Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er blandt andet her i et af skanningsrummene på Rigshospitalet, at misdannelser hos fostre opdages og udredes.
Foto: Mads Nissen

Det er blandt andet her i et af skanningsrummene på Rigshospitalet, at misdannelser hos fostre opdages og udredes.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsordførere afkræver ministeren svar om misdannelser: Vi bruger mange ressourcer på at få indhentet data, så er det jo tåbeligt, at de ikke kan bruges

Der er i dag ingen reel overvågning af registrerede misdannelser hos nyfødte, og derfor intet overblik over, hvordan området udvikler sig. Vi mister uvurderlig viden, siger politikerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsvæsnets omfattende registreringer af misdannelser hos fostre og nyfødte skal gøres brugbare, så der kommer overblik over forekomst og udvikling af misdannelser.

Det er en række medlemmer af Folketingets sundhedsudvalg, som Politiken har talt med, enige om.

»Det er vigtigt, at vi får et større overblik, så vi kan finde årsager og sammenhænge i forhold til misdannelser. Det har vi tilsyneladende ikke i dag, og det må vi sætte ind overfor«, siger formand for sundhedsudvalget Liselotte Blixt (DF).

Danmark er et af de lande, der laver flest registreringer af misdannelser hos fostre og nyfødte. Alligevel er eksperter og sundhedsmyndigheder enige om, at der i dag ikke findes præcise tal, der kan dokumentere udviklingen indenfor området.

Frygt for kemisk påvirkning

Manglen på præcise tal skyldes, at sundhedsmyndighedernes data mangler at blive oprenset og sammenkørt med sygehusjournaler, vurderer førende eksperter. Derfor er de ude af stand til at svare på forekomsten af registrerede misdannelser hos fostre og nyfødte. Det betyder også, at man mister muligheden for eksempelvis at sammenkøre udviklingen indenfor bestemte misdannelser med andre registre i forsøg på at finde årsager til eventuelle stigninger. Eksempelvis om en vis type af medicin fører en til bestemt type af misdannelse.

Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen undrer sig over, at der ikke findes præcise data.

»Vi har alle en frygt for den kemiske påvirkning og miljøpåvirkningen af fostre, samtidig bliver mødrene ældre, hvilket også kan have en indflydelse. Generelt bryster vi os af, at vi har meget fine sundhedsdata, så de her data bør vi jo få lavet«, siger han.

Ministeren afkræves svar

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) oplyser på baggrund af Politikens oplysninger, at hun vil bede Sundhedssstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen vurdere, hvorvidt udviklingen indenfor misdannelser følges på »den mest hensigtsmæssige måde«.

Flere sundhedsordførere forklarer, at de vil bede ministeren forklare, præcis hvad regeringen har tænkt sig at gøre for, at de mange registreringer, der foretages, bliver brugbare for forskere og de, der træffer beslutninger på sundhedsområdet.

»Vi bruger mange ressourcer på at få indhentet data, så er det jo tåbeligt, at de ikke kan bruges. Udover at støtte forældrene kan data også bruges i et samfundsmæssigt perspektiv til forebyggelse«, siger enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund.

Det overrasker de medlemmer af folketingets sundhedsudvalg, som Politiken har talt med, at der mangler overblik og overvågning i dag.

»Det kommer bag på mig, at vi ikke har overblik over forekomsten af misdannelser hos fostre. Vi er rigtig langt, fordi vi generelt har gode data. Men det her tyder på, at vi halter bagud, når det handler om fostre og nyfødte«, siger Lotte Rod (R).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sundhedsdatastyrelsen tager forbehold

Politiken har søgt om aktindsigt i forekomsten af registrerede misdannelser hos fostre og nyfødte hos Sundhedsdatastyrelsen. Tallene viser, at der på 20 år er sket en fordobling i antallet af registrerede misdannelser, fra 4 til 8 procent. Men tallene skal ifølge styrelsen tages med forbehold, fordi det vil kræve en »større videnskabelig afdækning« at vurdere, om der er tale om en reel stigning - eller om det kan forklares med forbedret fosterdiagnostik og registreringspraksis.

Sundhedsstyrelsen bad for seks år siden overlæge på Aarhus Universitetshospital Olav Bjørn Petersen, som er formand for Dansk Føtalmedicinsk Database, om at få et overblik over forekomsten af misdannelser. Olav Bjørn Petersen står for databasen ved af sit arbejde på hospitalet, og arbejdet er så omfattende, at det kun lykkedes at få et overblik i forhold til misdannelser af hjerte og rygmarvsbrok.

Han vurderer, at en systematisk overvågning af alle former for misdannelser vil kræve mindst to ph.d.-ansættelser. Og netop den vurdering bider Enhedslistens sundhedsordfører mærke i.

»Hvis det er rigtigt, at det kan klares med to fuldtidsstillinger burde det være indlysende at opruste, så de data, vi har, bliver gjort brugbare til forebyggelse«, siger Peder Hvelplund.

Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen efterlyser i øvrigt, at viden i højere grad kommer politikerne for øre.

»Vi politikere lytter til, hvad der fagligt anbefales. Så hvis embedsmændene ved, at disse data mangler, skal den viden præsenteres for det politiske system. Hvis der hos dem og i forskningsmiljøerne er et ønske om dataindsamling, så skal det frem, hvad enten der lige nu er ressourcer eller ej«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden