Kundbypigen får 40 dages fængsel for trusler mod mentor

Dommer finder det skærpende, at trussel blev fremsat under afsoning af dom for alvorlig kriminalitet.

Danmark

Kundbypigen er torsdag idømt 40 dages fængsel for trusler mod sin tidligere mentor under en telefonsamtale.

Den i dag 18-årige kvinde afsoner en dom på otte år i Herstedvester Fængsel. Det var herfra, at hun i august havde en samtale med sin tidligere lærer og mentor Christian Koed.

I samtalen sagde hun noget i retning af: 'Har du en skudsikker vest? Så tænker jeg, du burde købe en af sikkerhedsmæssige årsager'.

Fremsat under afsoning

Dommer Mette Lyster Knudsen ser det som en skærpende omstændighed, at truslen er fremsat under afsoning af en dom for alvorlig kriminalitet.

Kundbypigen valgte efter dommen at acceptere rettens afgørelse. Hun agter altså ikke at anke, selv om hendes forsvarer, Mette Grith Stage, havde plæderet for 20-30 dage.

Anklager Rasmus Kim Petersen havde forlangt en straf på 60 dages fængsel.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce