Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mand sigtet for våben og narko efter ransagning i Skævinge

Med hunde og lyskanoner har politiet ledt efter våben og narko i og ved et hus på Borupvej.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I aften- og nattemørket har politiet arbejdet i et stort naturområde og på en adresse i Skævinge.

Betjente har sammen med politihunde ledt efter våben og narko, og ransagningen har båret frugt.

En 41-årig mand bliver således fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød klokken 12. Han er sigtet for ulovlig besiddelse af våben og narkotika.

»Københavns Politi, SEØ, og Nordsjællands Politi har i går efter en kortere efterforskning ransaget en adresse i Skævinge, hvor der blev fundet flere skydevåben og hård narkotika«, skriver Københavns Politi i et tweet.

SEØ er forkortelsen for Særlig Efterforskning Øst. Her arbejder efterforskere, analytikere, specialister og anklagere med tung, organiseret kriminalitet. Det drejer sig blandt andet om handel med narkotika, våben og mennesker.

På adressen Borupvej 48 troppede politiet op ved mørkets frembrud. Med assistance fra Beredskabsstyrelsen blev et større naturområde gennemsøgt. For at kunne se blev der brugt lyskanoner til at oplyse området.

Huset blev også afspærret. Det er uvist, om den anholdte er beboer på adressen.

Også fredag morgen har politiet arbejdet på adressen.

Det er dog generelt sparsomt med oplysninger i sagen.

»Der er tale om en korterevarende efterforskning, som har ført til, at vi har ransaget på adressen. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt«, siger vicepolitikommissær fra SEØ ved Københavns Politi Mads Helios fredag morgen.

Når den anholdte mand kommer for en dommer, vil der blive bedt om lukkede døre.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden