Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christoffer Haslev læser økonomi på Københavns Universitet. Bacheloren er snart i hus, og han ved allerede nu, at de komplekse regnemodeller ikke skal udgøre hovedparten af hans fremtid.
Foto: Mads Nissen

Christoffer Haslev læser økonomi på Københavns Universitet. Bacheloren er snart i hus, og han ved allerede nu, at de komplekse regnemodeller ikke skal udgøre hovedparten af hans fremtid.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomistuderende: Christoffer Haslev er på jagt efter sit facit 

Det blev til et års fuldtidsstudium på erhvervsøkonomi i Odense, før Christoffer Haslev besluttede sig for at skifte retning. I dag læser han på bacheloruddannelsen i økonomi, men på vej mod 6. semester er han blevet i tvivl om retningen på sin fremtid.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bag et klassisk kateder i et lokale på det gamle kommunehospital i København, hvor universitetets Samfundsvidenskabelige Fakultet i dag har til huse, står en ung underviser med tusch i hånden. Tuschen lader han danse hen over en af endevæggens to tavler, mens han med hurtige ord forklarer sammensætning af tal og symboler, og så snart tavlen er fyldt, går han i gang med at fylde den næste tavle ud med flere ligninger.

»Giver det mening«, spørger han. Men uden rigtig at få svar, fortsætter han sin forelæsning i makroøkonomi.

23-årige Christoffer Haslev følger med fra sin plads forrest i lokalet. Han er 5. semester-studerende, og der er ikke lang tid, til at han skal skrive sin bacheloropgave i økonomi. Med udsigten til en ende på den 3 år lange bacheloruddannelse er han kommet i tvivl. Han ved ikke længere, hvad der præcis skal ske efter sommerferien.

Christoffer Haslev er kommet i tvivl om, hvilken retning han vil gå i på sin kandidatuddannelse.  Tidligere handlede studie- og erhvervstankerne meget om at komme til at tjene penge, men kollegielivet har gjort ham mere bevidst om, hvad der gør ham glad.
Foto: Jens Dresling

Christoffer Haslev er kommet i tvivl om, hvilken retning han vil gå i på sin kandidatuddannelse. Tidligere handlede studie- og erhvervstankerne meget om at komme til at tjene penge, men kollegielivet har gjort ham mere bevidst om, hvad der gør ham glad.

»Det mest naturlige er jo at læse videre på økonomi, men når jeg tænker mig om, er jeg ikke sikker på, at jeg har lyst til at fortsætte. Nu har jeg haft næsten tre år med ligninger og differentiering, og det har været skønt, men det bliver også en anelse monotont«, siger Christoffer Haslev.

Dalende motivation

Tidligere brugte Christoffer Haslev mere end 50 timer om ugen på at læse, løse ligninger og gå til forelæsninger, men motivationen er langsomt dalet, efter at tvivlen har meldt sig.

Der var tusind retninger at gå i, og jeg var helt i panik. Jeg så det virkelig som et valg om grundlaget for resten livet dengang

»Det bliver på en måde frustrerende, når jeg godt selv kan se, at jeg ikke er lige så motiveret som tidligere. Og når motivationen ikke er der, er det svært at følge med og levere de resultater, man gerne vil«, forklarer han og påpeger, at det går ud over hverdagsglæden og karaktererne, når lysten til at læse ikke er lige så stor, som den har været.

Tvivlen om økonomistudiet stadig er umiddelbar, og fremtidsdrømmene er på ingen måde klart defineret. Det eneste, den 23-årige studerende lige nu er sikker på, er, at han vil prøve noget nyt. Noget, der er en anelse tættere på virkeligheden.

»Studiet er meget teoribaseret. Jeg vil gerne ud til nogle mennesker og løse nogle rigtige problemer med de værktøjer, jeg har fra studiet«, siger han og uddyber.

»Jeg ved allerede, at jeg nok ikke skal beskæftige mig med økonomiske modeller resten af mit liv. Jeg skal specialisere mig i en anden retning, der kan kombineres med de værktøjer, jeg har fra økonomistudiet, for så er der langt bedre chancer for, at jeg komme til at arbejde med det, jeg gerne vil«, siger Christoffer Haslev, der efter forelæsningen i makroøkonomi har taget plads ved de runde borde i universitetets kantine for at forberede sig til en jobsamtale.

Hans håb er, at studiejobbet kan hjælpe med lidt mere afklaring.

»Jeg har udskudt nogle af mine fag lidt, så jeg kan arbejde ved siden af studiet. Måske kan det give mig en bedre idé om, hvad jeg virkelig gerne vil, og hjælpe mig i den rigtige retning«.

To uddannelser

Det er ikke første gang, at Christoffer Haslev er kommet i tvivl om sin uddannelse. Faktisk er det nærmere tredje gang, han for alvor skal tage stilling til, hvad fremtiden skal bestå af, forklarer han. Da han som 19-årig blev færdig på handelsgymnasiet i Næstved, var alle muligheder åbne, og dengang var det sværere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Foto: Jens Dresling

Mens Christoffer Haslev tog sabbatår, måtte han ty til hjemmesider om uddannelsesmuligheder for at nå frem til en beslutning.

»Grunden til, jeg overhovedet tog et sabbatår, var, at jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle læse. Der var tusind retninger at gå i, og jeg var helt i panik. Jeg så det virkelig som et valg om grundlaget for resten livet dengang«, siger Christoffer Haslev, der efter et års tænkepause endte med at vælge erhvervsøkonomi.

Erhvervsøkonomistudiet i Odense blev dog aldrig rigtig det, han havde ventet, og efter et år som fuldtidsstuderende, droppede han ud. Økonomistudiet er uddannelse nummer 2.

»Det var svært at beslutte at forlade studiet. Heldigvis var jeg mere afklaret anden gang, jeg skulle vælge, for jeg vidste, at der var et aspekt af erhvervsøkonomi, jeg faktisk var glad for. Jeg var glad for alt det, der handlede om beregninger«.

Jeg tror, kollegiet har ændret mig lidt, fordi jeg møder så mange, der laver noget helt andet end mig. Da jeg var 19 år, handlede uddannelse også meget om, hvad man skulle læse for at komme til at tjene mange penge

Københavns Universitet, hvor Christoffer Haslev lige nu har sin daglige gang, er bare et af fire universiteter i landet, der udbyder økonomi, og her bliver der hvert år optaget omkring 400 nye studerende. I 2018 var adgangskvotienten på den 3-årige bacheloruddannelse 8,5.

Nye drømme

Christoffer Haslev er overbevist om, at alderen har noget at sige for den tvivl, han har i dag. Han har mødt mennesker på kollegiet, der har et andet verdenssyn, og det har på en eller anden måde rykket ved drømmene om fremtiden, mener han.

»Jeg tror, kollegiet har ændret mig lidt, fordi jeg møder så mange, der laver noget helt andet end mig. Da jeg var 19 år, handlede uddannelse også meget om, hvad man skulle læse for at komme til at tjene mange penge, men med tiden er jeg blevet klogere på, hvad det egentlig er, der gør mig glad«, siger Christoffer Haslev og påpeger, at matematikken i økonomien stadig er noget af det, der giver mening for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Christoffer Haslev er glad for matematikken i økonomistudiet, men hvilket job det skal føre til, er han i tvivl om.
Foto: Jens Dresling

Christoffer Haslev er glad for matematikken i økonomistudiet, men hvilket job det skal føre til, er han i tvivl om.

»Der har været meget matematik på økonomi, og det kan jeg egentlig godt lide. Alting har et præcist facit, og det er på en måde en rar følelse, at der ikke er tusind svar på et spørgsmål«.

Hvad skal der så ske nu, hvis du ikke skal regne videre på økonomi?

»Det skal jeg regne mig frem til inden for det næste halve år. Men når man ved lidt om matematik og økonomi, er jeg sikker på, at der er mange muligheder. Jeg skal ikke starte helt forfra. Jeg skal bare finde en kandidatuddannelse, der giver mig nogle andre værktøjer end dem, jeg har fra bacheloren«, siger Christoffer Haslev, inden han bevæger sig ud gennem en af det gamle kommunehospitals grønne porte.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden