I Roskilde snor en lav mur sig mellem vandet og boligkvarteret ved havnen. Den beskytter mod vandstande på 2,35 meter over daglig vande.
Foto: Finn Frandsen

I Roskilde snor en lav mur sig mellem vandet og boligkvarteret ved havnen. Den beskytter mod vandstande på 2,35 meter over daglig vande.

Danmark

Ekspert: Nye regler har sat skub i kommunerne

Siden kommunerne blev myndighed i kystsagerne, er der kommet gang i flere projekter, der skal beskytte mod oversvømmelser. Men processen er stadig ikke strømlinet nok, mener Roskildes borgmester, Joy Mogensen.

Danmark

Hvis beboere i kystnære områder ikke skal gå i vand til knæene, når stormfloder rammer, kræver det kystsikring.

Flere og flere kystnære kommuner planlægger da også større kystsikringsprojekter for at sikre sig mod fremtidens oversvømmelser. I mandags præsenterede Hvidovre Kommune sammen med bl.a. Københavns Kommune og flere ministre et nyt projekt med ni øer, der til dels handler om kystsikring. Det samme gælder det store projekt med en ny ø, Lynetteholmen, ved København.

Det har tidligere været svært for beboere og virksomheder at få lov at kystsikre. Det har krævet tid og kontakt til adskillige myndigheder, der hver især skulle give deres tilladelse til etablering af diger eller bygning af beskyttelsesmure.

Det skulle afstemmes med seks-otte forskellige love, der skulle laves lokalplaner og miljøredegørelser, og så kunne det erfaringsmæssigt tage op mod ti år at få gennemført.

Det fik sidste år regeringen til at ændre reglerne for kystbeskyttelse, så det nu udelukkende er kommunen, der står for at godkende forslagene og eventuelt stikke dispensationer ud. Der blev samtidig sat statslige penge af til hjælp til nogle af de vandkantskommuner, der står over for velvoksne investeringer i beskyttelse mod oversvømmelser og en indsats mod erosion af klitter og strande.

I den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras oplever afdelingsleder Christian Helledie, at flere og flere kommuner sætter kystsikringsprojekter i gang. Han var tidligere kystbeskyttelsesekspert hos Cowi og har derfor lang erfaring inden for området.

»Man kunne selvfølgelig godt ønske sig, at kommunerne gjorde lidt mere, og at nogle af dem var lidt længere, for der bliver jo ved med at dukke oversvømmelseshistorier op i tide og utide. Men problemet er nok, at det tager noget tid at få projekterne implementeret«, siger Christian Helledie.

Når et kystsikringsprojekt skal i gang, skal der blandt andet laves skitseprojekter, prisoverslag, borgerhøringer og miljøvurderinger. Derfor mener Christian Helledie, at ændringen af kystbeskyttelsesloven klart er et træk i den rigtige retning, for selv om lovgivningen siger, at initiativet skal komme fra borgeren, er der langt kortere til en godkendelse, fordi det hele nu lægger hos kommunerne selv.

»Man kan ikke klandre kommunerne for at sidde på hænderne. Rigtig mange er godt med og tager risikoen for oversvømmelser alvorligt. Det er selvfølgelig ikke alle steder, man har planerne liggende. Men borgere bliver jo hele tiden mindet om det, for der er problemer hvert eneste år. Og der kommer også nye projekter hvert eneste år efter en stormsæson«, siger Christian Helledie.

Roskildes borgmester, Joy Mogensen (S), mener imidlertid ikke, at de nye regler har gjort processen strømlinet nok. Og pengene til sikring bør øges og spredes, så alle landets kystområder kan få hjælp til at sikre udsatte områder, mener hun.

»Det var et skridt i den rigtige retning, men vi er langtfra færdige. Har vi ikke alle indset, at vandene kommer til at stige? Danmark ligger lavt. Var det ikke på tide, at de indsatser, der er lavet ved Vestkysten og Lolland, også bliver gjort i resten af landet?«, siger hun.

Som borgmester har hun blandt andet skullet håndtere oversvømmelser i Jyllinge Nordmark, som efter fire år har fået godkendt et kystsikringsprojekt, som står færdigt til sommer.

»Vi vil gerne være bedre til at forebygge. Vi har viden om, hvad der skal til. At der er nye udsatte områder, og at vi får anderledes storme. Vi har kortene over udsatte kyster. Lad os få handlet, så vi kan hindre skaderne fra klimaforandringerne«, siger hun.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce