Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Folketingets afslutningsdebat. Alternativets Carolina Magdalene Maier.
Foto: Jens Dresling

Folketingets afslutningsdebat. Alternativets Carolina Magdalene Maier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativets udlændingeordfører: »Det er svært for mig som politiker at fortælle, hvordan jeg vil få dem til at rejse hjem«

Alternativet vil have børnefamilier ud af Sjælsmark - indtil cirka 14 dage før, de selv måtte vælge frivilligt at rejse hjem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de partier, der er mest kritisk over placeringen af asylafviste børnefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark, er Alternativet. I onsdagens udgave af Politiken forklarer udlændingeordfører Carolina Magdalene Maier, at børnefamilierne bør have lov at bo i en bolig, som kommunen anviser, og omkring 14 dage før en egentlig udrejse kan de så placeres på Sjælsmark.

Politiken har bedt hende uddybe forslaget.

Carolina Magdalene Maier, er pointen ikke, at de selv kan forhindre den udrejse ved at sige, at »vi vil ikke rejse frivilligt«?

»Jo, jo, men det gør de jo i forvejen. Dem, der ikke rejser hjem, det er jo fordi, nogle af dem selv forhindrer det. Andre har så ikke papirer, så de kan ikke rejse hjem. Så det her er selvfølgelig under forudsætning af, at der bliver lavet nogle aftaler med dem, hvor de så indvilger i at rejse hjem«, svarer hun og skitserer to scenarier:

»At de enten indvilger i at rejse hjem, fordi de selv føler, at der er trygt i hjemlandet, eller at de finder de papirer, de ikke kan finde, og så kan de godt rejse hjem. Og så bliver der lavet hjemrejsedato, og så kan man sige, at umiddelbart inden det kan de komme på Sjælsmark«.

Men hvis de med jeres forslag får lov at bo uden for Sjælsmark, tror du så, det højner sandsynligheden for, at de selv finder de papirer, eller selv vælger at rejse hjem frivilligt?

»Som jeg hører det, er der jo flere af dem, der gerne vil tilbage til deres land, men de er bange for det, fordi de ikke føler, det er trygt. Jeg tror, at det, der skal arbejdes med, er deres egen tryghed i forhold til, at de vurderer, at det er o.k. at rejse hjem«, siger hun og fortsætter:

»Altså, højner det sandsynligheden... det ved jeg ikke, om det gør. Men jeg tror sådan set, at det skaber et tåleligt liv, mens vi samtidig arbejder på at give dem den tryghed, de har brug for for at rejse hjem«.

Flere rettigheder end på Sjælsmark

Du ved ikke, om det højner sandsynligheden, men det modsatte kunne man måske næsten foranlediges til at tro?

»De er jo stadigvæk afviste, så de har ikke de samme rettigheder, som resten af befolkningen har«.

Men de så får så flere rettigheder end ved at være på Sjælsmark?

»De får de rettigheder, der hedder, at de kan få et normalt familieliv kørende. De kan være i en lejlighed eller et hjem, og de kan tage imod deres børn, når de kommer hjem fra skole. Og de kan have venner med hjem og så videre. De rettigheder får de. Men vi taler ikke eksempelvis om arbejdsrettigheder. Så det er stadig ikke det samme som at være en asylant, der har fået asyl eller opholdstilladelse i Danmark«.

Og hvordan er det, I vil få dem til at udrejse; ved at overbevise dem om, at det er trygt at rejse til deres hjemland - altså ved information?

»Ja, det er jo primært en myndighedsopgave. Det er svært for mig som politiker at fortælle, hvordan jeg vil få dem til at rejse hjem«.

Men du er med til at fremsætte et beslutningsforslag, så det kan være, at du har gjort dig lidt tanker om det?

»Jo, det er klart, men det er primært en myndighedsopgave. Jeg tror, det handler om at garantere for sikkerheden. Dem, jeg har talt med og hørt om, som er bekymret for at rejse hjem, det er jo fordi, at de frygter for deres egen sikkerhed, når de kommer hjem. Så jeg tror, det handler om både at komme med nogle forsikringer i forhold til sikkerhed, men også om at få lavet nogle aftaler med de lande, som ikke vil tage imod dem, der ikke vil rejse hjem. Det handler også om en myndighedsopgave på mellemstatsligt niveau, hvor man kan gå ind og arbejde med, hvorfor de ikke vil tage imod dem - og presse dem på maven«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er mit indtryk, at det har været rimelig højt prioriteret for regeringen at få lavet sådan nogle aftaler, men det er jo ikke rigtigt lykkedes?

»Nej, det kan man ikke sige. Men derfor kan vi jo ikke gøre andet end at presse på for det«.

På Sjælsmark efter frivillig accept

Hvis det så lykkes via information at gøre dem trygge ved, at de godt kan rejse hjem, forestiller I jer så, at de skal sige »o.k., vi gør det, vi rejser hjem, og vi gør det om tre uger« - og er det så de sidste to uger op til, at de skal på Sjælsmark?

»Ja, det er sådan set det, vi forestiller os. Når man er gået fra ufrivillig til en frivillig aftale, så går der nogle uger, hvor de praktiske ting kan komme på plads, og i de uger kan man godt bo på Sjælsmark. Det er sådan set det, vi lægger op til«.

Hvis din forudsætning for det er, at de selv siger »ja, nu rejser vi hjem«, hvorfor skal de så overhovedet omkring Sjælsmark?

»Jamen, det kan du have en pointe i. Det var sådan set mere fordi, vi har tænkt, at det måske administrativt var nemmere for myndighederne at samle dem på Sjælsmark, inden de ryger hjem. Men det kan godt være, at det ikke er det, og så har jeg intet problem med, at de så ryger direkte fra den bolig, de har fået henvist. Så det er ikke afgørende for os«.

Hånden på hjertet; hvis de får lov at bo et andet sted end Sjælsmark, indtil de selv vælger at sige »o.k., så rejser vi hjem«, tror du så ikke, at endnu færre end i dag vil vælge det?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Så længe du ikke har de samme rettigheder som alle andre danske borgere - har de samme muligheder for at blive en del af samfundet, få et arbejde og stemme til nogle valg - så tror jeg faktisk ikke, det er særlig fedt at bo i et land«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men dog federe at bo et andet sted end Sjælsmark, går jeg ud fra?

»Jo, jo, det er da federe end at bo på Sjælsmark. Men det er ikke det, vi skal sammenligne med«, svarer Carolina Magdalene Maier og fortsætter:

»Jeg tror, at hele den der pointe med, at når vi for eksempel ikke giver familierne lov til at lave mad på Sjælsmark, så er det det, der gør, at de rejser hjem... det er sådan helt absurd i min logik, at man tror, at små forhindringer gør, at man vil rejse hjem. Jeg tror, det handler om noget helt andet. Jeg tror sådan set på dem, når de siger, at de føler, det er utrygt i deres hjemland. Jeg tror, det er den, vi skal arbejde med og gå ind og forsikre dem tryghed«

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden