Vores bredbåndsforbindelser bliver hele tiden hurtigere

Ny statistik viser, at hver tredje husstand nu har en internetforbindelse på mindst 100 megabit per sekund.

Danmark

Flere og flere danskere får efterhånden mulighed for at benytte sig af alle internettets muligheder for kommunikere eller lade sig underholde.

Fredag offentliggør Energistyrelsen sin halvårlige telestatistik, hvor man blandt andet kan følge udviklingen i antallet af hurtige bredbåndsforbindelser i de danske husstande.

'Hurtig' defineres som mindst 100 megabit per sekund, og dem fandtes der i midten af sidste år 866.000 af i Danmark.

Det svarer til en fremgang fra 21 procent til 34 procent af alle bredbåndsforbindelser.

Det skyldes ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) blandt andet, at regeringens bredbåndspulje har sikret udbredelsen af hurtigt internet også til tyndt befolkede områder.

Og så har forbrugerne selv skubbet på udviklingen.

»Når kunderne efterspørger hurtigt bredbånd, så stimulerer det teleudbyderne til at investere endnu mere i udrulningen af den digitale infrastruktur«, siger ministeren.

Hvad de mobile forbindelser angår, fortsætter mængden af data, der bliver hentet ned på danskernes smartphones, også bare med at vokse.

Fra første halvår 2017 til første halvår 2018 steg datatrafikken på mobilnettet med 29 procent.

Hver mobilabonnent henter i snit 6,9 gigabyte data om måneden.

Til gengæld faldt den tid vi sammenlagt talte i mobiltelefon med 6,3 procent.

Det skyldes formentlig, at mange ikke længere fører samtaler via en traditionel telefonforbindelse, men bruger apps som Facetime, Messenger og Skype, der bruger mobilens dataforbindelse.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce