses- og innovationsministeren kommenterede en ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet. Over for avisen kaldte Sophie Løhde forskellen mellem de offentligt og privat ansattes sygefravær for »uforklarlig«, mens Troels Lund Poulsen bemærkede, at »det kan ikke passe, at man er syg i fem dage mere i kommunerne end i staten«.

Men fraværssammenligningen holder ifølge flere eksperter ikke – og det har fået SF’s Kirsten Normann Andersen til at kalde ministrene i samråd. Den store forskel skyldes dels, at der er flere kvindelige ansatte i den offentlige sektor, som kan have sygefravær relateret til graviditet, dels, at der forskel på ansatte i sektorernes arbejdsfunktion, uddannelse og alder.

Renset for alle uligheder har de offentligt ansatte i regionerne og kommunerne kun en halv sygedag mere om året, hvis man kigger på kortvarigt sygefravær under 30 dage, og mellem 2 og 3 dage mere, hvis man også ser på langtidssygefravær.

Snævert fokus

Kritikken er uberettiget, mener Løhde.

»Hvis man har villet læse sammenfatningen af rapporten, står der som en af hovedkonklusionerne, at der er forskelle, man skal tage højde for«.

Men er sygefraværet så uforklarligt igen, hvis en stor del af det kan forklares af køn, arbejdsopgaver og langtidssygemeldinger?

»Men selv når du trækker alt det fra, er der jo en andel, som det ikke vedrører. Og det vil sige, at sygefraværet, uanset hvordan du vender og drejer det, er højere i den offentlige end i den private sektor«.

I siger, at sygefraværet skal falde år for år. Hvor langt skal det ned?

»Vi sætter som mål, som vi gerne også vil indgå en aftale med kommunerne og regionerne om, at det skal falde år for år frem mod 2022, og det bliver en opgave i sig selv at nå det mål«.

Hvor langt skal det ned i 2022?

»Det skal falde år for år«.

Af eksperter i offentlig ledelse får regeringens fokus på sygefravær blandet respons.

Der er mange velfærdsressourcer at hente ved at nedbringe sygefraværet i det offentlige, og derfor er det et relevant regeringsmål, mener professor på Institut for Økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Kurt Klaudi Klausen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, skal regeringen passe på med at fokusere alt for snævert på, om sygefraværet er for højt.

»Der er det bedre at se mere konkret på arbejdsmiljøet«, siger han.

Dårlige ledere skal fyres

De to professor har både ris og ros tilovers for den samlede nye ledelsesudspil, der ud over en ambition om at nedbringe sygefraværet også har til formål at øge motivationen blandt offentligt ansatte og få flere offentlige ledere til at træffe beslutninger ud fra undersøgelser af brugertilfredshed.

Konkret vil regeringen hæve den andel af lederne, der ser mod undersøgelserne, fra 60 til 80 procent inden 2022, og den ambition har Per Nikolaj Bukh sine betænkeligheder ved.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en problematik i, at brugertilfredshed kan få den bærende rolle i forhold til andre væsentlige ting. Det vigtigste bør være at fokusere på kvalitet, men der er en risiko for målforskydning, når man lægger så meget vægt på brugertilfredshed«, siger han og forklarer, at kvalitet og tilfredshed ofte – men ikke altid – følges ad.

»Man kan godt være glad for, at lægen var let at komme i kontakt med, uden at have fået den bedste behandling«, siger han.

Både han og Kurt Klaudi Klausen kalder det positivt, at regeringen sætter ind for at forbedre ledelsen i det offentlige. Men udspillets 22 initiativer og 27 anbefalinger gør det for bredt, mener Klaudi Klausen, der vurderer, at mere fokuserede tiltag som regel har større effekt.

»Når jeg ser hen over de mange elementer, tænker jeg, at det godt nok peger i mange retninger på én gang. Og af samme grund kan man spørge sig selv, om det overhovedet kan gøre en forskel«, siger han.

Regeringen vil blandt andet gå offentlige lederuddannelser efter i kvalitetssømmene og afsætte 145 millioner til indsatser mod sygefravær – blandt andet på arbejdspladser med et særlig belastet arbejdsmiljø. Og så opfordres offentlige arbejdspladser til at sætte ind over for dårlig ledelse ved at opkvalificere, omplacere eller fyre dårlige ledere.

»Det handler om, at vi ikke skal være så berøringsangste«, forklarer Sophie Løhde og bemærker, at det ikke en kulturændring, hun mener, regeringen kan lovgive sig til.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce