0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Det er blandt andet her i et af skanningsrummene på Rigshospitalet, at misdannelser hos fostre opdages og udredes.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsordførere afkræver ministeren svar om misdannelser: Vi bruger mange ressourcer på at få indhentet data, så er det jo tåbeligt, at de ikke kan bruges

Der er i dag ingen reel overvågning af registrerede misdannelser hos nyfødte, og derfor intet overblik over, hvordan området udvikler sig. Vi mister uvurderlig viden, siger politikerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsvæsnets omfattende registreringer af misdannelser hos fostre og nyfødte skal gøres brugbare, så der kommer overblik over forekomst og udvikling af misdannelser.

Det er en række medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, som Politiken har talt med, enige om.

»Det er vigtigt, at vi får et større overblik, så vi kan finde årsager og sammenhænge i forhold til misdannelser. Det har vi tilsyneladende ikke i dag, og det må vi sætte ind overfor«, siger formand for sundhedsudvalget Liselotte Blixt (DF).

Danmark er et af de lande, der laver flest registreringer af misdannelser hos fostre og nyfødte. Alligevel er eksperter og sundhedsmyndigheder enige om, at der i dag ikke findes præcise tal, der kan dokumentere udviklingen indenfor området.

Du lytter til Politiken

14. januar: Vigga blev født med en misdannelse
14. januar: Vigga blev født med en misdannelse

Henter…

Frygt for kemisk påvirkning

Manglen på præcise tal skyldes, at sundhedsmyndighedernes data mangler at blive oprenset og sammenkørt med sygehusjournaler, vurderer førende eksperter. Derfor er de ude af stand til at svare på forekomsten af registrerede misdannelser hos fostre og nyfødte. Det betyder også, at man mister muligheden for eksempelvis at sammenkøre udviklingen indenfor bestemte misdannelser med andre registre i forsøg på at finde årsager til eventuelle stigninger. Eksempelvis om en vis type af medicin fører en til bestemt type af misdannelse.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen undrer sig over, at der ikke findes præcise data.

»Vi har alle en frygt for den kemiske påvirkning og miljøpåvirkningen af fostre, samtidig bliver mødrene ældre, hvilket også kan have en indflydelse. Generelt bryster vi os af, at vi har meget fine sundhedsdata, så de her data bør vi jo få lavet«, siger han.

Ministeren afkræves svar

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) oplyser på baggrund af Politikens oplysninger, at hun vil bede Sundhedssstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen vurdere, hvorvidt udviklingen indenfor misdannelser følges på »den mest hensigtsmæssige måde«.

Flere sundhedsordførere forklarer, at de vil bede ministeren forklare, præcis hvad regeringen har tænkt sig at gøre for, at de mange registreringer, der foretages, bliver brugbare for forskere og de, der træffer beslutninger på sundhedsområdet.

»Vi bruger mange ressourcer på at få indhentet data, så er det jo tåbeligt, at de ikke kan bruges. Udover at støtte forældrene kan data også bruges i et samfundsmæssigt perspektiv til forebyggelse«, siger enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Det overrasker de medlemmer af folketingets sundhedsudvalg, som Politiken har talt med, at der mangler overblik og overvågning i dag.

»Det kommer bag på mig, at vi ikke har overblik over forekomsten af misdannelser hos fostre. Vi er rigtig langt, fordi vi generelt har gode data. Men det her tyder på, at vi halter bagud, når det handler om fostre og nyfødte«, siger Lotte Rod (R).

Annonce

Sundhedsdatastyrelsen tager forbehold

Politiken har søgt om aktindsigt i forekomsten af registrerede misdannelser hos fostre og nyfødte hos Sundhedsdatastyrelsen. Tallene viser, at der på 20 år er sket en fordobling i antallet af registrerede misdannelser, fra 4 til 8 procent. Men tallene skal ifølge styrelsen tages med forbehold, fordi det vil kræve en »større videnskabelig afdækning« at vurdere, om der er tale om en reel stigning - eller om det kan forklares med forbedret fosterdiagnostik og registreringspraksis.

Sundhedsstyrelsen bad for seks år siden overlæge på Aarhus Universitetshospital Olav Bjørn Petersen, som er formand for Dansk Føtalmedicinsk Database, om at få et overblik over forekomsten af misdannelser. Olav Bjørn Petersen står for databasen ved af sit arbejde på hospitalet, og arbejdet er så omfattende, at det kun lykkedes at få et overblik i forhold til misdannelser af hjerte og rygmarvsbrok.

Han vurderer, at en systematisk overvågning af alle former for misdannelser vil kræve mindst to ph.d.-ansættelser. Og netop den vurdering bider Enhedslistens sundhedsordfører mærke i.

»Hvis det er rigtigt, at det kan klares med to fuldtidsstillinger burde det være indlysende at opruste, så de data, vi har, bliver gjort brugbare til forebyggelse«, siger Peder Hvelplund.

Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen efterlyser i øvrigt, at viden i højere grad kommer politikerne for øre.

»Vi politikere lytter til, hvad der fagligt anbefales. Så hvis embedsmændene ved, at disse data mangler, skal den viden præsenteres for det politiske system. Hvis der hos dem og i forskningsmiljøerne er et ønske om dataindsamling, så skal det frem, hvad enten der lige nu er ressourcer eller ej«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden