Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rasmus Rottwitt og hans testmakker Christoffer Haslev løber rundt på Østerbro Stadion i København for at teste et ærme, der kan måle en række data på løbere. Dataindsamlingen skal bruges til hans bachelorprojekt om løberes 'subjektive oplevelse af træthed' på datalogistudiet.
Foto: Mads Nissen

Rasmus Rottwitt og hans testmakker Christoffer Haslev løber rundt på Østerbro Stadion i København for at teste et ærme, der kan måle en række data på løbere. Dataindsamlingen skal bruges til hans bachelorprojekt om løberes 'subjektive oplevelse af træthed' på datalogistudiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Datalogen: »Jeg vil helst tage hele studiet på halv tid. Så kunne jeg arbejde og lære på en sjov og praktisk måde«

Når man taler om dataloger, bliver det ofte lidt mytisk – som om de har medfødte evner. Men i virkeligheden handler det mest om tålmodighed og googlesøgninger, mener 23-årige Rasmus Rottwitt. Han elsker at bruge datalogien til at løse virkelighedens problemer, men kan godt blive teoritræt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en råkold og mørk dansk vinteraften. Det regner på den der måde, hvor man først for alvor forstår, hvorfor man føler sig så våd, når man ser den bølgende støvregn stå klart frem under de skarpe lamper. 23-årige Rasmus Rottwitt løber taktfast rundt på Østerbro Stadions baner tæt fulgt af sin testperson Christoffer Haslev. En ven hvervet fra kollegiekøkkenet.


Hvad der umiddelbart kunne ligne en almindelig omgang motion på en tirsdag aften, er i virkeligheden en del af Rasmus Rottwitts bachelorprojekt på datalogistudiet. Han undersøger det, han kalder løberes ’subjektive oplevelse af træthed’ under løbet. Sammen med sin vejleder har han udviklet et teknologisk ærme, hvor løberen kan tilkendegive sin træthed på en skala fra et til fire undervejs på løbeturen, som han har brugt til at måle en række løbere. I aften gælder det dog interviews, hvor løberen efter løbet skal beskrive sin oplevelse.


Ikke en typisk datalog

Rasmus Rottwitt er meget optaget af at bruge datalogien ude i virkeligheden. Det gør ham lidt atypisk, mener han. De fleste på datalogi studiet bliver helst tæt ved computeren.

»Det er et ret homogent studiemiljø, hvor folk gerne bruger det meste af dagen foran computeren. Mange er glade for computerspil og gamingevents, og så bliver pausen fra computerarbejdet et spil på computeren i stedet. Det kan jeg bare ikke; jeg bliver alt for rastløs«, siger Rasmus Rottwitt.


For Rasmus Rottwitt giver det mening at skabe brugbart overblik over de enorme mængder data, som findes om det meste. Det er fedt og meningsfuldt, siger den 23-årige datalogistuderende.
Foto: Peter Hove Olesen

For Rasmus Rottwitt giver det mening at skabe brugbart overblik over de enorme mængder data, som findes om det meste. Det er fedt og meningsfuldt, siger den 23-årige datalogistuderende.

Ved siden af bachelorundersøgelserne er han i gang med en certificeringseksamen, som skal give ham adgang til nye opgaver på sit arbejde som konsulent i datalogikonsulenthuset Inviso. Han arbejder meget. Nok til, at gangens øvrige beboere klassificerer ham som ’den rige’ på gangen. Og han elsker at arbejde.


»Det er super fedt at arbejde med virkelige tal. At man kan løse problemer for virkelig mennesker, ikke bare problemer med matematikken eller i teorien, men hjælpe mennesker og virksomheder med at finde svar i deres data på, hvordan de kan skabe mere værdi«, siger Rasmus Rottwitt.

Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg tage hele studiet på halv tid. Så kunne jeg arbejde og lære på en sjov og praktisk måde

Han har selv for sjov lavet en dataoversigt over kollegiets køb af øl og sodavand. Hvilken gang køber mest, hvornår er salget størst og så videre. Til daglig går han også selv med en pulsmåler, der indsamler data om hans krop og anbefaler ham, hvornår han skal i seng, og hvornår han har for meget om ørerne. Han kan simpelthen ikke få nok af data.


»Gennem mit arbejde har jeg lært, at problemet ikke er, at der ikke er nok data, problemet er, at der er sindssyg meget data. De fleste giver helt op ved synes af de lange tabeller. Der kan jeg som datalog skabe et brugbart overblik, og det er fedt og meningsfuldt«, siger Rasmus Rottwitt.


Allerede da han søgte ind på studiet som 18-årig, var det efterfølgende arbejdsmarked i fokus. Han havde allerede et ambitiøst studiejob i en solcellevirksomhed og vidste, at han ville holde så mange døre som muligt åbne efter studiet.


»Jeg tænkte mest på, hvad jeg gerne ville, når jeg var færdig. Ikke så meget på selve studiets udformning. Så jeg besluttede, at det var klogt at vælge et gammelt og anerkendt studie frem for noget nyt ude på it-universitetet«, siger Rasmus Rottwitt.


Gid der var mere plads til studiejobs

Fordi Rasmus Rottwitt elsker at arbejde med datalogien i praksis, kan det tætpakkede universitetsskema godt tage pusten lidt fra ham. Han læste de to første år på fuld tid med store mængder af teoriundervisning og følte, at han kørte død i processen, fortæller han. Da manglende plads på valgfag tvang ham ned på halv tid i efteråret, var det det bedste, der kunne ske, siger han.


Rasmus Rottwitt er optaget af at bruge datalogien i virkeligheden og vil gerne ud i den i sine pauser fra skærmen. Ellers bliver han for rastløs.
Foto: Mads Nissen

Rasmus Rottwitt er optaget af at bruge datalogien i virkeligheden og vil gerne ud i den i sine pauser fra skærmen. Ellers bliver han for rastløs.

»Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg tage hele studiet på halv tid. Så kunne jeg arbejde og lære på en sjov og praktisk måde og så få de der 20-25 timers teoretiske perspektiv hver uge på studiet, men stadig have tid til fritid«, siger han.


Han oplever universiteterne som lidt for rigide. Man kan kun tage bestemte valgfag på bestemte tidspunkter, og alligevel skal man helst hele tiden have fuldt skema. Det er ærgerligt på et studie, hvor mange har relevante og lærerige job ved siden af, mener han.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man siger, at der er cirka tre job per datalog, når de er færdige, fordi dataloger er så eftertragtede. Men alligevel tror jeg, at det er godt at komme i gang under studiet, hvis man vil noget bestemt. Det er også en måde at få afprøvet, hvilken vej man gerne vil med faget.


Selv vil han helst arbejde et lille sted med andre dataglade som der, hvor han er nu. Eller måske starte noget selv en dag ude i fremtiden.

Jeg tror, det man lærer som datalog er, at ingen ved mere end andre, og at ham, der virker som et it-geni bare er rigtig god til at google

Han har oplevet, at datalogi godt kan have et lidt mytisk rygte, hvor arbejdsgivere meget gerne vil have en datalog ansat, men samtidig ikke er helt sikre på, hvad sådan en egentlig kan.


»Så bliver man hurtigt ham gutten ovre i it, som man sender sine mailproblemer til. Så kan han sidde og spørge om man har prøvet at genstarte. Den gut kunne jeg bare ikke være. Mange tror måske, at det er det, man får med en datalog, men det er ikke det, som studiet går ud på, det er ikke 15 ects-point i fejlfinding i mail«, siger Rasmus Rottwitt.


Han forstår godt, at de, der ikke har nogen baggrund i it, kaster hænderne i vejret og giver op, når der opstår problemer. Man han er glad for at arbejde et sted, hvor ingen er bange for it, og alle tør prøve nye ting af, indtil noget virker. Men han får lyst til at fortælle folk, at dataloger og it-folk ikke har mytiske medfødte kræfter, men bare er tålmodige med Google:


»Af og til joker vi med, at datalogi bare er en bachelor i stack-overflow, som er et online forum for dataloger og programmører og den slags. Jeg tror, det, man lærer som datalog, er, at ingen ved mere end andre, og at ham, der virker som et it-geni, bare er rigtig god til at google«, siger Rasmus Rottwitt.


Derfor mener han også, at studiejobbet er en vigtig del af studietiden, for det er her, man selv bliver sikker på, hvad man vil, så det ikke bliver en fremtidig arbejdsgivers forestillinger om en datalogs evner, der bliver styrende, siger han.


Tilbage på Østerbro Stadion tager Rasmus Rottwitt de sidste omgange sammen med sin testperson. Løbetøjet med hans løbeklubs navn påtrykt lyser næsten drillende, mens han løber foran sin testperson Christian Haslev, der efterhånden er ved at være ’ret subjektivt træt’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Trætheden satte ind efter et par kilometer, fortæller han forpustet.


»Efter da begyndte jeg at tælle runder«, fortæller Christian Haslev, og datalogen nikker, tilfreds med sine nye data.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden